Dansk Erhverv: OECD-aftalen om en minimumsskat er en gylden mulighed for at sænke selskabsskatten

Resultatet af denne tvivlsomme proces er, at den danske selskabsskat nu blot er på højde med OECD-gennemsnittet, mens vi med vores komplekse skattesystem får en bundplacering i generelle rammevilkår på skatteområdet.

Danmark har et af verdens højeste skattetryk, hvilket i sig selv er byrdefuldt for erhvervslivet. Det er dog ikke alene satserne, men også det medfølgende skattebureaukrati, som udfordrer det danske erhvervsliv. Vigtige ressourcer, der kunne gå til bekæmpelsen af klimakonsekvenserne, flere lønkroner og flere hænder, går tabt i det altopslugende bureaukrati og den høje skattesats.

Danmark bør sigte efter en førsteplads

Med OECD's nylige aftale om en global effektiv minimumsskat på 15 procent for virksomheder, har vi dog en gylden mulighed for at vende bøtten rundt og gøre op med den defensive tankegang.

Hvis danske politikere var ambitiøse på erhvervsbeskatningsområdet, så kunne man beslutte, som konsekvens af den nye globale minimumsbeskatning, at sænke selskabsskatten fra dens nuværende 22 procent til 15 procent. 

Helt konkret er det sådan, at jo lavere selskabsskatten er, desto mere kapital har virksomhederne til rådighed til at investere i driftsmidler og betale lønninger

Jacob Ravn
Skattepolitisk chef, Dansk Erhverv

For danske virksomheder vil en selskabsskat, der er på linje med det globale minimum, sikre det bedste afsæt for at konkurrere på verdensmarkedet.

Danske virksomheder betaler hovedparten af deres globale selskabsskat i Danmark, hvilket betyder, at de bedste vilkår for virksomheder samtidig kan være en god forretning for Danmark. Det viser erfaringerne fra de seneste sænkelser af selskabsskatten, hvor skatteprovenuet er vokset, selvom procentsatsen er faldet.

Argumentationen for en selskabsskat på 15 procent står på to ben: et økonomisk og et byrdelettende.

For det første vil en selskabsskattelettelse fra 22 procent til 15 procent øge produktiviteten, hæve det danske bruttonationalprodukt med 20,5 milliarder kroner og øge beskæftigelsen med 2.000 fuldtidsansatte.

For det andet vil et sådant tiltag sikre danske virksomheder mod den overlappende og modsatrettede lovgivning, der opstår som følge af den globale minimumsbeskatnings sammenspil med blandt andet CFC-skatten og den øvrige danske skattelovgivning.

Det bør derfor være ambitionen, at man både sænker skatten og udfaser og sanerer i den overlappende skattelovgivning.

Det er blot et par måneder siden, at Dansk Erhverv fremviste, at skattelovgivningen er tredoblet på 33 år. Derfor har vi brug for mindre og ikke mere skattelovgivning.

Flere penge til velfærd

Derfor mener vi i Dansk Erhverv, at den nye globale minimumsbeskatning åbner et mulighedsvindue for at lette på en række komplekse dele af skattelovgivningen. Herunder selskabsskatten.

Ganske enkelt, fordi Danmark vil tiltrække en lang række internationale investeringer - og fastholde de danske - som følge af en lavere selskabsskat. Samtidig sikrer man sig, at de danske virksomheder får de bedst mulige konkurrencevilkår, der kan give dem unikke vækstmuligheder og potentielt føre til flere skattekroner til Danmark.

Initiativet med at sænke selskabsskatten bør gå hånd i hånd med den fortsatte udvikling mod forudsigelige og stabile rammevilkår, hvilket vil gøre Danmark til et attraktivt sted at investere.

Skat på overnormal profit

Cevea har i deres indlæg i denne serie om selskabsskat argumenteret for, at der skal indføres en progressiv skat på overnormal profit. Cevea fremfører, at man har progressiv skat på andre områder, og at de økonomiske vismænd har foreslået det.

Det må siges at være et stort sammenrod af argumenter og en generel misforståelse af, hvordan skattesystemet fungerer, når man kan koble disse ting sammen.
 
Det er rigtigt, at økonomer siger, at det kan være en god ide at beskatte overnormal profit – men overnormal profit har bare ikke noget at gøre med virksomheder, der et eller flere år får flere overskud, men derimod situationer, hvor man har monopol og enerettigheder, hvilket man typisk ser på råstofsområdet.

I Danmark er det formentlig ikke aktuelt at tale om overnormal profit på andre områder end for nordsøolien. På alle andre områder vil markedet sørge for at udligne profitten.
 
Ideen om progressiv skat på selskabsskatten er også en meget underlig idé. I den engelsktalende verden, ser man ofte sammenblandingen mellem personers og selskabers indkomst, fordi selskabsskatten hedder ’corporate income tax’ på engelsk.

Men selskabsskatten er netop ikke en skat på indkomst men derimod på overskuddet. En progressiv skat på overskud ville ramme skævt, fordi overskuddet varierer meget fra år til år og blandt andet kan formindskes ved at give højere lønninger eller investere mere i virksomheden.

Ofte har virksomheder store underskud i en årrække, som så kan trækkes fra overskuddet, når det opstår.

Hvis Ceveas tankeeksperiment skal føres helt igennem, bør man så også begrænse brugen af underskud?

Virksomheder med en årrække med underskud er typisk nystartede virksomheder og forskningstunge virksomheder, og er det virkelig dem Cevea ønsker at straffe med forslaget?

Derfor er det nu vi skal sænke skatten

Danmark har desværre, på trods af alle de positive effekter af en lav selskabsskat, en tradition for at være nølende med at vedtage attraktiv erhvervsbeskatning.

Det er på trods af, at selskabsskatten er en skat, der belaster alle virksomheder. Helt konkret er det sådan, at jo lavere selskabsskatten er, desto mere kapital har virksomhederne til rådighed til at investere i driftsmidler og betale lønninger.

Ofte hører man argumenter om, at det kun er de største og overskudsgivende selskaber, der betaler selskabsskat, men man må for det første håbe, at alle virksomheder hen over tiden får overskud, og endeligt så giver det samfundsøkonomisk mening at understøtte de mest produktive virksomheder.

På den baggrund bør man udnytte lejligheden og muligheden til at være firstmover og få en attraktiv selskabsskattesats. Til gavn for både virksomhederne og Danmark.