LA-ordfører: Jeg er dødtræt af klimakrigernes retorik

DEBAT: Klimadebatten minder efterhånden om 1990'ernes indvandrer-debat, hvor fronterne var trukket skarpt op. Klimakrigerne har indtaget en ophøjet position, hvor de føler sig hævet over alle andre og lader hånt om både vækst og personlig frihed, skriver Carsten Bach (LA).

Carsten Bach (LA)
Klima- og energiordfører

Ved denne tid næste år er det 20 år siden, daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) erklærede, at Dansk Folkeparti, uanset hvor mange anstrengelser man gjorde sig, aldrig ville blive stuerene.

Ordene faldt i en tid, hvor man diskuterede flygtninge, indvandrere og integration på en helt anden måde, end vi gør i dag. Der er bred konsensus om, at en fast udlændingepolitik er nødvendig, og at der skal stilles krav til den enkelte indvandrer. For 20 år siden blev man udskammet, sat i bås med ignoranter, racister og det, der er værre, hvis man erklærede sig uenig i mainstream.

Fronterne er trukket op
Når jeg betragter debatten om klimaforandringerne, fremtiden og indsatsen for at ændre udviklingen, så står parallellerne tydeligt frem for mig. Ligesom det gjorde sig gældende med debatten om flygtninge og indvandrere for 20 år siden, er fronterne skarpt trukket op i klimadebatten, og nogle debattører kommer med deres meget skarpe og kontante stil til at fylde rigtig meget.

Der er dem, der på den ene side ikke rigtig kan se, at der er et problem i klimaforandringerne. Måske anerkender de dem slet ikke. De synes ikke, der er grund til at lave noget om, og mener, at alt det her klimahalløj er forbeholdt en sniksnakkende klasse i København, og den er de vel at mærke ikke selv del af.

Og så er der de andre. De, der har set lyset, og nu vender projektøren lige ind i ansigtet på resten af verden. Som skælder og smælder på sociale medier og i debatter med himmelvendte øje – fysisk såvel som på skrift – og simpelthen ikke begriber, at deres omverden er så dum og bagstræberisk. ”Kan I da ikke se det?!” er nogle gange det eksplicitte spørgsmål og ofte den underliggende tone. Og jo, de fleste kan faktisk godt se det.

Den store gruppe i midten
Vi er en stor gruppe et sted i midten, der anerkender, at menneskelig adfærd skaber klimaforandringer – klimaforandringerne er menneskeskabte. Det er efterhånden et fåtal, der ikke køber den præmis. Der skal handles politisk på den nye virkelighed, som klimaforandringerne fører med sig, og det bliver der også.

Måske ikke lige så hurtigt og lige så drastisk, som nogle kunne ønske sig, men sådan er dels politik og dels en virkelighed, hvor klima har en plads på dagsordenen sammen med en række andre temaer. Herunder at sikre vækst og velstand i det danske samfund fremadrettet.

Jeg kalder dem klimakrigerne, og helt ærligt, så er jeg dødtræt af den retorik. For krigerne er selv skridt i den rigtige retning ikke nok. Det er enten eller, og hvis man ikke er villig til at lade komplet hånt om økonomisk vækst og personlig frihed, så er man ignorant og sat af debatten.

Jeg synes, det er virkelig uklædeligt at indtage en eller anden ophøjet position, hvor man kan sidde og føle sig hævet over alle andre, fordi man har en vældig indsigt i problemernes omfang.

I 1990’erne blev vestegnsborgmestrene ignoreret og grinet af, når de gjorde opmærksom på helt konkrete problemer, de oplevede i deres kommuner. De endte med at få ret i kritikken af en politik, der flugtede med idealistiske principper, men hvor virkeligheden ikke kunne følge med. Lad os ikke komme dertil igen.

Forrige artikel Venstre: Socialdemokratiet bør stoppe det grønne hykleri Venstre: Socialdemokratiet bør stoppe det grønne hykleri Næste artikel Alternativet: Vi er verdens syvende mest CO2-udledende folkefærd – det kræver radikale ændringer Alternativet: Vi er verdens syvende mest CO2-udledende folkefærd – det kræver radikale ændringer
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Politikernes passivitet dræber vækst og velfungerende energiinfrastruktur

    Nutidens vestegnsborgmestre er de fagfolk fra universiteter, fjernvarmesektoren, vind og solcelle sektorens brancheforeninger og mange andre aktører i den grønne omstilling som i årevis har råbt vakt i gevær mod politikernes passivitet og uendelige udskydelse af en fremsynet rammelovgivning som kunne sikre rentabilitet i investeringerne i energisektoren og stoppe den evindelige hovsa lovgivning specielt på solcelleområdet . Liberal Alliance er i den grad ansvarlig for dette nøl ved at være en af hovedårsagerne til at det helt utilstrækkelige energiforlig med en masse løse ender først er vedtaget for nyligt og at klimaudspillet først kommer på så sent et tidspunkt at der allerede er gået totalt valgkamp i folketingsarbejdet. Hvis man følger med i Ingeniørens dækning af området vil det hurtigt blive klart hvor grelt det står til med konsekvenserne af de manglende politiske rammer for området.
    https://ing.dk/fokus/energiforlig-2018

  • Anmeld

    Morten Greve

    Hmmm...

    Gad vide, hvad Carsten Bach tror, der vil ske med væksten og friheden i en 2-3-4 grader varmere verden i år 2100? Og mon han tror, det bliver bedre sidenhen, hvor temperaturen uafvendeligt vil stige yderligere, hvis ikke vi handler markant nu?

    Det, de færreste fatter, er, at klimasystemet er som en enormt godstog. Det tager lang tid at accelerere toget (vi startede reelt i 1950'erne), men kommer det først op i fart, tager opbremsningen endnu længere tid. Sådan er kulstofkredsløbet bare.

    Dertil kommer den høje grad af uforudsigelighed der indiskutabelt kendetegner systemet. Benægterne ynder at henvise til, at klimaet naturligt har skiftet voldsomt gennem hele jordens levetid - og det er naturligvis korrekt, men netop derfor er det værd at hæfte sig ved det, der fx skete ved overgangen til den holocene epoke for knapt 12.000 år siden: En dramatisk hurtig opvarmning (og hurtige havniveaustigninger), som givetvis var yderst skidt for væksten, hvis nogen beregnede sådan en dengang. :-)

    Den opvarmningstakt, vi oplever nu, er med stor sandsynlighed væsentligt hurtigere end den, der fandt sted dengang...

  • Anmeld

    Anders L. Rasmussen

    Liberalisme og frihed betyder jo ikke frihed til at skade andre

    Liberalisme og frihed betyder jo ikke frihed til at skade andre hverken natur eller mennesker.
    Desværre er omstillingen til grønne transportløsninger blevet forsinket at en kriminel autoindustri, der har solgt os biler der ikke leverer det de lover miljømæssigt. De slipper åbenbart for at betale for den skade de har påført samfundet. Det er et politisk ansvar nu ikke at gentage den fejl. Der er tale om en fejl at staten og ikke industrien giver tilskud til anskaffelse af nye biler.
    Hvis jeg var LA'er og gerne vil køre i min bil, så ville jeg såfremt jeg ikke vil holde mere i kø, understøtte en fleksibel og hurtig offentlig transport struktur.

  • Anmeld

    Ole Kjærsgaard Hansen · Pensionist

    Vestegnsborgmestre og klimakrigere.

    Måske er klimakrigerne er vor tids Vestegnsborgmestre og at man om tyve år, kan græmme sig over Carsten Bach og ligesindede, der ikke lyttede til advarslerne i tide.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    En ny tørkesommer i 2019?

    Gad vide om man ligefrem skulle ønske sig én til knastør overvarm sommer i 2019 for at tegne problemstillingen i neon? Ikke fordi jeg ønsker at landbruget skal lide skade én gang til, men det opleves nærmest som en religiøs form for benægtelse af, at temperaturen stiger med accelerende hast, når klimatvivlerne fortsat mener at det er "hysteri" at forlange væsentlige adfærdsændringer over kort tid.

    Netop trægheden ved at forsøge at bremse op for skadevirkningerne af uhensigtsmæssig opvarmning er problematisk. Selv hvis man blev enige om at gøre alt det rigtige hurtigst muligt - lad os sige inden 2035 - så vil temperaturen fortsætte med at stige over 1,5 grad i mere end 15 år til alene i kraft af den kolosale for høje varmekapacitet der er akkumuleret i verdenshavene. Ved en CO2 udledning på NUL varer det ukendt lang tid før temperaturen i havene er tilbage til situationen i 1945.

    Vore børnebørn får det besværligt. Hvis vi er fornuftige og gør hvad vi kan, får vore tipoldebørn det måske tåleligt.

  • Anmeld

    stig richard hansen · Verdensborger

    Træt ultraliberalist

    Det er uklogt at være træt af de mennesker, der går forrest i en kamp for menneskehedens overlevelse. Ydermere skal disse ildsjæle så stå model til trætte ultraliberale politikere, der tror, at alt muligt andet er ligeså vigtigt.
    Hvis man er træt af dét , har man intet forstået af alvoren, og så er det bedre at finde et andet ordførerskab, hvor ens meninger kan gøre mindre skade.
    I denne kamp for overlevelse er der ikke plads til personlig frihed. Er det frihed til at svine, der tænkes på? Hér rækker en liberalistisk tankegang slet ikke - og sandsynligvis rækker den slet ikke andre steder heller, hvis verden skal bestå.

  • Anmeld

    Arne Lund · pensioneret trafikrådgiver

    Carsten Bachs ufrivillige tilståelser

    Først det morsomme: Labil Alliance har en klimaordfører. Det må da være dagens joke.
    Dernæst - så vrimler det med ufrivillige tilståelser. Labil Allaince blev i sin grundlagt som en borgerlig indigneret protest mod Dansk Folkepartis giftige hærgen i dansk politik. Måske var Carsten Bach ikke nærværende dengang bl.a. Anders Samuelsen og GItte Seeberg sagde "nok er nok".
    Det synes at være glemt nu, hvor Bach både hylder den stramme udlændingepolitik og de bagstræberiske vestegnsborgmestre.

    Til klimaet hvor det går virkelig galt for LA's påståede klimaordfører. Det er jo en ren falliterklæring, når Bach skriver, "...hvor man kan sidde og føle sig hævet over alle andre, fordi man har en vældig indsigt i problemernes omfang".
    Må det ikke forlanges af en klima- og energiordfører, at han/hun også er i besiddelse af en "vældig indsigt i problemernes omfang".
    Hvis ikke ordføreren er i stand til at skaffe sig denne indsigt, da vil jeg mener, at han - ds. Bach - ikke er sin plads voksen. det er nemlig ikke forbeholdt "klimakrigerne", alene, at skaffe sig denne vældige indsigt, den kan erhverves af alle, også Bach.
    Da jeg tidl. har arbejdet i Folketinget, kan jeg oplyse, at der her findes et fremragende bibliotek, hvor alle tænkelige og utænkelige spm. vedr. klima, energi og miljø kan besvares resp. opklares. Det yderst kompetente og hjælpsomme bibliotekspersonale bistår med ALT.
    Så hold dig endelig ikke tiltage, Bach. Det kan kun blive bedre, hvilket næste udsagn viser:
    "Vi er en stor gruppe et sted i midten, der anerkender, at menneskelig adfærd skaber klimaforandringe" Gælder det også Villum Christensen, der jo flere gange har benægtet, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Og gælder det også Ole Birk Olesen, der rask væk siger, at han har som trafikminister ikke noget ansvar for hvordan klimaet udvikler sig - han skal bare få trafikken til at glide.
    Væksten og den personlige frihed når det gælder det frie forbrugsvalg er nogle af hovedårsagerne til at klimaforandringerne er nået dertil, hvor de kan true vitale dele af klodens og dens menneskers ve og vel. HVad vil Bach stille op med det frie forbrugsvalg, den hvor permafrosten for alvor tør op, og i en ustoppelig feed-back-process sender enorme mængder CO2 ud i atmosfæren.
    Og hvad vil han stille op med væksten, hvis den nordatlantiske koldtvandspumpe, der sender varmt vand fra den mexikanske gulf op på vore breddegradder, og ændrer klimaet i NV-Europa til noget i retning af fx. Labrador: koldt, regnfuldt og blæsende og sjældent over 10 gr.
    Alt dette forholder vækstens fortalere sig ikke til, for det kan både ødelægge nattesøvnen, og det kan koste stemmer.

  • Anmeld

    Jørgen Bing · Byrådsmedlem Hjørring

    Bla-la-la

    Og vi er mange, der er dødtrætte af LA’s fodslæbende, uvidenskabelige og sendrægtige forholden-sig-til et af verdens mest presserende problemer. LA’s halvhjertede indsats, og mange modstridende udmeldinger på området, vidner om så utilstrækkeligt ledelseskapacitet, at det nærmer sig det kriminelle.

  • Anmeld

    Helge Smith

    Det, der bekymrer mig mest, er

    at ingen af vores politikere, fra noget parti, på noget tidspunkt, siden vi begyndte at tale om klimaproblemerne for omkring 50 år siden, har vist evne til at gøre noget som helst.

    I al den tid, vi har haft en Grundlov, har politikerne opretholdt en økonomisk 3-deling som er uhørt i et ægte demokrati og selv i dag hører vi nærmest ikke andet end hovedløse kommentarer om vækst, vækst, vækst.

    De kan ikke holde styr på kriminalitet, ikke en gang i forvaltningen, de kan ikke holde styr på pengene. Sidst, vi var ved at gå bankerot, reddede olien os. De kan ikke en gang finde ud af at lave en lovgivning, så man kan straffe systematiske lovbrud i bankerne. Derimod kan man finde ud af at bruge en hel arbejdsdag på at forhindre 50 - 100 kvinder i at bære en bestemt beklædningsgenstand.

    - Og nu skal de som lyn og torden styre os igennem det allervigtigste problem, man kan forestille sig. Duer de til det?

    Carsten Bach har allerede i en boganmeldelse vist, at han hadede tanken om, at almindelige mennesker skulle få politisk indflydelse, det skulle forbeholdes eliten og regeringens samlede klimaudspil - ja, hvad skal man sige ...?

    Jo, måske kan man sige; "så begynd da at lede landet, for pokker. Tag ansvar. Vis lederskab og begynd at forstå alvoren i klimaproblematikken."

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Fossile liberalister....

    "Klimadebatten minder efterhånden om 1990'ernes indvandrer-debat, hvor fronterne var trukket skarpt op. Klimakrigerne har indtaget en ophøjet position, hvor de føler sig hævet over alle andre og lader hånt om både vækst og personlig frihed, skriver Carsten Bach (LA)."

    Du er jo helt uden for virkeligheden? Var i 00érne at indvandrerdebatten tog vej? MAN dog korrekt at kun Nyrup regeringen reelt gjorde noget ved grøn energi, såvel som indvandringen..

    De første 10 år af VKO så fx, at de mere end fordoblet indvandringen pr. år end lo året under Nyrup?

    såvel som halveret alt grøn investering?

    I er de fossile. Alle ved det. Men ejer alle Danske medier, Så vores meninger der påviser fakta undertrykkes.



  • Anmeld

    Ole Gisselmann · Cand.scient.pol

    CO2 hysteri

    CO2 hysteriet er jo gået helt over gevind. Venstrefløjen, som fører an i hysteriet, har vel mistet troen på det socialistiske paradis, så de har behov for en ny religion. Klimaet har altid ændret sig, og det bliver det sikkert ved med. Hvorvidt disse ændringer er blevet større pga. forøget CO2 i atmosfæren, er der mug bekendt ikke fært bevis for. Dwt er vist lidt af en trossag, så vi har bevæget os ind på religionens område.

  • Anmeld

    knud damgaard

    Men fakta er....

    ...at vi med den nuværende klima debat kaster gode penge efter dårlige, løsninger vedr. klimaet kan ikke vedtages af politikere, heller ikke når de får rådgivning fra industrien, for enten ved de ikke nok om det eller også er rådgiverne inhabile qva deres job. Der er sket en mærkbar ændring af biler gennem de sidste år og bilindustrien arbejder på højtryk for at løse deres del og det skal nok komme....

    Vi kunne herhjemme måske stoppe lidt med Vindmøller og Solceller og for eksempel starte med at gå all in på opsamling af regnvand til toiletskyl etc. og varmevekslere samt satse mere på jordvarme som er den eneste stabile energi forsyning vi kender ud over atomkraft.

    Så lad nu for dælen da opfindere og iværksættere komme til fadet og det sker ikke ved at man hjælper på eksisterende projekter.

  • Anmeld

    Helge Smith

    Hvor er det politiske svar?

    Vi klarer ikke vores klimaproblemer ved at sætte vores lid til nye opfindelser og håbe på, at markedskræfterne løser det for os.
    Lad os nu bare glemme Liberal Alliance, det er ikke andet end en ligegyldig, politisk fodnote og i stedet se på, hvad vi reelt kan vente fra politisk hold. Alene det, at man kan finde på at kalde klimakampen for et politisk projekt er helt ude i skoven.
    Svaret er: ingenting. Regeringens udspil var en fornærmelse og resten af Folketinget har ingen ordentlige svar. De henviser alle til, at vi er klimadukse og det er måske den største fornærmelse.
    Danskerne udleder i gennemsnit 17 – 19 tons CO2 om året. EU-gennemsnittet er 9 tons og vi skal ned på 2 tons CO2 om året. Takket være politikernes ligegyldighed har vi nu kun ca. 15 år til det. Det vil kunne mærkes.
    Vi kan godt glemme ferierejserne med fly og bilen kan vi kun bruge i nødstilfælde, det er slut med oksekød og, i det store og hele med alt kød. Der er ikke noget af at skifte mobiltelefonen til nyeste model og tøj køber man kun, når det, man har, er slidt op.
    Naturligvis skal vi satse alt, vi kan på vedvarende energi og naturligvis skal vi fremme alle mulige projekter og gode idéer, der kan hjælpe til, men omstillingen bliver alligevel smertefuld.
    Festen er forbi.

  • Anmeld

    Kim Haagensen · Privat, kemiingeniør

    Hvor er logikken?

    Jeg har ganske svært ved at se, hvorfor køb af benzin- og dieselbiler er forbundet med vækst, mens køb af elbiler, brintbiler og hybridbiler er knyttet til stagnation, tilbagegang eller misvækst!

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    "Vi er en stor gruppe et sted i midten, der anerkender, at menneskelig adfærd skaber klimaforandringer – klimaforandringerne er menneskeskabte. !

    Ha ha ha...

    Weekendens grin, det er sikkert!

    LA i midten, og ligger i midten mht. forståelse af klima eller noget som helst andet?

    Ha ha ha..

    Nej , i er et parti baseret på top 1% interesser kun, som har formået at manipulere ind i top 6%..

    At i nu lige pludselige acceptere at der kunne være "visse klima ændringer, forårsaget af fossile borgerlige stoffer", er naturligvis fordi løbet er kørt for flere løgne fra jer af i blå blok herom. Klimaændringerne er åbenbare fra alle. Selv dem der bor i DK, hvor de er mindst åbenbare. Og mm. vandet stiger nogen meter, ser DK´s fremtid jo sådant set lyst ud, mht. klimaændringer. Ihvertfald loo år ud i fremtiden. Det er bare ikke holdbart at se så lavt, uintelligent, egoistisk, psykopatisk på det.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Gisselmann

    Klimaet er nok vedvarende varmt i Israel. Men klimaændringer ses mestendels på den nordlige og sydlige halvkugle i ekstremiteterne.

    Og , ja hvis Israel skulle oversvømmes af lidt vand, så fred med det. Man kunne vel skubbe lidt til vandet der? Surfers of the world, unite against Israel!

    Klimatosserne ovenover er godt nok ikke landets klogeste. En lille maskine til 15.ooo kr. kan nu opvarme 130 kvadratmeter for et par tusinde årligt, og holde det koldt og ventileret. Burde sgu huske navnet, har fået den installeret. Med et par solceller på taget, gratis.-næste projekt! Købte propaganderer alle, eller blot uvidende?

  • Anmeld

    Helge Smith

    Somemrvejret næste år?

    I går aftes var jeg til foredrag, hvor Jesper Theilgaard fortalte om klimaforandringerne.

    Der kom mange ting frem, bl.a. at politikerne KUNNE HAVE reageret for omkring 30 år siden. I den mere tekniske ende kom han ind på jetstrømmene. Den CO2 vi udleder, gør jetstrømmene træge. Man kan næsten sammenligne dem med sinuskurver. De har altid rullet ind til os fra vest og det gør de fortsat, men nu når kurvernes bund meget længere sydpå at kurvenes top meget længere nordpå.
    Dvs., at vores vejr enten bliver meget koldere og vådere end det plejer eller meget varmere og meget mere tørt, end det plejer. Nu bevæger jetstrømmene sig også langsommere fra vest imod øst og en af de nyeste teorier går ud på, at de i perioder næsten går i stå i vest-øst bevægelsen. Jeg forstod det ikke helt, men holdt teorien stik, skulle vi regne med, at vores somre fra nu at enten blev lige så kolde og våde som den var sidste år eller lige så tørre og varme, som den var i år.

    Jesper Theilgaard havde holdt foredrag for landmændene der meget gerne ville vide, hvad de kunne vente sig, men han kunne ikke hjælpe udover at sige, at det (foreløbig kun som teori) var sandsynligt, at den vejrtype der indtraf, sandsynligvis ville blive hængende i flere måneder.

    Det er ikke værd at kommentere regeringens klimaudspil, men jeg er ikke imponeret over nogen af vores politikeres klimaforståelse. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at de ikke forlængst har forstået, at det her er alvor.

  • Anmeld

    Alex Larsen · Efterlønner

    Jeg har ikke noget imod, at vi også forsøger at opnå økonomisk vækst ...

    hvis blot bestræbelserne først og fremmest målrettes og effektivt går på at bremse den global opvarmning og øvrige alvorlige miljøødelæggelser (som fx plastikforureningen).
    Men så længe den faktisk førte politik, hvor man taler om “grøn vækst” og har en – i mine øjne U-underbygget - tiltro til, at teknologien kan redde verden, overvejende fokuserer på traditionel bnp, den nationale konkurrenceevne etc. Så vil jeg hellere en politik, der faktisk satser på co2 reduktion, begrænsninger i anvendelsen af plastik, mere genbrug etc. Også på bekostning af bnp!
    Og den faktisk førte politik i dag – og med regeringens oplæg til klimapolitik - er meget langt fra det, der skal til, hvis blot 2g målet skal nås for slet ikke at tale om 1,5g.