Om  
Mads Reinholdt
Peter Nisbeth

Efter suspendering og fratrædelse: FH finder ny direktør

Fagbevægelsens Hovedorganisation ansætter Mads Reinholdt som direktør, der kommer fra en stilling som direktør hos Forbrugerrådet Tænk. FH’s chefjurist, Peter Nisbeth, indtræder i en nyoprettet stilling som vicedirektør.

Foto: Fagbevægelsens Hovedorganisation
Lærke Møller Hansen

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ryster posen og ansætter både ny direktør og vicedirektør.

Mads Reinholdt starter som direktør 1. januar 2024, og Peter Nisbeth bliver vicedirektør.

Det skriver FH i en pressemeddelelse.

"For mig at se er et velfungerende og stabilt arbejdsmarked forudsætningen for den unikke danske samfundsmodel. Her spiller FH en hovedrolle, som jeg ser frem til at udvikle sammen med formanden, den øvrige politiske ledelse og de ansatte i FH,” udtaler Mads Reinholdt.

Læs også

Den nyvalgte direktør kommer direkte fra en stilling som direktør hos Forbrugerrådet Tænk og har tidligere været sekretariatschef for Socialpædagogerne. Organisationens vicedirektør hentes internt. Peter Nisbeth kommer fra en stilling som chefjurist i FH. Han har siden maj været konstitueret direktør og er altså ikke helt uvant i lederrollen.

Formand for FH, Morten Skov Christiansen, ser sig tilfreds med sin nye direktør og vicedirektør.

”Mads og Peter er et stærkt makkerpar med forskellige kompetencer, som supplerer hinanden godt, og jeg er overbevist om, at de kan udvikle FH og være med til at vinde flere sejre for lønmodtagerne.”

Mads Reinholdt overtager efter Michael Jacobsen, der i august indgik en aftale om aftrædelse med FH i kølvandet på sagen om tidligere FH-formand Lizette Risgaard, der blev anklaget for upassende adfærd.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Reinholdt

Direktør, Fagbevægelsens Hovedorganisation
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009), HD i Organisation og Ledelse (CBS 2014)

Peter Nisbeth

Vicedirektør, Fagbevægelsens Hovedorganisation
cand.jur. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00