Kommentar af 
Rolf Kjærgaard

Øget samarbejde mellem store virksomheder og nye startups vil give Danmark et markant innovationsløft

Flere store danske virksomheder bør overveje nye langsigtede og strategisk funderede samarbejder med dynamiske iværksættervirksomheder. Det kan skabe ny værdi for virksomhederne og samtidig løfte det samlede danske innovations- og iværksætterøkosystem, skriver Rolf Kjærgaard.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Rolf Kjærgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Samarbejder mellem store, etablerede virksomheder og nye, dynamiske virksomheder kan være en markant løftestang for innovation. Mens store virksomheder, med deres udbyggede produktionsapparater og internationale distributionsnetværk er i stand til at producere og sælge i stor skala globalt, har iværksættervirksomhederne fordelen af at være agile og kunne eksperimentere med nye, innovative løsninger.

Samarbejder, som forener skala fra de store virksomheder og innovation fra de nye, rummer et potentiale, som vi i Danmark kan få endnu mere ud af. Gennem mere corporate venturing, hvor store virksomheder aktivt engagerer sig i at samarbejde med iværksættervirksomheder.

Intuitionen er klar. Store virksomheders styrke ligger i systemer og beslutningsprocesser, som er afprøvede over mange år og har vist deres værd til at drive stor volumen igennem. Men netop de etablerede strukturer og faste rutiner kan risikere at klemme nye påfund. Innovation er derfor notorisk svær for store virksomheder at skabe indefra.

For Danmark ligger der et utappet potentiale for innovation ved at engagere flere store virksomheder.

Rolf Kjærgaard

Anderledes forholder det sig for iværksætterne, som i kraft af kortere historik og fravær af indgroede rutiner har meget lettere ved at prøve nye idéer af og hurtigt omstille sig, hvis de viser sig ikke at være levedygtige. Iværksætterne kan derfor levere innovationen, som de store virksomheder så kan bringe ud på markeder verden over, i stor skala.

Størrelsesforholdet gør imidlertid, at mange store virksomheder ikke naturligt engagerer sig i små, nye virksomheder. Til sammenligning kan et samarbejde eller et salg til en stor virksomhed være aldeles transformativt for iværksættervirksomheden. At kunne trække på den store virksomheds historiske erfaring og infrastruktur, eller at kunne vise omverdenen den blåstempling, der følger af den store virksomheds køb, kan være forskellen på succes og nedtur.

Der er i det hele taget flere måder, store virksomheder kan lave corporate venturing på. En måde er gennem samarbejder med nye virksomheder om at udvikle konkret teknologi. Flere store virksomheder arbejder også med “venture clienting”, for eksempel Mærsk, hvor de prioriterer strategisk at købe løsninger fra iværksættervirksomheder.

En tredje variant ses i globale virksomheder, for eksempel Intel, Google og Siemens, som har etableret interne enheder, der ligesom private venturefonde investerer direkte i nye virksomheder. Endelig kan store virksomheder vælge at investere i venturefonde sammen med for eksempel institutionelle investorer og på den måde få del i den markedsadgang og portefølje af virksomheder, som fondene bygger op.

For Danmark ligger der under alle omstændigheder et utappet potentiale for innovation ved at engagere flere store virksomheder i den slags samarbejder.

Læs også

Når vi kigger ud i verden er det ikke mindst den stærke integration mellem store og nye virksomheder, mellem corporates og startups, der ligger bag dynamiske økosystemer som Silicon Valley, Boston og Tel Aviv.

Det har altid slået mig, når jeg har oplevet disse økosystemer, hvordan de store virksomheder er strategisk integrerede i de miljøer, hvor nye virksomheder og teknologier opstår. Og vel at mærke helt op på øverste ledelsesniveau, hvor direktører fra de store virksomheder mange gange er mere optagede af at møde stiftere fra nye, fremadstormende virksomheder, end at møde direktører fra andre store virksomheder.

Grundlæggende har store, etablerede virksomheder to grunde til at være engagerede i nye virksomheder.

  • For at skaffe sig adgang til ny teknologi tidligt og dermed opnå et forspring til konkurrenter, mens teknologierne er endnu under udvikling
  • For at få tidlig indsigt i teknologier fra nye virksomheder, der potentielt kan føre til “disruption” af markedet. Her er motivationen at være forberedt til at holde fast i egen markedsposition, frem for at blive puffet ud af en ny, fremadstormende teknologi, som pludselig overtager markedet.

I nyere tid har vi globalt set corporate investorer fylde mere og mere i markedet for investeringer i nye teknologiselskaber. Fra i 2010 at udgøre omkring ti procent af al venturekapital stod corporate investorer for mere end 20 procent af venturekapitalen i 2021 under den seneste højkonjunktur.

Flere store danske virksomheder bør overveje nye corporate venturing-aktiviteter, som er langsigtede og strategisk funderede.

Rolf Kjærgaard

Men hvis historien er nogen indikator for fremtiden, vil andelen falde markant tilbage, når konjunkturerne vender, og store virksomheder begynder at skære “udenomsaktiviteter” fra for at prioritere kerneforretningen. Og det er synd, for store virksomheder har måske allermest at hente fra corporate venturing i nedgangstider, hvor fokus ellers risikerer at flytte væk fra innovation til fremtiden og over på at skære omkostninger til nu og her.

Det er heller ikke uden grund, at corporate investorer fra tid til anden bliver omtalt som “turistinvestorer”. Fordi de kommer ind i hobetal under højkonjunkturer, men lige pludselig er væk igen. De store virksomheder gør det på den måde svært at blive set på som blivende aktører, ligesom de selv går glip af de langsigtede gevinster af aktiv corporate venturing.

Læs også

På den baggrund er det værd at trække tre konkrete elementer op, som store virksomheder bør forholde sig til, når det handler om at få mest mulig ud af corporate venturing:

  • Sæt klare mål - Det handler om knivskarpt at definere, hvilke mål indsatsen går efter. Er det for at opnå både et finansielt og et strategisk afkast? Eller er det nok at styrke kerneforretningen, mens det betyder mindre, om der også kommer et finansielt afkast ud af de eksterne investeringer?
  • Hav tålmodighed - Det handler om at lave planen, så den kan holde i ti år, fordi det tager tid at etablere en ventureaktivitet. Til sammenligning er levetiden for en finansiel venturefond også typisk ti år. De første år går med at lave investeringer nok til at udgøre en portefølje af virksomheder, som siden bliver udviklet og ender med at blive børsnoteret eller afhændet for at realisere de skabte værdier.
  • Vær konsistent - Det handler om at være forudsigelig, så omverdenen forstår, hvordan den store virksomhed agerer over tid. Det er vigtigt over for de virksomheder, der bliver investeret i og over for deres øvrige investorer. De skal have tiltro til, at den store virksomhed fastholder sine prioriteter og bakker op, så længe virksomhederne viser fremdrift.

Lad det være en opfordring til flere store danske virksomheder om at overveje nye corporate venturing-aktiviteter, som er langsigtede og strategisk funderede. Det kan skabe ny værdi for virksomhederne selv. Og det vil samtidig kunne give et markant innovationsløft for det samlede danske innovations- og iværksætterøkosystem.

Sådanne indsatser vil med fordel også kunne finde vej til den iværksætterstrategi, som SVM-regeringen har annonceret, at Danmark skal have. Som DI også skriver om det i “Danmark som verdens førende startup-nation” er der værdi at hente i mere “samarbejde mellem corporates og startups” for “at reducere det gab, der kan være mellem corporates og iværksættere”. Jeg kunne ikke være mere enig.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rolf Kjærgaard

Bestyrelsesleder, Invest for Impact Denmmark, fhv. adm. direktør, Vækstfonden, bestyrelsesmedlem, Copenhagen Fintech, strategisk rådgiver, Jolt Capital, Antler, North Ventures, ambassadør, Fonden for Entreprenørskab
cand.polit. (Københavns Uni. 1996), Graduate Studies (University of California, Berkeley 1994)

0:000:00