Folketingets partier er så småt ved at varme op til forhandlinger om bedre rammevilkår for iværksættere i Danmark. Fra Ingeniørforeningen, IDA, opfordrer vi politikerne til at have fokus på vilkårene for de iværksættere, som bygger deres forretning på teknologi og naturvidenskab – de såkaldte S&E-iværksættere, som udgør en vigtig del af vækstlaget i dansk økonomi. 

Og hvorfor så det? Fordi denne kategori af iværksættere har et usædvanligt positivt udviklingsforløb i forhold til andre iværksættere. Ifølge en analyse fra Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) vokser de hurtigere med hensyn til både ansatte, omsætning og eksport. 

Denne kategori af iværksættere har et usædvanligt positivt udviklingsforløb i forhold til andre iværksættere

Thomas Søby og René Højmark
Cheføkonom og chefkonsulent, IDA

Fem år efter opstart har den typiske S&E-iværksætter således syv ansatte og en årlig omsætning på 8,6 millioner kroner, hvor iværksættere i industrien gennemsnitligt kun har to årsværk ansat og omsætter i omegnen af 2,6 millioner kroner.

Samtidig giver S&E-iværksættere beskæftigelse til flere typer af faggrupper. De skaber job til både ufaglærte, faglærte og medarbejdere med videregående uddannelser. Mange af dem investerer samtidig i forskning og udvikling og samarbejder med universiteter og andre forskningsmiljøer. Alt i alt gør det, at netop denne gruppe af iværksættere har en række særlige behov, som bør håndteres i de kommende forhandlinger.

Bedre rammer for kvindelige iværksættere

I dag er der over tre gange så mange mandlige som kvindelige iværksættere med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund. Kun 1,3 procent af de kvinder, der har en teknisk/naturvidenskabelig baggrund, er iværksættere. For mændene er det 4,2 procent.

Danmark mister væsentlige økonomiske gevinster, når så få kvinder starter egen virksomhed eller indgår i iværksætterteams med mænd. Danmark skal have alle iværksættertalenter i spil.

En af de store udfordringer for kvindelige iværksættere er adgang til kapital. Kun 1 procent af investeringerne til startups i 2019 gik til kvindelige iværksættere. IDA anbefaler derfor at se på bedømmelsespaneler og kommunikationssprog i offentlige fonde og erhvervsfremmeaktører for at se, om der er kønsmæssige bias og andre udfordringer ved uddeling af midler. 

Danmark mister væsentlige økonomiske gevinster, når så få kvinder starter egen virksomhed eller indgår i iværksætterteams med mænd

Thomas Søby og René Højmark
Cheføkonom og chefkonsulent, IDA

Mere tålmodig kapital

Grundlæggende mangler der ikke penge til at understøtte iværksættere, som er teknisk og naturvidenskabeligt funderet. Men der mangler risikovillighed og tålmodighed fra de offentlige fondes side.

Det gælder særligt over for de iværksættere, der bygger deres forretning på fysiske produkter, som ofte er meget forskningstunge og dermed har en lang udviklingshorisont. Det kan eksempelvis være iværksættere inden for det grønne område og biotek/sundhed.

Iværksættere oplever ofte, at de offentlige fonde ikke er langsigtede nok i deres investeringsprofil. Fondene har tidligt fokus på afkast og salg af iværksættervirksomheden til private investorer fra ind- og udland. De tidligere Innovationsmiljøer, som blev lukket i forbindelse med erhvervsfremmereformen i 2018, blev oplevet som mere tålmodige i sine investeringer end for eksempel Vækstfonden er i dag.

Derfor er det særdeles vigtigt at få kigget på rammerne for den nye offentlige superfond, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som er en sammenlægning af Vækstfonden, Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond.

Det er positivt, at den nye superfond skal satse ekstraordinært på det grønne område. Men der skal også være muligheder for andre iværksættere med spændende forretningsideer – for eksempel inden for sundhed og robotter.

Samtidig bør de offentlige fonde, som primært udbetaler tilskud bagudrettet, ændre praksis til forudbetaling af hele eller dele af tilskuddet. Det vil hjælpe på iværksætteres og mindre virksomheders likviditet. 

Der er behov for, at vi bygger bro mellem højt specialiseret viden fra forskningsmiljøerne, universiteterne og iværksættere, der tilsammen kan skabe nye løsninger

Thomas Søby og René Højmark
Cheføkonom og chefkonsulent, IDA

Nemmere adgang til forskningssamarbejde

Det er grundlæggende uheldigt, at den private forskning i Danmark udføres af stadigt færre og større virksomheder. Der er behov for, at vi bygger bro mellem højt specialiseret viden fra forskningsmiljøerne, universiteterne og iværksættere, der tilsammen kan skabe nye løsninger. 

Der er behov for at forenkle processen og omkostningerne, når iværksættere og universiteter indgår juridiske samarbejdsaftaler, licensaftaler og patenter. IDA foreslår i den sammenhæng helt konkret at etablere en hotline, som kan kontaktes, inden der indledes samarbejde et universitet.

Forskning betyder noget for antallet af job i Danmark – særligt for de iværksættere, som bygger deres forretning på naturvidenskab og teknologi.