Socialdemokratiet fortryder sine egne lettelser af selskabsskatten

En af de største og mest kontroversielle skattelettelser, som den S-ledede regering gennemførte i sidste valgperiode – sænkelsen af selskabsskatten fra 25 til 22 procent – burde aldrig være gennemført.

Sådan lyder det Socialdemokratiet, der i forrige uge præsenterede en ny 2025-plan.

Partiet har nu erkendt, at det var "en dårlig idé" at sænke selskabsskatten.

For ifølge EU-ordfører Peter Hummelgaard har den lavere selskabsskat hverken ført til højere lønstigninger eller øgede virksomhedsinvesteringer.

Det klinger hult, at man indser fejlen, men intet har tænkt sig at gøre ved det.

Pernille Skipper (EL), politisk ordfører

I stedet har Socialdemokratiet bidraget til et europæisk "ræs mod bunden", hvor EU-lande kæmper for at smykke sig med lave skatter for at tiltrække virksomheder.

"Alle havde en idé om, at selskabsskattelettelser ville føre til højere lønstigninger og flere investeringer i virksomhedernes produktionsapparat. Det har ikke ført til nogen af delene," siger Peter Hummelgaard.

Var det en dårlig idé, at I sænkede selskabsskatten i 2013?

"Ja, det synes jeg. Vi har de laveste lønstigninger i et opsving siden 1930'erne, mens virksomhederne år efter år slår rekord i udbetaling af udbytter," lyder det fra Peter Hummelgaard.

En udtalelse, som finansordfører Benny Engelbreth bekræfter "er partiets linje" i forhold til selskabsskatten.

Vil bevare flere skattelettelser
I forrige uge kunne Altinget skrive, at går S til valg på at bevare langt hovedparten af de skattelettelser, som partiet i årevis har kritiseret VLAK-regeringen for at bruge penge på.

Samtidigt har Berlingske beskrevet, hvordan Socialdemokratiet har stemt for over en tredjedel af skatte- og afgiftslettelser i denne valgperiode målt i kroner og ører.

Ifølge Peter Hummelgaard har Socialdemokratiet med sit nye 2025-udspil vurderet, at det trods "den dårlige idé", som det var at nedsætte selskabsskatten, ikke er nødvendigt hæve den igen.

"Det er en vurdering. Vi hæver virksomhedernes beskatning på nogle målrettede områder, i særdeleshed bankbeskatningen," siger Peter Hummelgaard.

Men hvorfor hæver I ikke selskabsskatten, hvis det var en dårlig idé, der ikke har kastet de forventede gevinster af sig?

"Det er, fordi vi prioriterer at lægge en bund under selskabsskatten (i EU, red.) snarere end at hæve den," lyder det fra EU-ordføreren.

EL og Radikale kritiserer udmelding
Den nye S-udmelding får hård kritik fra Enhedslisten, der allerede i 2013 kritiserede selskabsskattelettelserne kraftigt.

"Det klinger hult, at man indser fejlen, men intet har tænkt sig at gøre ved det," siger politisk ordfører Pernille Skipper.

Hun opfordrer Socialdemokratiet til som minimum at føre beskatningen af virksomhedernes overskud tilbage på 2013-niveau, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister efter folketingsvalget:

"Det ville skabe indtægter på over fem milliarder kroner om året, som kunne bruges på ældreplejen, sygehusene og daginstitutionerne."

Radikale Venstre, der i 2013 var med til at sænke selskabsskatten under SRSF-regeringen, kalder Socialdemokratiets udmelding for ærgerlig.

"Radikale står 100 procent på mål for vores økonomiske politik i forrige regeringsperiode. Vi er kommet ud af krisen og fået langt flere mennesker i arbejde. Det har vi ikke travlt med at løbe væk fra," siger finansordfører Martin Lidegaard.

Han opfatter mest af alt Socialdemokratiets udmelding som "en valgkampsudtalelse".

"Selskabsskatten ligger fast, og det er Radikale glade for," siger Martin Lidegaard.

Det har ikke været muligt at få et interview med SF, der sad på skatteministerposten i 2013.

I en skriftlig kommentar skriver skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen, at sænkningen af selskabsskatten "var en stor del af grunden til, at vi ikke kunne være i den regering".

"Jeg er glad for, at Socialdemokratiet også mener det (at det var en dårlig idé at lette selskabsskatten, red.) nu," lyder det fra Lisbeth Bech Poulsen.