Bliv abonnent
Annonce
Debat

Kira Marie Peter-Hansen: Nyt nordisk initiativ vil vise EU vejen til et stærkere indre marked

Når EU sætter rammerne, bør vi sikre, at reglerne bliver så ensartede som muligt, skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF).
Når EU sætter rammerne, bør vi sikre, at reglerne bliver så ensartede som muligt, skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF).Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix
19. maj 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU’s indre marked er en af Europas største styrker. Men alt for ofte fungerer markedet ikke så gnidningsfrit, som det burde. EU-regler bliver implementeret forskelligt fra land til land, og det skaber unødvendige barrierer for virksomheder og svækker vores europæiske konkurrenceevne.

Både Mario Draghi og andre har stillet samme diagnose. Men det tager lang tid at få 27 lande til at implementere lovgivning ens.

Derfor bør Norden gå forrest og tage initiativ til en nordisk implementeringsunion.

Tanken er enkel: De nordiske lande skal i langt højere grad koordinere implementeringen af EU-lovgivning – særligt på det erhvervspolitiske område.

Når vi i EU vedtager nye regler om eksempelvis bæredygtighed, finans, energi eller digitalisering, bør Danmark, Sverige og Finland så vidt muligt omsætte reglerne ens.

Læs også

I dag oplever mange virksomheder det stik modsatte. Selvom lovgrundlaget er fælleseuropæisk, møder virksomheder forskellige fortolkninger, tilsyn og administrative krav i de nordiske lande.

Det er paradoksalt, fordi Norden allerede er blandt verdens mest integrerede økonomier med handel, investeringer og arbejdsmarked på tværs af grænserne. Alligevel bliver virksomheder mødt af forskellige regelsæt og myndighedskrav, selv når lovgivningen udspringer af det samme EU-direktiv eller den samme EU-forordning.

Resultatet er flere omkostninger, mere bureaukrati og mindre mobilitet på tværs af regionen.

Fælles regler er bedre end nordiske særkrav

En nordisk implementeringsunion ville gøre det lettere at drive virksomhed på tværs af Norden og bidrage til flere investeringer og arbejdspladser i regionen.

Det handler ikke om nye institutioner, men om tættere koordinering mellem nordiske regeringer, styrelser og myndigheder, før EU-lovgivningen omsættes til forskellige nationale regler.

Det kræver, at politikere og embedsværk bøjer sig ind mod hinanden og sikrer mere ensartede fortolkninger af reglerne frem for at bidrage til, at nordiske compliance-afdelinger vokser. For når det gælder vækst og konkurrenceevne, er fælles regler ofte bedre end danske, finske og svenske særregler.

Der er allerede oplagte områder at begynde.

Hvis Norden kan fungere som ét hjemmemarked, kan vi skabe verdens mest konkurrencedygtige regionale økonomi inden for grøn teknologi, digitalisering og finans.

Kira Marie Peter-Hansen
Medlem af Europa-Parlamentet, SF

På det finansielle marked har vi i dag 27 forskellige tilsyn med tværnationale investeringsselskaber, børser og banker. Det er vi netop nu i gang med at harmonisere i EU. Men selv hvis det lykkes at samle en stor del af tilsynsopgaverne hos én EU-tilsynsmyndighed, vil nationale tilsyn fortsat spille en stor rolle. Og her opstår udfordringen.

I dag tolker og håndhæver Finanstilsynet i Danmark alt fra kapitalkrav til hvidvaskregler og forbrugerbeskyttelse forskelligt fra deres nordiske kolleger. Selvom de nationale fortolkninger er velmenende, skaber de ofte mere bureaukrati end reel ekstra beskyttelse.

Det hæmmer nordiske virksomheders mulighed for at operere gnidningsfrit på tværs af Norden og rammer i sidste ende vores økonomi.

Et andet eksempel findes i den brede erhvervsregulering, der dækker alt fra bæredygtighedsrapportering til løngennemsigtighed, producentansvar og GDPR. Det er regulering, der både er relevant og styrker Europa. Men igen har vi en udfordring med 27 nationale versioner af lovgivningen.

Læs også

Når EU sætter rammerne, bør vi sikre, at reglerne bliver så ensartede som muligt. Her er det oplagt, at Norden – med vores sammenlignelige samfundsmodel – sikrer, at nordiske virksomheder kun møder én fortolkning af EU-regler.

Således skal LEGO, IKEA og Nordea ikke sikre lønåbenhed på tre forskellige måder for deres nordiske ansatte eller være i dialog med tre forskellige styrelser om, hvordan de er GDPR-compliant.

Danmark skal tage initiativet

Hvis Norden kan fungere som ét hjemmemarked, kan vi skabe verdens mest konkurrencedygtige regionale økonomi inden for grøn teknologi, digitalisering og finans. Det vil styrke både Norden og Europa.

Hvis Norden lykkes med at skabe mere ensartet implementering, kan det nemlig blive et forbillede for resten af Europa. En af EU’s største udfordringer er manglen på ensartet håndhævelse og implementering. Her kan de nordiske lande vise, hvordan tæt koordinering kan styrke det indre marked i praksis.

En nordisk implementeringsunion løser ikke alle Europas udfordringer. Men det er et konkret og realistisk skridt mod mindre bureaukrati, mere vækst og et stærkere indre marked.

Kira Marie Peter-Hansen
Medlem af Europa-Parlamentet, SF

I en tid med voksende økonomisk usikkerhed og skærpet global konkurrence har Europa samtidig brug for stærke regionale vækstmotorer. Et tættere integreret Norden kan blive en sådan søjle – med stærke virksomheder, teknologisk udvikling og innovative arbejdspladser som fælles styrkepositioner.

Det kræver politisk lederskab. Og Danmark er det oplagte land til at tage initiativet.

Vi har tradition for at bygge broer mellem europæiske lande. Vi har stærke erhvervsmiljøer med dybe nordiske relationer. Og vi har en klar interesse i, at det nordiske marked fungerer mere effektivt.

En nordisk implementeringsunion løser ikke alle Europas udfordringer. Men det er et konkret og realistisk skridt mod mindre bureaukrati, mere vækst og et stærkere indre marked.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026