Jeg var der selv. Jeg sad i arbejdsgruppen, der skabte ideen, der skulle skabe revolutionen, der skulle forandre verden. En dagsorden for alle, en dagsorden der skulle forene, en dagsorden der skulle nedbryde barrierer og skabe bæredygtig udvikling for alle.

Det endeligt vedtagne produkt – verdensmålene – var ikke lige så ambitiøst som vi havde håbet, men vi jublede alligevel, da de blev vedtaget i september 2015.

Om lidt er vi halvvejs, og mange vil, som jeg, forsøge at gøre status. Der er mange overskrifter allerede: ”Verdensmålene har nul effekt”, siger en professor fra Utrecht Universitet. “Vi skal gøre meget mere, hvis vi skal redde verdensmålene – og holde hvad vi lovede – at mennesker skal leve I fred, værdighed, og velstand på en sund planet,” sagde Antonio Guterres, FN’s Generalsekretær.

Der er vist ikke noget tvivl om, at fremskridt i de første år nu er undermineret af covid-19 og dens følger. Krigen i Ukraine er ikke kun ødelæggende for den ukrainske befolkning og infrastruktur, den påvirker menneskeheden som helhed, og det kommer vi til at kunne se på kommende års SDG-rapporter.

Verdensmålene er det bedste rammesæt vi har for en bedre verden

Anne-Birgitte Albrectsen
Selvstændig rådgiver og fhv. assisterende generalsekretær, FN

Vi når næppe mange af de mål, der blev sat i 2015. Men det gør ikke verdensmålene til en fiasko. Det bliver de efter min mening aldrig – og det siger jeg ikke kun, fordi jeg var der.

Et fælles sprog

Da jeg jublede i 2015, handlede det nemlig ikke kun om substans og mål. Faktisk var jeg skuffet over, at indikatorerne var mangelfulde, og at der ikke var politisk vilje og mod til et egentligt uafhængigt monitoreringssystem.

Jeg var til gengæld henrykt over især tre ting: Verdensmålene var universelle, holistiske, og de var blevet til ved hjælp af diplomater og eksperter, som mig selv, der arbejdede for FN, men også ved hjælp af millioner af input fra individer, ngo’er, akademikere og den private sektor. Verdensmålene havde altså fra starten et ejerskab udenfor FN.

Verdensmålenes universelle karakter betyder selvfølgelig, at de gælder for alle lande. Det gør dialog nemmere. Det giver et fælles og mere ligeværdigt sprog på tværs af landegrænser. Det fælles sprog gælder endvidere på tværs af organisationstyper. En lokalpolitiker i Thailand, en dansk produktionsvirksomhed, og en global ngo kan tale om forbedringer indenfor den samme ramme. Et kæmpe blivende fremskridt.

Alle lande skal rydde op i deres egne handlinger og bidrage til at hjælpe andre til at gøre det. Og deres handling bør endvidere stå i et rimeligt forhold til det omfang, de er en del af problemet.

Mennesket i centrum

Der er mange, der stønner over verdensmålenes holistiske natur.

”Der er for mange temaer og mål”, siger mange. Jeg elsker at verden accepterede kompleksiteten i vores fælles udvikling. Selv om sproget og udformningen kan være temmelig menneskefjern, så er intensionen at sætte hele mennesket i centrum. Den lille dreng, teenagepigen, den undertrykte kvinde, den arbejdsløse mand, den ufrugtbare jord de dyrker, den vold de udsættes for, og så videre.

Den unge kvinde tænker ikke på sin sundhed om mandagen, sine jobmuligheder on tirsdagen, og den voldelige mand, hun er blevet gift med, om onsdagen. Alle disse forhold sammen med klimakatastrofer påvirker hele hendes liv, hver dag.

Det er uhyggeligt at se på, hvordan de fremskridt, jeg har været med til at skabe, kan rulles tilbage af få autokrater og en virus

Anne-Birgitte Albrectsen
Selvstændig rådgiver og fhv. assisterende generalsekretær, FN

Det samme gør de her i Danmark. De gamle udviklingsmål fokuserede stort set kun på sociale sektorer, men verdensmålene tog fat på alt det, der påvirker os mennesker. Det er også forhåbentligt et blivende fremskridt.

Fremskridt kan hurtigt rulles tilbage

Den sidste succes ligger i designfællesskabet. Vi ved, at den bedste innovation og produktudvikling kommer, når brugeren sættes i centrum.

Selvfølgelig blev verdens mest sårbare kun sjældent hørt i designet. Men rigtig mange, selv fra meget fjerne afkroge af verden var med, og i dag har millioner flere hørt om den drøm, der blev skabt op til 2015. De ved også ofte, at de magthavere der kan påvirke deres liv – på godt og ondt – var med eller er ansvarlige for at rapportere fremskridt.

Det giver dem og deres repræsentanter mulighed for at holde magtfulde aktører op på de løfter, der blev givet i 2015. Den globale mobilisering af forandringsbevægelser mod ulighed, for ligestilling, for et sundt klima, mod overforbrug, for fred og menneskerettigheder er forbundne kar, som trods de senere års tilbageskridt vil blive ved med holde beslutningstagere op på Verdensmålene. Den bølge kan ikke stoppes.

Det er uhyggeligt at se på, hvordan de fremskridt, jeg har været med til at skabe, som udviklingsaktør i over 30 år, kan rulles tilbage af få autokrater og en virus. Og, der er da dage, hvor det er svært at bevare optimismen. Men der er ikke andet valg. Verdensmålene er det bedste rammesæt vi har for en bedre verden.

Jeg håber derfor, at verdensmålsbevægelserne i Danmark, hvoraf mange er med til Altingets Verdensmålsuge vil bevare håbet, modet og viljen til at bidrage til den universelle og holistiske forandring, som vi alle kræver.