LAU'er: Liberalismen kan sagtens være klimaets ideologi

Af Claes Kirkeby Theilgaard
Medlem af Liberal Alliances Ungdom

Med afsæt i den seneste måling om unge vælgeres partitilhørsforhold her på Altinget erklæres det, at Liberal Alliance har mistet rollen som ‘de unge vælgeres darling’. På den ret korte tid fra sommeren sidste år og til januar 2019 har LA tabt 7 procentpoint af de 18-24-årige. Fra 16,6 til 9,6 procent. Det er lidt af et fald.

Valgforsker Kasper Møller Hansen påpeger, at LA's manglende engagement på klimafronten kan være en del af forklaringen. Som ung liberal kan jeg være tilbøjelig til at give ham ret.

Når jeg snakker med mine politisk interesserede bekendte, får jeg ofte kastet i hovedet, at LA og tilhørende ungdomsafdeling er en forsamling af klimaskeptikere, der helst så den kulsorte røg fortsætte fra skorstenene. Heldigvis er vi så meget mere end det. Eller rettere: Det burde vi være.

For jeg kan godt forstå dem, der synes, at det liberale projekt kan virke uforeneligt med en løsning på klimaproblematikken. Mange liberale aktører, prominente såvel som mindre prominente, negligerer klimaet. Det er en fejl. Vi behøver ikke at tilslutte os de værste dommedagsprofetier, men vi bliver nødt til at anerkende, at klimaforandringer er et problem, der skal tages hånd om.

Så længe vi ikke blander os i klimakampen, overlader vi arenaen til panikagtige og hovedløse løsninger, der begår mord på alt, der hedder liberale principper og et frit marked. Det kan ingen være tjent med.

Så længe vi ikke blander os i klimakampen, overlader vi arenaen til panikagtige og hovedløse løsninger, der begår mord på alt, der hedder liberale principper og et frit marked.

Claes Kirkeby Theilgaard
Medlem af Liberal Alliances Ungdom

Derfor vil jeg nu præsentere et udkast til den liberale klimapolitik, som de unge efterspørger.

Ikke adfærdsregulerende afgifter
Grundlæggende mener vi liberale, at økonomisk vækst og en løsning på klimaudfordringerne godt kan gå hånd i hånd. At fortsat økonomisk vækst netop er vejen frem, også i forhold til klimaet.

I et klimapolitisk landskab, der efterhånden kan være præget af mange følelser og mavefornemmelser, er den liberale klimapolitik det rationelle og markedsbaserede alternativ. Tit kan debatten være præget af kortsigtede løsninger, der slynges ud for at forvisse vælgerne om, at der gøres noget. Men når det kommer til klimaet, skal vi ikke hoppe over, hvor gærdet er lavest. Vi skal derimod være langsigtede og vælge de løsninger, der rent faktisk kan rykke noget – også på sigt.

Det er en liberal kernesag, at alle negative eksternaliteter skal kompenseres for gennem afgifter. Markedet kan meget, men kan ikke altid tage højde for forurening af forskellig art.

Derfor bør vi pålægge afgifter, der kompenserer for lige nøjagtig den mængde forurening, som for eksempel en agurk eller en flytur forårsager.

En ting, vi aldrig skal gøre, er derimod at pålægge afgifter, hvis eneste formål er at være adfærdsregulerende eller at skrabe penge ind til statskassen. Skal der lægges afgifter, skal det ske på et uvildigt, fagligt og velovervejet grundlag.