Erhvervsklubberne har meget lidt indflydelse på dansk politik

En række medier (blandt andet Berlingske, Politiken og Altinget) har hen over sommeren bragt kritiske artikler om de såkaldte erhvervsklubber, som en lang række af partier bruger til pengeindsamling. I artiklerne problematiseres det, at man, hvis man betaler 20.000 kroner om året i kontingent, kan få mulighed for at høre oplæg fra partiernes ledelser. I Socialdemokratiets tilfælde vil det sige topministrene i regeringen.

Når man ser på, hvor meget omtale der er af erhvervsklubberne, og hvordan de og aktiviteterne i dem bliver problematiseret af både medier og forskere, skulle man tro, at klubberne var et afgørende sted i dansk politik. At det var der, hvor storkapitalen lavede lyssky aftaler og klappede sagerne af med danske toppolitikere. Langt væk fra medier, offentlighed og kritiske blikke.

De, der sidder med det billede, kan dog med fordel revidere det. Det er nemlig meget langt fra virkeligheden. Erhvervsklubbernes indflydelse er i bedste fald marginal, og den reelle påvirkning af danske politikere foregår helt andre steder.

Jeg har selv deltaget i et utal af erhvervsklubmøder, da jeg var ansat i Konservative, og jeg afslører ikke noget ved at sige, at møderne i C-Business, som Konservatives erhvervsklub hedder, først og fremmest minder om et helt almindeligt medlemsmøde i en vælgerforening.

Der er en let anretning, et oplæg fra en politiker og spørgsmål fra forsamlingen, og det er det. Der foregik og foregår intet lyssky. Og det gør der heller ikke i erhvervsklubberne i de andre partier.

Den primære forskel mellem et møde i en erhvervsklub og almindeligt medlemsmøde er, at det primært handler om erhvervspolitik og, ikke mindst, at der er skruet op for kvaliteten af forplejningen.

Erhvervsklubberne er heller ikke stedet man skal komme, hvis man er ude efter politiske nyheder. De politiske oplæg, deltagerne får serveret i erhvervsklubberne, indeholder velkendt stof, som stort set altid har været offentligt ude før, hvilket sommerens artikler om den hjælp, ministrene får til forberedelsen af deres embedsværk, også har dokumenteret.

Erhvervsklubberne er heller ikke stedet man skal komme, hvis målet er en længere direkte og fortrolig dialog med en toppolitiker. Et mødelokale med 20-30 mødedeltagere er nu engang ikke optimalt til det.

Ja, jeg vil gå så langt som at påstå, at hovedparten af erhvervsklubmøderne i bund og grund er lidt småkedelige. I hvert fald hvis dit mål er at påvirke politikere.

Man kan selvfølgelig godt mene, at det, at man mod betaling kan melde sig ind i en klub og her møde politikere og stille dem spørgsmål, principielt er problematisk. Grundlæggende er det dog fuldstændig det samme, der foregår i en vælgerforening. Den primære forskel ved erhvervsklubberne er, at kontingentet er noget højere og ikke betales af medlemmerne, men af deres virksomheder. Og at forplejningen som allerede nævnt er bedre.

Men hvis man ikke rigtigt kan komme igennem med noget ved et erhvervsklubmøde, hvorfor melder virksomhederne sig så ind? Den primære grund er netværk og i nogles tilfælde også, at man vil støtte det pågældende parti.

For mange erhvervsledere er erhvervsklubberne endnu et netværk af mange, som de deltager i, og hvor de knytter kontakter med andre erhvervsfolk. Der er VL-grupper, Rotary, Frimurerlogen og meget andet. Netværk, hvor mange politikere for øvrigt også er medlem og deltager aktivt.

For andre er erhvervsklubberne en måde, hvorpå man gennem ens virksomhed kan støtte et parti, man sympatiserer med, uden det karambolerer med interne retningslinjer og procedurer. Mange især internationale virksomheder har forbud mod at give direkte støtte til politiske partier, men der er ofte ikke noget forbud mod at deltage i netværk.

Endelig er der også det element, at mange af de store organisationer melder sig ind i alle erhvervsklubberne for en sikkerheds skyld. De vil ikke kunne beskyldes for at forfordele nogen økonomisk og betaler derfor til alle.

Men giver erhvervsklubberne ikke eksklusiv adgang til beslutningstagere, som medlemmerne af klubben ellers ikke kan få? Her er svaret i overvejende grad nej.

For det første er mange af organisationsmedlemmerne i erhvervsklubberne trænede lobbyister, som godt ved, hvordan man får møder med politikere. Derudover er det relativt let for virksomhedsledere at få møder med politikere. Også ganske centrale politikere. Politikere vil gerne mødes med spændende mennesker "ude fra virkeligheden", som kan bidrage med konkret viden, eksempler og sager, som politikeren kan bruge i sit politiske arbejde.

Der er et generelt behov for mere offentlighed på for eksempel de store organisationers direkte politiske indflydelse.

Benny Damsgaard

Ja, mange partiledere gør endda alt hvad de kan for selv at opsøge erhvervsledere og tage på virksomhedsbesøg, når Folketinget ikke har møder. Og flere af de borgerlige partiledere har sågar sat møder i Rotary-klubber og lignende i noget, der minder om system.

Sidst, men ikke mindst, skal man huske på, at der er meget langt fra en hurtig samtale med en politiker, til der sker en konkret lovgivningsmæssig ændring. Politik tager ekstremt lang tid, og lovgivning kræver nu engang et flertal i Folketinget, før det bliver til noget. Noget, som mange erhvervsfolk har endda meget svært ved at forstå og acceptere.

Den reelle påvirkning af politikere, som gør en konkret forskel, kommer da også fra et helt andet sted end erhvervsklubberne. Den kommer fra de professionelle lobbyister i de store interesseorganisationer og konsulenterne i lobbybureauerne. Her ligger man inde med både netværk, ressourcer og ikke mindst viden om politik og politiske beslutningsgange, som kan få ting til at ske. Noget, vi senest har set demonstreret ved regeringens netop offentliggjorte udspil 'Danmark kan mere I'.

Og det er også fra de store organisationer, at pengene i dansk politik kommer fra. I den store sammenhæng er de relativt små penge, der kommer fra erhvervsklubberne, derfor ikke noget, der gør en afgørende økonomisk forskel.

Danmark adskiller sig fra mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, ved ikke at have regulering og offentlighed om lobbyisters påvirkning af politikere. Her kan man tale om et reelt problem.

Derfor giver det også langt mere mening at tale om, at der er et generelt behov for mere offentlighed på for eksempel de store organisationers direkte politiske indflydelse. Al den energi, som pressen bruger på erhvervsklubberne, står i hvert fald ikke mål med klubbernes indflydelse.