SMVdanmark: Christiansborg må ikke spænde ben for virksomhedernes robusthed

Skal man have flere mulige leverandører, kræver det timer til at finde alternativer, teste kvalitet og forhandle nye aftaler. Skal man ind på et nyt marked, kræver det ofte investeringer i rådgivning, opbygning af relationer og ofte flere års tålmodighed før det giver afkast.

Og selv noget så lavpraktisk som at opbygge et større lager for at gardere sig mod forstyrrelser af forsyningskæderne betyder, at ressourcer bindes. Ressourcer, som ellers kunne have været investeret i udvikling, ansatte eller drift.

Det er altså ikke bare et strategiskifte, der betyder, at man i morgen arbejder på en anden måde end i går. Det er også en økonomisk prioritering, der kan mærkes direkte på bundlinjen.

Bureaukrati besværliggør robusthed

Derfor skal man fra politisk side være utrolig opmærksom på, hvordan man oveni det belaster virksomhedernes bundlinje med de økonomiske byrder, som følger af bureaukrati, der bliver pålagt virksomhederne fra Christiansborg.

Samtidig med at usikkerheden er steget, har mange virksomheder oplevet de senere år, at de administrative krav tager til. Flere nye dokumentationskrav, flere indberetninger og regler, der ændrer sig og kræver tid at sætte sig ind i.

Det forstærker virksomhedernes udfordringer.

Vi skal have virksomheder, der kan bruge ressourcer til at forberede sig til modvind fremfor at håndtere bureaukrati.

Jakob Brandt
Administrende direktør, SVMdanmark

For vi har brug for virksomheder, der er mere robuste, mindre afhængige og bedre rustet til kriser. Men samtidig besværliggør bureaukratiet det arbejde i praksis.

Vi har brug for færre unødvendige byrder og enklere regler. Byrder og regler som relativt set rammer de mindre virksomheder hårdest, fordi ressourcerne her er færrest.

Det er et politisk ansvar. Men ansvaret for det daglige, lavpraktiske arbejde på den enkelte virksomhed med at styrke robustheden og styrke fleksibiliteten ligger ude hos virksomhederne.

Ressourcerne skal gå til det rigtige

For i sidste ende er det også virksomhederne selv, der skal træffe de svære beslutninger. Det kræver, at man som virksomhed er klar til at stille de kritiske spørgsmål: Hvor er vi mest sårbare? Hvad sker der, hvis en central leverandør ikke kan levere længere? Eller hvis vores vigtigste marked pludselig ændrer vilkår?

Det handler om at blive bevidst om sine risici og tage stilling til dem. For nogle vil det betyde at sprede indkøb på flere leverandører, også selvom det ikke er den billigste løsning. For andre vil det handle om at kigge efter nye markeder eller sikre en stærkere økonomisk buffer, så virksomheden kan stå imod udsving.

I en verden, hvor usikkerheden er blevet et grundvilkår, er det netop den form for ansvarlighed, der afgør, hvem der står stærkest, når det næste stormvejr rammer.

Usikkerheden forsvinder ikke. Tværtimod kan meget tyde på, at den kun vil blive forstærket de kommende år. Det kræver forberedelse i erhvervslivet, og at politikerne mindsker og fjerner alle de byrder, der i den gode sags tjeneste er blevet pålagt virksomhederne.

Bæredygtighedsrapportering, emballageafgifter, løngennemsigtighed og alle mulige andre velmenende tiltag, der tilsammen er blevet en enorm klods om benet på særligt de mindre virksomheder.

Vi skal have virksomheder, der kan bruge ressourcer til at forberede sig til modvind fremfor at håndtere bureaukrati.

På den måde kan man politisk gøre det lettere at være robust.