Debat

Forskere: Er der virkelig ingen alternativer til biomassekraftvarmeværker?

DEBAT: Biomassekraftvarmeværker er bestemt ikke den eneste løsning, hvis man vil have grøn fjernvarme. Og dem opfordrer vi særligt Esbjerg, Aalborg og Odense til at undersøge grundigt, skriver en række forskere fra Aalborg Universitet.

Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Brian Vad Mathiesen, Henrik Lund, Poul Alberg Østergaard og Rasmus Søgaard Lund
Alle tilknyttede Aalborg Universitet

Det bliver ofte fremført, at hvis man vil have grøn fjernvarme, så er den eneste mulighed biomassekraftvarmeværker. Hvis ikke man tager denne mulighed, er det eneste, man har tilbage, kul.

Når ejere – i dette tilfælde kraftværksejerne – argumenterer med den eneste mulighed, er det værd at være på vagt. For jo, der er alternativer, og de giver god samfundsøkonomisk mening.

På den anden side – der er ikke reelle alternativer, hvis man beholder den nuværende afgiftsfritagelse på biomasse og ikke fremmer brug af industriel overskudsvarme og varmepumper med varmelagre.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Man kan ikke bebrejde de konkrete lokale beslutningstagere, og det er ikke det enkelte anlæg, der er problemet. Generelt har vi dog et problem.

Vi har i flere år advaret mod ombygning af kraftvarmeværker til biomasse som løsningen alle steder og helt generelt. Det skyldes, at de ikke er specielt fleksible og ej heller anvender biomassen særlig effektivt – særligt ikke på tidspunkter, hvor der er vind.

Den demokratiske proces vedrørende omstilling fra kul til grøn el og varme er vigtig. Derfor skal alle alternativer på bordet, inden nye beslutninger tages.

De større byer skal tænke nyt
Det absurde er, at mens der gives tilskud til vindkraft, giver vi samtidig tilskud til at lave varme med biomasse. Alt imens er varmekunderne låst fast i kontrakter, der kan betyde, at de betaler for tab på elmarkedet og for en del af ombygningen fra kul.

Der findes faktisk alternativer, og dem opfordrer vi Esbjerg, Aalborg og Odense til at undersøge grundigt.

Løsninger, der er realistiske på kort sigt, og som ikke låser systemet fast over 10-20-30 år, kræver en ny tankegang i de større byer. Man skal gå fra at have en, to eller tre store centrale produktionsenheder til at have fem-ti inputs.

Det kan give fleksibilitet og samtidig mulighed for at spille leverandørerne ud mod hinanden. Hvis man har et kulfyret kraftvarmeværk, findes der faktisk mindst ét kortsigtet alternativ, der kombinerer en række teknologier og ikke giver den ”gøgeungeeffekt” som en stor, central løsning kan have.

En kombination af industriel overskudsvarme direkte ind i fjernvarmesystemet; varmepumper, der kan hæve temperaturen; et større varmelager, især til varme fra industri og affaldsforbrænding om sommeren, kan sammen med en stor biomassekedel udgøre en investering, der er mindre end prisen på en ombygning fra kul til biomassekraftvarme.

En flerstrenget løsning
At bygge en stor biomassekedel til en større by virker umiddelbart tilbageskuende. Det har imidlertid den fordel, at man hurtigt har tilbagebetalt investeringen og kan bruge lokale biomasseressourcer. Yderligere er løsningen tilpasningsdygtig sammen med varmelagring, da en kedel nemt kan give plads til gradvist at øge mængden af varme fra industri og varmepumper, og eventuelt varme fra datacentre eller geotermi. Imens politikerne får fundet ud af, hvordan vi bruger mere overskudsvarme og varmepumper, kan biomassekedlen køre sammen med affaldsforbrændingen.

En sådan flerstrenget løsning kunne man konkret arbejde med i Esbjerg, hvor man jo allerede om sommeren har mere varme fra affaldsforbrændingsanlægget, end man kan bruge.

I energimetropolen satser man desuden meget målrettet på erhverv inden for vind, så hvad er mere oplagt end at have det mål, at store varmepumper kan dække 15-25 procent af varmeforsyningen, nu det blæser sådan ude fra vest?

Denne fleksible løsning kan kombineres med en langsigtet indsat på varmebesparelser og en gradvis sænkning af temperaturniveauerne i fjernvarmesystemerne ved hjælp af viden, man nu kan indsamle med ”smart meters”.

Med andre ord – en bæredygtig forsyning kræver mange flere strenge end tidligere, men kan gøres omkostningseffektivt og bæredygtigt, alt i mens den er tilpasningsdygtig, fleksibel og langsigtet.

Det er rigtignok et krav, at de centrale kraftværker skal have en elkapacitet – et krav der bør bestå af hensyn til forsyningssikkerheden på elsiden, så længe man ikke har fundet en løsning, der kan sikre lokal  dansk kapacitet.

Dette krav kan man leve op til ved at ombygge kraftværker til at bruge naturgas. Det er dyrere per kWh, men til gengæld kører de i færre timer og med den flerstrengede varmeforsyning er de ikke bundne til at køre pga. varmebehov.

Fjern forbuddet mod varmepumper på centrale kraftværksområder
Og ja – det er også en kamel for nogen af sluge, at vi skal acceptere at bruge naturgas i kraftvarmen/kraftværker – særligt i trekantsområdet, hvor man jo netop har gjort det modsatte. Men i en fremtid hvor driftstiden skal ned på kraftvarmeværkerne, fordi vi også gerne vil have øget vores andel af billig vindstrøm i elsystemet, giver det god mening med en gasløsning.

Vi får brug for elkapacitet i fremtiden, og gradvist kan der så arbejdes på, at vi kommer over på biogas og grønne gasser i de 1000-2000 timer værket eventuelt vil køre.

Hvad kræver det så? Det kræver, at forbuddet mod varmepumper på centrale kraftværksområder fjernes. Det kræver en målrettet indsats for at sænke afgifter på el til store varmepumper, at elnetselskaberne tilpasser tarifferne lokalt, at man stopper den direkte støtte til at producere el og varme med biomasse fremadrettet, og det kræver en løsning med hensyn til øget anvendelse af industriel overskudsvarme.

For industriel overskudsvarme er det oplagt at lave en aftalemodel. Hvis man lokalt kan lave en langsigtet aftale, som både fjernvarmen og virksomheden er trygge ved, bør dette tilgodeses afgiftsmæssigt. Med en aftalemodel kan man sikre, at virksomhederne koncentrerer sig om deres produkter (som de er bedst til), og undgå, at de spekulerer i varmeproduktion. Samtidig er der tryghed for varmeforbrugerne.

Vi kan komme kullet til livs
Hvad kan man så få ud af det? Man kan komme af med kullene på kort sigt til en overkommelig pris og dermed få en grønnere profil. Samtidig har man et system, som kigger ind i en fremtid, hvor man gradvist kan gå over til at bruge grønne gasser, når det ikke blæser, og bruge varmepumper, når der er vind. En fremtid som peger mod et Danmark på 100 procent vedvarende energi, der er i stand til fleksibelt at handle og udnytte de internationale el- og gasmarkeder (som for eksempel i IDA's Energivision 2050).

Biomassekraftvarmeværkerne er derimod forholdsvis ufleksible og har den egenskab, at de ikke lukker hurtigt ned og derfor alligevel forvandles til en biomassekedel, når man vil undgå elproduktionen. Samtidig giver de så stor en grundlast, at industriel overskudsvarme, affaldskraftvarme og varmepumper på for eksempel havvand eller spildevand har svære vilkår.

Den demokratiske proces vedrørende omstilling fra kul til grøn el og varme er vigtig. Derfor skal alle alternativer på bordet, inden nye beslutninger tages. Kun derved undgås fejlinvesteringer, som bringer yderligere pres på biomasseressourcen og øger Danmarks, i international sammenhæng, ekstremt store import af biomasse.

Vi skal bruge langt mere biomasse i fremtiden i kombination med vindmøller – det er vi store tilhængere af. Men debatten om biomassen synes at stoppe ved el og varme og glemmer, at vi også har store udfordringer i transport og industri, som ligeledes skal over på vedvarende energi.

Derfor er det vigtigt, at biomassen bruges selektivt og mest effektivt i de dele af energisystemet, det giver mest værdi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Brian Vad Mathiesen

Professor, Institut for planlægning, Aalborg Uni., København
cand.polyt. (Aalborg Uni. 2003), ph.d. i energiplanlægning (Aalborg Uni. 2008)

Henrik Lund

Professor i energiplanlægning, Institut for Planlægning, Aalborg Uni.
cand.polyt. (Aalborg Uni. 1985), ph.d. (Aalborg Uni. 1990) , dr.techn. (2009)

0:000:00