Der er pres på det danske arbejdsmarked. De danske virksomheder ønsker lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra lande udenfor EU og EØS.

Centralt i denne diskussion står beløbsgrænsen, der angiver, hvor meget en dansk virksomhed skal betale i løn, pension og feriepenge til en udenlandsk medarbejder, for at denne medarbejder kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark. Denne grænse er indført for at beskytte de danske lønmodtagere mod løndumping fra billige udenlandsk arbejdskraft.

Af den offentlige diskussion fremgår det, at beløbsgrænsen fastsætter en løn på godt 37.000 kroner om måneden for 37 timers arbejde om ugen eller cirka 445.000 kroner om året som nedre grænse for, hvad virksomheder skal betale for at hente arbejdskraft fra for eksempel Asien eller Sydamerika.

Jeg vil under alle omstændigheder stærkt advare mod, at beløbsordningen udhules yderligere

Søren Heisel
Forbundssekretær, 3F

Markant lettere opnå grænserne

Det fremgår ikke, at der med den nye ferielov fra sidste år reelt er blevet markant lettere at opnå disse indkomstgrænser.

Det er nemlig kun de udbetalte feriepenge i indeværende år, der kan indgå i beløbsgrænsen. Det fremgår blandt andet af de betingelser, som udlændingene møder på hjemmesiden, hvor de ansøger om opholdstilladelse:

"Kravet om en årlig løn på mindst 445.000 kroner skal være opfyldt, selv om du holder ferie uden løn. Hvis du optjener feriepenge, der først udbetales året efter, kan feriepengene ikke tælle med i din løn det år, hvor du optjener feriepengene".

Inden den nye ferielov trådte i kraft i november 2020, kunne den optjente ferie – svarende til 12,5 procent af lønnen – således først udbetales året efter, at de var tjent.

De optjente feriepenge kunne ikke tælles med i den løn, der kræves på beløbsordningen. Det fremgår klart af en DI-analyse fra 2018, hvor netop optjente feriepenge fraregnes.

Det betød, at en ansøger på beløbsordningen, som kunne fremvise en lønseddel på 37.000 kroner om måneden, ikke kunne holde ferie uden løn det første år, hvor vedkommende var ansat. Det var tilfældet, fordi han så ville ryge under beløbsgrænsen på 445.000 kroner.

Han var derfor nødt til at tjene en højere løn, så virksomhedernes lønomkostninger for at få en person på beløbsordningen var højere inden den nye ferielov.

Konkurrenceudsættelse af danske jobs

Men nu er ferieloven som bekendt lavet om, så de optjente feriepenge kan udbetales allerede måneden efter, at de er optjent. Det er derfor muligt at tælle de optjente feriepenge med i den krævede løn på beløbsordningen.

Der skal investeres markant i bedre arbejdsmiljø og bedre ledelse, så sygefraværet mindskes

Søren Heisel
Forbundssekretær, 3F

3F's økonomer har lavet beregninger, der viser, at beløbsordningen allerede på denne måde de facto er nedsat med op til 50.000 kroner for en ny ansøger.

Reelt burde beløbsordningen derfor sættes op med disse 50.000 kroner for at skabe lighed med de tidligere år. Jeg vil under alle omstændigheder stærkt advare mod, at beløbsordningen udhules yderligere.

Arbejdsgiverne og Radikale Venstre har nævnt en mulig beløbsgrænse på 360.000 kroner om året. Det vil betyde en reel månedsløn på 30.000 kroner for 37 timers arbejde. Det vil betyde en katastrofal konkurrenceudsættelse af danske lønmodtagerjobs.

Opkvalificering, bedre arbejdsforhold og god ledelse er vejen frem

Nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 1,4 millioner lønmodtagerjobs vil blive konkurrenceudsat, hvis beløbsgrænsen sænkes til 360.000 kroner om året.

Danske lønmodtagere vil blive presset ud af arbejdsmarkedet, udkonkurreret af billig arbejdskraft, som ikke skal forsørge en familie med to børn herhjemme. Det skal vi ikke være med til – det kan vi ikke være bekendt.

Der findes rigtig gode veje til at øge det arbejdsudbud, som vi alle har fokus på. Der skal investeres markant i bedre arbejdsmiljø og bedre ledelse, så sygefraværet mindskes. Her er et kæmpe potentiale for større arbejdsudbud.

Der skal investeres markant i bedre arbejdsforhold for seniorer, så flere får lyst og mulighed for at fortsætte et par år efter pensionsalderen. Også her er potentialet stort.

Så skal der investeres markant i opkvalificering og uddannelse af ledige og folk uden for arbejdsmarkedet. Derudover skal virksomhederne gøre sig langt mere umage med at ansætte folk, der ikke helt præcist har de kvalifikationer, der efterspørges, men som kan opnå det ved sidemandsoplæring eller efteruddannelse.

At sænke beløbsgrænsen er den ringeste løsning, da det vil betyde en underminering af hele det danske arbejdsmarked og føre til massiv løndumping og mistillid på de danske arbejdspladser. Det skal vi ikke byde den danske befolkning.