Djøf: Danmark kan ikke vinde globalt, hvis vi spænder ben for virksomhederne herhjemme

Derfor skal Danmark have en globaliseringsstrategi, som sætter retning for virksomhedernes markedsadgang, forsyningssikkerhed og vores forhold til EU, USA, Kina og resten af verden.

Men frem for alt skal den besvare et påtrængende spørgsmål: Har virksomhederne herhjemme de rammer, der gør dem i stand til at være på forkant og vækste, når verden ændrer sig?

I Djøf har vi stillet mere end 2.500 privatansatte vidensmedarbejdere og ledere dette spørgsmål: “Set fra din hverdag, hvad står i vejen for væksten i danske virksomheder?”​

De fik et blankt felt at svare i, så det kunne stikke i alle mulige retninger. Men hele 28 procent af fritekstsvarene peger på unødigt bureaukrati, uklare krav, overlappende dokumentation og langsom sagsbehandling som det største benspænd.

Hvis virksomhederne ikke kan få adgang til de rette kompetencer, bliver det op ad bakke med at tiltrække investeringer og vinde nye markeder.

Anne Bach Waagstein
Formand, Djøf Privat

Derefter følger mangel på kvalificeret arbejdskraft med 18 procent, mangel på innovation og iværksætterånd med 15 procent og dårlige rammer for ledelse og trivsel med 10 procent.

Det er et klart signal. Hvis Danmark vil ruste erhvervslivet, bør globaliseringsstrategien bygge på fire indsatser:

1. Regulering må ikke knopskyde

Regler skaber retssikkerhed, fair konkurrence, databeskyttelse, klimaansvar og ordentlige arbejdsforhold. Men enhver regulering skal være proportional og til at efterleve.

Derfor bør regeringen mere konsekvent indføre EU-princippet “only once”, så virksomheder som udgangspunkt kun afleverer den samme oplysning én gang, og myndigheder genbruger data på tværs, hvor lovgivning og datasikkerhed tillader det.

Derudover bør Danmark undgå overimplementering uden særlig begrundelse, ligesom nye krav skal følges af et kritisk eftersyn af eksisterende regler, så vi undgår knopskydning og vild regelvækst.

2. Global konkurrence kræver global adgang til talent

Vi skal sikre lettere adgang til de kompetencer, virksomhederne mangler. Regeringen bør afskaffe den vedtagne sektordimensionering, der afholder kvalificerede ansøgere fra at starte på business-uddannelser, som erhvervslivet skriger på.

En ny fremskrivning viser, at danske virksomheder risikerer at mangle 24.000 medarbejdere med business-kompetencer i 2040.

Det er ingen skam at sadle om, fordi man er blevet klogere.

En dansk globaliseringsstrategi får ikke global usikkerhed til at forsvinde. Men den kan være en ramme for at gøre dansk erhvervsliv mere robust ved at tage udgangspunkt i virksomhedernes hverdag.

Anne Bach Waagstein
Formand, Djøf Privat

Derfor bør regeringen også fjerne det politisk fastsatte loft over, hvor mange udenlandske studerende, universiteterne kan optage. Og så bør regeringen gøre det lettere at tiltrække og fastholde internationale specialister og deres familier.

Hvis virksomhederne ikke kan få adgang til de rette kompetencer, bliver det op ad bakke med at tiltrække investeringer og vinde nye markeder.

3. Giv fradrag for forskning og efteruddannelse

Det skal kunne betale sig at investere i viden. Danmark kan ikke konkurrere på lave lønninger eller et stort hjemmemarked. Vi skal konkurrere på forskning, innovation, teknologi og kompetencer.

Virksomhedernes fradrag for forskning og udvikling skal have et nøk opad fra de nuværende 120 procent til 130 procent. Det samme bør gælde for efteruddannelse, hvor fradraget i dag er på 100 procent.

I samme åndedrag bør regeringen stoppe den statslige modregning af EU-forskningsmidler, så universiteterne ikke bliver straffet for at hente midler hjem og samarbejde tættere med virksomheder og fonde.

4. Slip viden fri – forbyd klausuler

Og så skal vi slippe viden fri. Kunde- og konkurrenceklausuler låser viden inde og bremser iværksætteri og innovation. Det har Californien med Silicon Valley for længst indset.

Her har konkurrenceklausuler været forbudt siden 1872, og fri mobilitet har været en del af den innovationskultur, som har gjort regionen til et globalt centrum for teknologi og iværksætteri.

I EU har vi ikke en fælles regulering af ansættelsesklausuler. De fleste lande tillader konkurrenceklausuler.

Men ifølge OECD reducerer de jobmobilitet, opstart af nye virksomheder, innovation og produktivitet – både blandt højt specialiserede medarbejdere og blandt medarbejdere uden adgang til strategiske forretningshemmeligheder.

Derfor bør Danmark gøre mobilitet til en konkurrencefordel ved at forbyde disse klausuler. Virksomhederne er i forvejen beskyttet mod misbrug af fortrolig viden gennem eksisterende lovgivning om forretningshemmeligheder og god markedsføringsskik.

Virksomhedernes hverdag afgør Danmarks styrke

En dansk globaliseringsstrategi får ikke global usikkerhed til at forsvinde. Men den kan være en ramme for at gøre dansk erhvervsliv mere robust ved at tage udgangspunkt i virksomhedernes hverdag.

For hvis Danmark vil klare sig i en mere uforudsigelig og konkurrencepræget verden, skal vi gøre det lettere for virksomhederne at bruge deres viden, tiltrække og udvikle de rigtige mennesker og omsætte nye muligheder til vækst i og for Danmark.