Hvad burde valgkampen i virkeligheden handle om, hvis politikerne skulle løse de allerstørste problemer?

Det har Altinget Verdensmål spurgt en række forskere, der hver især er førende eksperter inden for deres felt, om.

Det gør de ud fra det nærmeste, man kommer en fælles, global forståelse for, hvad verdens største problemer er: FN's 17 verdensmål.

Målene blev vedtaget i 2015 og omfatter blandt klima, miljø, ligestilling, ulighed, sundhed, livet i havet og på land samt fred og retfærdighed. I dag, syv år senere, bliver de brugt af både politikere, aktivister og virksomheder – og af de forskere, der her på Altinget i de kommende uger giver deres bud på, hvad danske politikere kan gøre for at bidrage til, at verden når målene i 2030.

Der er problemer nok at tage fat på.

Vi begynder med den planet, du formentlig befinder dig på lige nu.

Danskerne bruger over fire jordkloder om året ...

Hvis alle levede som en gennemsnitsdansker, ville vi have brug for 4,2 jordkloder, for at Jorden kunne nå at gendanne de naturressourcer, vi bruger.

Af samme årsag er det netop verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion, som Danmark klarer sig suverænt dårligst på. Målet omfatter blandt andet affald og miljøskadelige udledninger fra de varer, vi importerer.

 "Politikerne kan ikke lide det, men jeg rejser mig ofte op og siger, at Danmark ikke er tættere på at opnå bæredygtig udvikling end hvilket som helst udviklingsland," siger Katherine Richardson, der var en blandt 15 forskere, som Ban Ki-moon i sin sidste tid som FN's generalsekretær udpegede til at skrive Global Sustainability Development Report, der udkom i 2019.

Danmark ramte sin såkaldte overshoot day allerede 28. marts, præcis fire måneder før den globale ditto 28. juli. Beregningen, det økologiske fodaftryk, omfatter blandt andet fældning af skov, udledningen af drivhusgas, udvinding af mineraler og fiskeri.

"Vi har en høj velstand, men med den velstand kommer et forbrug, der lægger et ordentligt pres på vores ressourcer," siger Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og hovedforfatter ved FN's klimapanel, IPCC.

Ingen af udfordringerne med klima, miljø, ulighed og meget andet var nye, da de hver især fik tildelt et verdensmål i 2015.

"Det nye er, at de bliver bragt ind i den samme aftale. Derfor er det ikke kasserne (de individuelle mål, red.), der er interessante, men interaktionen mellem dem. Verdens største problemer er, at trenden er negativ for de verdensmål, der handler om vores naturessourcer," siger Katherine Richardson med henvisning til mål 13 om klima samt mål 14 og 15 om livet på henholdsvis vand og land.

"De er de mål, som betaler for fremskridtet inden for de andre mål. Men vi ved alle sammen, at man kan feste, selvom saldoen på bankkontoen er for nedadgående, men man kan ikke feste for evigt," siger professoren, der også er medlem af 2030-panelet, som rådgiver Folketinget om verdensmål.

Den gode nyhed er, at den grønne omstilling virker ...

En god "nyhed" er, at CO2-udledningerne – for Danmarks vedkommende – ikke nødvendigvis stiger i takt med den økonomiske vækst.

"Selvom i dag har smartphones og mange flere ting, der bruger energi, end vi havde for 20 år siden, har vi afkoblet vores vækst fra vores energiforbrug takket være energieffektiviseringer," siger Katherine Richardson.

... og udledningerne falder inden for Danmarks grænser ...

Selvom regeringen hævder at have fundet tre fjerdedele af de i alt 70 procent reduktioner frem mod 2030, er udledningerne ifølge Energistyrelsens klimafremskrivning ikke begyndt at falde.

"Når politikerne bliver ved med at sige, at vi har den grønne førertrøje, skal det ses i det perspektiv, at vi har vedtaget en masse planer, vi endnu ikke har set afkommet af," siger Sebastian Mernild.

De nuværende aftaler giver ifølge Energistyrelsen en reduktion på 47 procent i 2025, hvor regeringen og dens støttepartier har sat et delmål på 50-54 procent.

Sortere ser det ud, hvis man ser på udledningerne fra hele den danske økonomi. Når først man medregner transport uden for Danmarks grænser, herunder rederigiganten Mærsk, ligger udledningerne på omtrent samme niveau, som de gjorde i 1990.

... men tæller vi vores aftryk i udlandet med, er det status quo

Tallet ser endnu værre ud, hvis man medregner afbrændingen af biomasse, som Danmark i tråd med FN-praksis regner som CO2-neutral.

Det er ifølge eksperter misvisende, blandt andet fordi den afbrændte biomasse ikke kun består af eksempelvis overskydende savsmuld fra savværker, men også træ direkte fra skove, hvor de i stedet kunne blive stående og optage CO2.

En løsning er at satse mere på "ægte" vedvarende energi. Trods Danmarks knap 5.000 vindmøller og over 100.000 solcelleanlæg

"Men når det ikke blæser eller blæser for meget, eller solen ikke skinner, skal vi hente strømmen ude fra Danmark. Og der er den ikke altid lige grøn, fordi den i højere grad bliver lavet med kul, olie eller gas," siger Sebastian Mernild.

Selv i vores hjem kommer under en femtedel af energien fra vedvarende kilder

"Det er klart, at vi på vejrgunstige dage kan nå op på 100 procent vedvarende energi i korte perioder. Men måske er det i langt højere grad gennemsnittet, vi skal forholde os til," siger Sebastian Mernild.

"Det positive er, at især industrien er blevet bedre over tid," siger Sebastian Mernild henvisning til, at industriens andel af vedvarende energi er fordoblet på fem år.

Isolering, varmepumper, skrappere krav til biler og lastbiler, energimærkninger på vaskemaskiner og meget andet er eksempler på, at teknologi kan hjælpe os med at reducere CO2-udledning.

Desværre er der ikke udsigt til, at det samme vil ske med andre grønne udfordringer som miljø og biodiversitet, siger Katherine Richardson.

"Teknologien kan ikke lave biodiversitet, fosfor eller jord – og jord er en mangelvare," siger hun.

Derfor er teknologien kun en af løsningerne, siger Katherine Richardson. Vi også nødt til tilpasse vores alle sammens adfærd, vores governance – herunder politiske ledelse og virksomhedsledelse – og det økonomiske system, så det fremmer de grønne løsninger, siger Katherine Richardson.

"Mål 13, 14 og 15 (klima, livet i havet og livet på land, red.) handler om verdens ressourcer, altså den valuta, der betaler vores udvikling. Ulighed handler om, hvordan vi fordeler Jordens begrænsede ressourcer blandt alle verdensborgere," siger Katherine Richardson.

"Selv med min naturvidenskabelige baggrund betragter jeg mål 10 om ligestilling som det vigtigste!" siger biologen.

Det handler næste artikel i serien om. Følg med her.