FH: Lavere skat til virksomheder øger uligheden og løser ikke udfordringer med velfærd og klima

Igen lægger erhvervslivet og visse borgerlige partier forslaget om lavere selskabsskat på bordet, men det er en helt uhensigtsmæssig manøvre.

Danmark har en gennemsnitlig selskabsskattesats blandt OECD-landene og er på niveau med de øvrige nordiske lande. Kigger man på effektive skattesatser, ligger Danmark i den lave ende blandt OECD-landene.

Danmark rangerer da også blandt de mest attraktive lande at drive virksomhed, i ifølge en række internationale organisationer.

Samtidig med at det er både dyrt og ufokuseret at sænke selskabsskatten, vil det også øge uligheden

Jonas Schytz Juul
Cheføkonom, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Kort sagt er Danmark et rigtig godt og attraktivt land at drive virksomhed i, og det danske velfærdssamfund leverer både dygtig arbejdskraft, trygge vilkår og økonomiske rammer, som virksomheder kan vokse i.

Vi har succesfulde, konkurrencedygtige virksomheder og høj beskæftigelse. Det skyldes flere ting, men dygtige medarbejdere og en velfungerende offentlig sektor er blandt de allervigtigste ingredienser.

Til gengæld har vi en række andre udfordringer, som kræver både opmærksomhed og investeringer. Vi har et stigende behov for at investere i velfærden, og en klimakrise som kalder på akut handling.

Begge dele bør prioriteres klart højere end en dyr lempelse af selskabsskatten, som blot vil være en ufokuseret skattelettelse til virksomhederne, der ikke løser nogle af de udfordringer vi har. Tværtimod.

Stor ulighedsmotor

Samtidig med at det er både dyrt og ufokuseret at sænke selskabsskatten, vil det også øge uligheden.

Det Økonomiske Råd har for nylig undersøgt selskabsskatten og konkluderer, at en sænkelse øger uligheden, da den tilgodeser aktionærerne, og det er især højindkomstgrupper, der ejer aktier.

I ministeriernes beregninger fremgår det ellers, at en sænkelse af selskabsskatten er ”fordelingsmæssigt neutral” – det vil sige, hele den umiddelbare stigning i uligheden bliver udlignet af afledte effekter. Men på baggrund af en række empiriske studier finder vismændene, at det ikke er tilfældet, ligesom de finder, at ministerierne overvurderer andre afledte effekters betydning for de offentlige finanser.

Så en sænkning af selskabsskatten bliver altså dyrere, end ministeriernes vurderinger tyder på. Dermed vil lavere selskabsskat kort og godt betyde endnu flere penge i ejernes og aktionærernes lommer og øge uligheden. Og derudover er det erfaringen, at en nedsættelse af selskabsskatten ikke får virksomhederne til at investere mere i nye produktionsmetoder, flere medarbejdere eller innovation, der kan hjælpe virksomhederne og samfundet fremadrettet. Derimod prioriterer de at udbetale ekstra til deres aktionærer.

Den rige ene procent

Ifølge en ny undersøgelse fra AE-rådet sidder den rigeste ene procent på en fjerdedel af den samlede formue i Danmark, og det er meget mere, end hidtidige opgørelser har vist, da det nu er muligt at medregne værdien af unoterede aktier i blandt andet familieejede virksomheder og modregne offentlig gæld til inddrivelse.

Vi har desværre stigende ulighed i Danmark, og det er en udvikling, der bør stoppes. Der er behov for at styrke sammenhængskraften og investere i vores fremtid ved at sikre et helstøbt velfærdssamfund, et uddannelsessystem, der sikrer en kompetent og kvalificeret arbejdsstyrke fremadrettet og naturligvis at få sat ordentligt skub i den grønne omstilling, som på mange måder overskygger alle andre problemer.

En sænket selskabsskat vil ikke bidrage til at løse de udfordringer vi står overfor.