Debat

S: Det er ikke hyklerisk at stemme for vores egne grønne aftaler

DEBAT: Venstre kalder det for "grønt hykleri", når Socialdemokratiet stemmer for aftaler, som vi er med i. Men det er ikke regeringens sorte politik, vi stemmer for. Det er vores egne grønne kompromisser, skriver Jens Joel og Christian Rabjerg Madsen.

Når vi har sat et markant grønt aftryk på en aftale, så stemmer vi selvfølgelig også for den, skriver Jens Joel (billedet) og Christian Rabjerg Madsen. Arkivfoto.
Når vi har sat et markant grønt aftryk på en aftale, så stemmer vi selvfølgelig også for den, skriver Jens Joel (billedet) og Christian Rabjerg Madsen. Arkivfoto.Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Rabjerg Madsen (S)
Miljøordfører
og Jens Joel (S)
Klima- og energiordfører

Lad os starte med en indrømmelse. I Socialdemokratiet stemmer vi for de aftaler, vi selv har været med til at udforme. Med et sigte om et mere retfærdigt og lige Danmark kæmper vi for at gennemføre vores politik. Og den kamp kæmper vi ofte i et forhandlingslokale.

Derfor er det fuldstændig forfejlet, som Altinget gør, at måle vores enighed med regeringen på, hvordan vi stemmer i Folketingssalen. Det er ikke altid der, de store kampe udkæmpes. Det gør de oftest ved forhandlingsbordet.

Altinget bragte for nylig en artikel med overskriften ”S skoser regeringen for at være sort – men stemmer for dens politik”. En påstand som fik Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, op af stolen. Han greb til pennen og kaldte Socialdemokratiets kritik af regeringen for ”grønt hykleri”. Det kunne ikke være længere væk fra virkeligheden. I indlægget nævner Bonnesen pudsigt nok dette års energiaftale. Men måske Bonnesen har glemt regeringens eget oplæg til aftalen, hvor skattelettelser var prioriteret over de grønne ambitioner? Det har vi ikke.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

De rene hænders politik vil være at sætte sig i hjørnet og råbe ad regeringen. Vi er i Socialdemokratiet langt mere optaget af at skabe resultater og trække regeringen i en mere retfærdig, lige og grøn retning.

Jens Joel (S) og Christian Rabjerg Madsen (S)
Klima- og energirordfører og miljøordfører

Stemmer for vores kompromisser
Vi har heller ikke glemt, at vi med forhandlingerne om energiforliget fik vendt aftalen på hovedet. Sammen med de andre oppositionspartier. Vi bed os fast og insisterede på, at regeringen ikke skulle have lov til at indgå en aftale med Dansk Folkeparti alene og uden de grønne partier. For så havde det for alvor set sort ud.

Netop fordi vi forhandlede, lykkedes det os at sikre grønne resultater. Tre kæmpestore nye havvindmølleparker, mere grøn strøm i vores fjernvarmesektor, en milliard til grøn forskning og rigtig mange andre grønne resultater. Det er klart, at havde vi siddet for bordenden, så var der også nogle områder, hvor vi var gået længere.

Vi skal minde Venstre om, at det at farve sit logo grønt ikke ændrer på den slingrekurs, vi har været vidne til de sidste tre år.

Jens Joel (S) og Christian Rabjerg Madsen (S)
Klima- og energiordfører og miljøordfører

Men vi kæmper altid for vores synspunkter, lige meget hvilket forum vi bliver præsenteret for. Vi indgår aftaler. Tager ansvar og trækker regeringen i en grønnere retning. Og ja, så stemmer vi i overensstemmelse med de aftaler i Folketingssalen.

Derfor er det helt hen i vejret at påstå, at vi i Socialdemokratiet stemmer for regeringens politik. Det korrekte er at sige, at vi stemmer for vores kompromisser. Når vi har sat et markant grønt aftryk på en aftale, så stemmer vi selvfølgelig også for den aftale. Energiaftalen er blot et af mange eksempler.

Grønt logo ændrer ikke på slingrekurs
Det friholder os selvfølgelig ikke fra, at vi uden for forhandlingsrummet skal blive ved med at være skarpe i vores kritik af regeringen. For vi er ikke enige, når det kommer til vores klima og miljø. Og det skal vi minde dem om. Vi skal minde Venstre om, at det at farve sit logo grønt ikke ændrer på den slingrekurs, vi har været vidne til de sidste tre år. Og vi skal minde regeringen om, at de gentagne gange har undladt at handle på vigtige områder for det danske klima og miljø.

Listen er efterhånden lang: forurenet grundvand, indskrænket natur, faldende biodiversitet, høj luftforurening, en skandaløs landbrugspakke, et uambitiøst energiudspil og ikke mindst et større fokus på skattelettelser end på løsninger inden for klima og miljø. Alt dette vil og skal Socialdemokratiet blive ved med at kæmpe imod. Inden for og uden for forhandlingslokalet.

De rene hænders politik vil være at sætte sig i hjørnet og råbe ad regeringen. Vi er i Socialdemokratiet langt mere optaget af at skabe resultater og trække regeringen i en mere retfærdig, lige og grøn retning. Derfor vil vi blive ved med at kæmpe for den grønne omstilling i Danmark – i og uden for forhandlingslokalet – med alle partier i Folketinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Jens Joel

MF (S), beskæftigelsesordfører, næstformand i folketingsgruppen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)









0:000:00