Erhvervslivets uligeløn holder kvinder fanget i konkret sexisme, men det kan en historisk dom snart lave om på

Der er meget på spil i Novozymes aktuelle ligelønssag. Hvis laboranterne får medhold, kan deres sag være med til at skubbe på et opgør med de grundlæggende strukturelle problemer, vi har med uligeløn på det private arbejdsmarked, skriver Rikke Viemose.

Jeg håber, at Novozymes-sagen kan være med til at skubbe til ligelønsdiskussionen, også i det private erhvervsliv, skriver Rikke Viemose. (Arkivfoto)Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rikke Viemose

Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiver

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvordan kan nogen forsvare, at kvinder igen og igen betales mindre end mænd for lige værdifuldt arbejde? Hvorfor er det sådan, at kvinder per definition vurderes som mindre værd end mænd – selv når de har uddannet sig bedre end selvsamme mænd?

Sådan er "de faktiske forhold i jernindustrien", som man siger. Igen og igen ser vi det, både i det offentlige og i det private. Men det er ikke bare uværdigt, det er også udemokratisk.

Lige nu er der 450 laboranter – overvejende kvindelige – der får 4.000 kroner mindre i løn end de – primært mandlige – teknikere på samme arbejdsplads. Laboranterne har en uddannelse på to og et halvt år og må siges at være helt uundværlige for virksomheden. Teknikerne, der udfører et næsten identisk arbejde, har en uddannelse på to år.

Forskellen på mænds og kvinders løn er en af de allerstørste ulighedsskabende faktorer i vores samfund. Fagforeningen HK Privat har længe forsøgt at få Novozymes til at tage ansvar for den kønnede forskel og hæve laboranternes løn. Forgæves.

Det er en sag, der handler om mange millioner kroners uligeløn, men der er meget mere på spil.
Rikke Viemose

I 2022 stævnede fagforeningen derfor biotekgiganten for underbetaling af laboranterne, og i sidste uge procederede parterne i Industriens Hus, hvorefter voldgiftsdommerne nu har de kommende uger til at nå frem til en kendelse.

Det er en sag, der handler om mange millioner kroners uligeløn, men der er meget mere på spil end de mange millioner.

Hvis laboranterne får ret, kan deres sag være med til at skubbe på et opgør med de grundlæggende, strukturelle problemer, vi har med uligeløn på det private arbejdsmarked.

Novozymes-sagen kører sideløbende med, at regeringen har skabt debat om den danske model, da de i efteråret afsatte tre milliarder kroner til et lønløft på det offentlige arbejdsmarked for fængselsbetjente samt for offentligt ansatte i en række kvindedominerede fag, hvis lønniveau ikke matcher mandefagenes niveau: sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger.

Udspillet kom sikkert, fordi regeringen er presset af mangel på arbejdskraft i omsorgsfagene, men det kan jo netop være anledningen til, at vi får gjort op med forestillingen om, at omsorgsarbejde ikke er lige så meget værd som mandsdomineret arbejde.

Læs også

Medstifter af investeringsfælleskab for kvinder: Politikerne skal indse ligestillingsproblemet

I Danmark er der en generel lønforskel mellem kønnene på hele 18 procent. Det viste et omfattende internationalt studie fra 15 lande sidste år.

Studiet, der blev publiceret i Nature Human Behaviour, viste samtidig, at 40 procent af den danske lønforskel (7 procentpoint ud af de 18) eksisterer i ens jobs på konkrete arbejdspladser, hvilket betyder, at der ikke engang er lige løn for lige arbejde, selvom det er et krav i ligelønsloven og i internationale konventioner.

Det er med andre ord konkret sexisme og kan ikke forklares strukturelt eller historisk, som resten af forskellen kan. Også denne direkte diskrimination, håber jeg, vi kan få fokus på og gøre op med. En stor del af den, véd vi, skyldes fordomme mod mødre.

Der er megen forskning, der viser, at fordomme om mødre forhindrer dem i at kravle op ad både karriere- og lønstigen.

Uligeløn er en af de største grunde til, at kvinder generelt er fattigere end mænd.
Rikke Viemose

Sara Louise Muhr, der er professor på CBS, har blandt andet dokumenteret det i bogen "Ledelse af køn" fra 2019, og i en analyse fra fagforeningen Dansk Magisterforening sidste år kom det frem, at akademikerkvinder oplever et løntab på hele 24 procent, når de får børn.

Både danske og internationale studier viser også, at mødre aldrig indhenter det løntab, de oplever, når de bliver mødre. Ti år efter, at en dansk kvinde har fået sit første barn, ligger hendes løn stadig 20 procent under, hvad den gjorde, før hun fik børn. Fædrene oplever ingen lønnedgang.

Uligeløn er en af de største grunde til, at kvinder generelt er fattigere end mænd. Det er på tide at gøre noget ved det, og jeg håber, at Novozymes-sagen kan være med til at skubbe til ligelønsdiskussionen, også i det private erhvervsliv.

Derfor krydser jeg fingre for, at voldgiftsdommerne giver laboranterne ret, når de om nogle uger afgiver deres dom.

Politik har aldrig været vigtigere