Lektor: De danske førerpositioner er truet, og vi skal handle hurtigt for at forsvare dem

Kunde-, leverandør- og innovationsnetværk er ikke længere kontrolleret af en virksomhed – eller et par stykker. De er mildest talt ude af kontrol på godt og ondt, og deres udvikling er i langt højere grad end tidligere uforudsigelig.

Det er en situation, som kræver at virksomhederne udvikler helt nye færdigheder, strategier og praksisser, end dem de er vokset op med.

Vores globale afhængigheder er reelle. Det gælder både de virksomheder, der selv operer globalt og de virksomheder, der møder hård konkurrence på hjemmemarkederne fra resten af verden.

Vores forspring er skrumpet

Det er svært at forstille sig visionære virksomhedsstrategier, der indebærer en faktisk afkobling fra globale værdikæder, videns- og innovationsnetværk, og markeder.

Ser man for eksempel på den globale fordeling af internationale patenter og på geografien af fremtidens teknologier, er især Kina rykket hurtigt ind på top-ti på mange områder. Også hvor Danmark har haft en stærk førerposition, som vindmølle- og medicinalindustrien.

Det gælder ikke alene virksomhedernes produktivitet. Det er rykket meget tættere på og handler nu om innovation og måder at organisere virksomheder på. Innovation og organisering er flyttet ud i globale netværk.

Samtidigt står Europa i en erkendelse af, at vores teknologiske forspring er skrumpet ind.

Verden omkring os er blevet ustabil. De internationale aftaler, globaliseringen er spundet ud af, er truet og måske under afvikling. Den verdensorden, vi troede var stabil, falder fra hinanden.

Stine Haakonsson
Lektor, ph.d., Copenhagen Business School

Draghi-rapporten fra 2024 satte gang i debatten om den europæiske økonomiske konkurrenceevne. I den blev det tydeliggjort, hvilke udfordringer vi står med i Europa.

Rapporten satte gang i en langsom industripolitisk opvågning, der prøver at sætte fokus på vores industrielle udfordringer. Den har ledt til introduktion af politikområderne ’åben strategisk autonomi’ og ’økonomisk sikkerhed’.

Hvad de præcist indebærer, er der endnu ikke helt enighed om. Nogle mener, det handler om opbygning af uafhængighed på kritiske områder, eksempelvis kritiske råstoffer og kritiske teknologier, også selv om det ikke nødvendigvis er økonomisk eller miljømæssigt forsvarligt.

Andre mener, at det indebærer strategiske partnerskaber med flere lande med henblik på at diversificere geografien af vores afhængigheder. Realiteten er nok en balancering af både erhvervspolitiske og diplomatiske virkemidler.

Resiliens og globalt udsyn

Verden omkring os er blevet ustabil. De internationale aftaler, globaliseringen er spundet ud af, er truet og måske under afvikling. Den verdensorden, vi troede var stabil, falder fra hinanden.

Danmarks og Europas globale industrielle og værdimæssige førerpositioner er også udfordret. Over de seneste år har vi set, at danske virksomheder rammes relativt hårdt af geopolitiske forskydninger.

Det er derfor vigtigt at opgradere dansk erhvervslivs organisatoriske kompetencer til at kunne navigere i en kontekst præget af denne særlige form for globalisering. Det gælder kompetencer til opbygning af resiliens og til at navigere og orkestrere i en volatil verden.

Virksomhederne skal opbygge nye organisatoriske kompetencer og ressourcer og lære at aktivere dem i deres eksterne netværk. De skal bygge strategiske redskaber, udvikle måder at bygge alliancer og pleje dem, lave globale innovationsstrategier, og etablere relationer til relevante institutionelle aktører hjemme og ude.

Resiliens og globalt udsyn kræver en meget stor investering af virksomhederne og meget kan faktisk koordineres nationalt.