Tidligere EU-politiker: Alternativets millionaftale viser, hvor lidt vi ved om vores eget demokrati

I Danmark sikrer forholdstalsvalget og valgforbundene tilsammen, at selv stemmer på partier under spærregrænsen ikke forsvinder ud i ingenting. Det er en af grundene til, at dansk demokrati fungerer så godt – med høj stemmeprocent, mange partier og bred repræsentation af vælgernes holdninger.

Lad os starte med juraen. Professor emeritus Jørgen Albæk Jensen fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet slår utvetydigt fast, at aftalen er fuldt lovlig. Grænsen går ved køb af individuelle stemmer. Det er ikke det, der er sket her.

Dernæst historien. I 2009 indgik Radikale valgforbund med Socialdemokratiet og SF. Radikale fik ikke stemmer nok til et mandat, og Socialdemokratiet modtog i stedet de ellers spildte stemmer – mod at Radikale fik penge i kompensation. De lavede en aftale igen i 2014.

Præcis samme konstruktion som den, der nu kritiseres. Ingen talte dengang om stemmekøb.

Den røde bloks vælgere fik den repræsentation, de stemte for. Det er ikke manipulation. Det er præcis, hvad systemet er designet til.

Karen Melchior
Fhv. medlem af Europa-Parlamentet for Radikale og seniorrådgiver ved Centre for European Policy Studies

Et spørgsmål om åbenhed

Et punkt, der er gledet ud af debatten, er aftalens betingede karakter. Betalingen til Alternativet blev ikke udløst automatisk. Den var betinget af, at Alternativets stemmer faktisk sikrede S eller SF et ekstra mandat. Havde stemmerne ikke gjort udslaget, var der ingen betaling.

Det er ikke stemmekøb – det er en rimelig kompensation for valgkampomkostninger, betinget af et konkret demokratisk resultat.

SF var en ligeværdig del af aftalen: Havde SF i stedet for Socialdemokraterne sikret mandatet, skulle SF have betalt. Og som Alternativets leder Franciska Rosenkilde understreger, var valget af forbundspartner politisk motiveret – ønsket om at styrke den grønne gruppe i EP via SF. Pengene havde, som hun siger, "nul betydning" for den beslutning.

Debatten rummer også et spørgsmål om åbenhed. Her er kritikken mere berettiget. Transparency Danmark opfordrer til, at de økonomiske elementer i valgforbund offentliggøres, og valgforsker Kasper Møller Hansen mener, at vælgerne bør kende til sådanne aftaler, inden de stemmer, så de selv kan tage stilling.

Det er et rimeligt krav. Alternativet har faktisk delvist levet op til det – valgforbundet blev offentliggjort ved et pressemøde. Det er netop, fordi Alternativet er gennemsigtig i sin regnskabsføring, at sagen er kommet frem. Den fortjeneste bør ikke forsvinde i støjen.

Hver en stemme tæller

Bag denne konkrete sag ligger et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er valgforbund for en størrelse, og er de gode for demokratiet?

Det danske valgsystem er bygget på et enkelt princip: Din stemme skal tælle.

I Storbritannien, USA og Frankrig afgøres valg i enkeltmandskredse, hvor vinderen tager det hele, og stemmer på taberen forsvinder sporløst. Millioner af vælgere går hjem uden indflydelse. Det kalder ingen snyd – det er bare systemet. Her er valgforbund en del af den konstruktion, der gør Danmark anderledes.

Konkret betød valgforbundet i 2024, at Alternativets stemmer sikrede Socialdemokratiet et tredje mandat, som ellers ville være gået til Venstre. Den røde bloks vælgere fik den repræsentation, de stemte for. Det er ikke manipulation. Det er præcis, hvad systemet er designet til.

Løsningen på denne sag er ikke at afskaffe en ordning, der holder små partier i live og forhindrer stemmespild. Det er at stille et lovkrav om fuld åbenhed om de økonomiske elementer i valgforbund – inden valget. Det vil give vælgerne den information, de fortjener, uden at undergrave en demokratisk mekanisme, vi bør være stolte af.

Valgforbund er en demokratisk styrke. Den bør understøttes af mere åbenhed om dem.