Mikkeller-stifter: Regler uden proportioner kvæler danske hobbybryggere

Regler kvæler innovation

Det var netop fraværet af fokus på regler og sågar også brygmetoder, der gjorde, at Mikkeller ikke blev kvalt i fødslen. At barnet ikke blev smidt ud med vores første batches, som måske smagte lidt af brugt badevand.

Vi befandt os i en boble, hvor vi eksperimenterede uden at blive behandlet eller opfattede os selv som erhvervsdrivende. Så længe vi ikke rigtigt omsatte for noget, bekymrede vi os slet ikke om regler, man som CBS-elev skulle være begyndt med i sin business case.

Man har bygget en fortælling om Danmark som en iværksætternation. Men virkeligheden er, at vi i stigende grad gør det sværere at starte.

Mikkel Bjergsø

Jeg brugte al min vågne tid på det, jeg kunne – at eksperimentere, lave innovation med ingredienser, ingen brygger havde tænkt på før. Øl jeg kunne lide smagen af.

Jeg begyndte ikke med at gå ind Virk.dk og oprette CVR-nummer og momsregistrering. Jeg begyndte, fordi jeg var nysgerrig. Jeg var skolelærer på Det frie Gymnasium.

Jeg bryggede øl med de store elever, fordi det var sjovt. Fordi jeg ville skabe noget sammen med andre. Det var ikke en forretningsplan. Det var en passion.

Den boble er i dag ved at briste. Tallene er klare, og de går den forkerte vej. Det er ikke bare en fornemmelse.

Tallene er klare

Halvdelen af alle nye virksomheder dør i Danmark, som Berlingske har beskrevet. Antallet af nye virksomheder er faldet markant de senere år.

Samtidig ser vi i ølbranchen, at udviklingen er vendt. Efter årtiers vækst toppede Danmark med 261 bryggerier i 2022 – men siden er det faldet til omkring 207 i 2025.

Og samtidig er vores nærmeste naboer i Tyskland, Holland og Belgien helt modsat i stand til at holde liv i 80 procent af nye virksomheder efter to år, heraf mange spændende mikrobryggerier.

Det er ikke tilfældigt. Bryggeriforeningen peger selv på bureaukrati, administrative byrder og regulering som en væsentlig årsag til, at især de små bukker under.

Fra køkkenbord til kontrol

Mens vi har brygget, har man bygget en fortælling om Danmark som en iværksætternation. Men virkeligheden er, at vi i stigende grad gør det sværere at starte, gør det risikabelt at eksperimentere og fjerner det mellemtrin, hvor idéer bliver til virksomheder.

I dag står valget i Danmark mellem enten hobby i privaten eller fuld regulering. Der findes ikke en realistisk overgang.

Mikkel Bjergsø

Problemet er, som beskrevet hen over foråret i medierne, at hobbybryggere bliver betragtet som erhvervsdrivende, så snart de træder ud af køkkenet med deres bryg og deltager i ølfestivaler eller konkurrencer.

Når de mødes med skærpede kontrolbesøg, bagudrettede afgiftskrav og krav om registrering for gratis smagsprøver, så er det ikke bare regulering. Det virker, som om der er et dybere politisk motiv, man kun kan spekulere i.

Et system uden proportioner

Problemet er ikke, at vi har regler. Problemet er, at vi mangler proportioner. Vores kolleger og konkurrenter i førnævnte Holland, Belgien og Tyskland oplever en langt mere pragmatisk tilgang til regler og bureaukrati.

Hvor sondringen mellem glad hobbybrygger og erhvervsdrivende håndteres langt mere pragmatisk. I dag står valget i Danmark mellem enten hobby i privaten eller fuld regulering. Der findes ikke en realistisk overgang.

De seneste tyve års eventyr og kreative guldalder er måske bremset, men med simple justeringer kan vi fastholde og videreudvikle vores græsrødder, så øllet fortsat bliver en del af vores fælles skæbne, hvor kvalitet og innovation er værdier, som bringer brygning og nydelse af øl ind i fremtiden med et fokus på bedre alkoholkultur, bæredygtighed og fællesskab.

Her er tre konkrete bud på løsninger:

1. Indfør en bagatelgrænse, så små mængder og ikke-kommerciel deling ikke udløser fuld regulering.
2. Etabler en mikro-licens som et reelt mellemtrin mellem hobby og virksomhed.
3. Stop overfortolkning af regler. Håndhævelse skal være proportional – ikke præventiv.