Dansk Erhverv: I geopolitikkens tidsalder skal Europa få orden i eget hus

At Europa skal styrke sin sikkerhed, sin konkurrenceevne og sin strategiske uafhængighed, er der bred enighed om på tværs af EU-institutionerne og de europæiske hovedstæder.

Men selvom alle er enige om diagnosen, går det stadig for langsomt med at levere kuren – og det er også nemmere sagt end gjort, når det bliver konkret. Tre ting bliver afgørende at levere på, hvis vi i Europa skal vende udfordringer til muligheder.

Frihandel, frihandel, frihandel

For det første skal vi lykkes med endelig at skabe et ægte indre marked i Europa. Som en lille, åben økonomi er danske virksomheder afhængig af et velfungerende indre marked, hvor virksomheder kan handle, skalere og investere på tværs af grænser uden unødige barrierer.

Et stærkt EU er et konkurrencedygtigt EU, der understøtter europæiske virksomheders udvikling og stiller dem stærkere i konkurrencen med omverdenen. Men efter mere end 30 år med EU's indre marked er der stadig alt for mange byrder og barrierer, der gør det svært for virksomheder at trives, skalere og handle på tværs af Europa.

Geopolitikkens tidsalder er ikke en parentes. Den er det nye vilkår. Spørgsmålet er ikke, om vi kan vende tilbage til det gamle – men om vi formår at handle hurtigt nok til at forme det nye.

Andreas Geertsen og Kristian Dambo-Korch
Hhv. Europapolitisk chef og International chef og chef for direktionssekretariatet, Dansk Erhverv

Hvis vi skal konkurrere med USA og Kina, skal vi have et indre marked, der reelt fungerer som ét marked – ikke bare laveste fællesnævner mellem 27 forskellige lande.

For det andet skal vi udnytte det mulighedsvindue, som Trumps handelskaos giver Europa for at lande nye frihandelsaftaler med fremtidens eksportmarkeder. Nye markeder skal ikke være på bekostning af USA og andre store nationer, vi historisk har handlet med. Det er ikke enten-eller, det er både-og.

Vi skal insistere på, at en aftale er en aftale, og Europa skal være open for business – hvis markedsadgangen er gensidig. Handelsaftaler med Mercosur, Indien og Australien er allerede blevet indgået; Malaysia og Filippinerne kan blive nogle af de næste.

Vi skal investere i fremtiden

For det tredje må vi undgå at vende os indad. Kortsigtet protektionisme er ikke svaret. I stedet kræver det en moderne, balanceret industripolitik, der styrker innovation, kapacitet og forsyningssikkerhed, dér hvor afhængigheder er blevet en risiko, eksempelvis inden for forsvar, energi og teknologi.

Vi skal bruge fælleseuropæiske værktøjer til at investere i fremtidens industrier frem for at beskytte fortidens. Det kræver også realisme.

På nogle områder, som som kunstig intelligens, bliver Europa næppe førende i udviklingen, men kan stadig spille en stærk rolle i anvendelsen. På andre områder, som kvanteteknologi, har vi fortsat potentialet til at gå forrest – hvis vi investerer målrettet og skaber de rette rammevilkår.

Geopolitikkens tidsalder er ikke en parentes. Den er det nye vilkår. Spørgsmålet er ikke, om vi kan vende tilbage til det gamle – men om vi formår at handle hurtigt nok til at forme det nye.