Sofie Carsten Nielsen: Det politiske hamsterhjul har ikke håndteret tidens største problemer

På ryggen af coronakrisen står vi ved en skillevej: Vi står overfor et valg, om politik skal forsætte i samme rille, med mindre justeringer – eller om det er tid til at tænke nyt. 

Vi bør starte med at lægge "plejer" på hylden. Ikke forfalde til at skrue på møtrikker og stramme små tandhjul i det store samfundsøkonomiske maskineri for at komme ud på den anden side af pandemien med det økonomiske skind på næsen.

Gør vi det, risikerer vi, at tidens største og vigtigste problemer vokser os over hovedet, imens vi gentager velkendte krisegreb uden egentlig at bryde ud af den politiske trummerum af småjusteringer og småreformer, som ikke tager fat om roden til problemerne.

Store problemer kræver store visioner
Klimaet kalder stadig mere insisterende på vores opmærksomhed, og vores ellers så stolte velfærdsstat slår sprækker. Vi er dårligere til at bryde med den sociale arv i dag, end vi var i 1960'erne og 70'erne, og den sociale mobilitet i Danmark er på niveau med den i USA.

Hver femte unge fuldfører aldrig anden uddannelse end folkeskolen – og alt for mange ender uden for arbejdsmarkedet. Det er hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk godt nok.

Vi taber alt for mange på gulvet, samtidig med at vi mere end nogensinde før har udsigt til mangel på uddannede lærere, pædagoger, sygeplejersker, ingeniører og mennesker med grønne kompetencer – og industrien melder om et glohedt arbejdsmarked og efterlyser arbejdskraft.

De problemer løser vi kun, hvis vi tør tænke stort, når vi her på den anden side af pandemiens top skal til at finde ud af, hvordan vi kan bringe Danmark ikke bare gennem coronakrisen, men hvordan kommer vi stærkere ud på den anden side.

I USA har præsident Joe Biden brugt sine første 100 dage på at præsentere historiske investeringer i uddannelse og klima og kaldt til et opgør med den stigende ulighed ved at stoppe det globale kapløb om at have den laveste selskabsskat.

Vi står også overfor et valg. Vi kan få mere af det samme i dansk politik, eller vi kan træde i Bidens fodspor og skrue op for visionerne. Tanken om en global bund under selskabsskatten er vand på vores skattefinansierede velfærdssamfunds mølle og noget, som vi Radikale i EU har drømt om længe. Hvad venter vi på?

Dem, der kan bidrage, skal have muligheden
Og så længe vi ikke har en CO2-skat, kan de største klimasyndere ufortrødent fortsætte med at sætte tunge aftryk på vores klimaregnskab. Det giver ikke mening.

Dansk politik er nødt til at finde modet frem. Modet til at lave store investeringer og reformer, så vi får råd til ansvarligt at investere i det, som vi skal leve af i fremtiden: At være blandt de dygtigste, når det blandt andet gælder digitale og grønne teknologier og løsninger.

Det kræver, at vi har mennesker nok i økonomien og med på arbejdsmarkedet. Hoveder og hænder er Danmarks vigtigste ressource og drivkraften i vores velfærdssamfund.

Det er forudsætningen for, at vi kan betale for de massive investeringer i vores natur, den grønne omstilling, skoler, daginstitutioner, hospitaler og ældrepleje, som vi drømmer om.

Vi skal have alle med: De unge, som vi taber allerede i folkeskolen, og som vi desværre allerede kan forudse, hvem er ved at se på forældrene. Og ikke mindst det stigende trivselsproblem, som lukker for mange ude.

Dem, der ikke bliver hjulpet godt nok videre fra kontanthjælp i dag, indvandrerkvinder, som alt for ofte står udenfor arbejdsmarkedet, mere udenlandsk arbejdskraft, mennesker, der i dag oplever, at det ikke betaler sig at gå fra en ydelse til et arbejde. Ældre, der har lyst til at fortsætte på arbejdsmarkedet, efter at de er nået pensionsalderen.

Vend reformarbejdet på hovedet
Alle. Det handler om, at dem, der kan bidrage, får muligheden for det.

Det er på tide, at vi tager fat om de store problemer i stedet for at fortsætte i det politiske hamsterhjul, som ikke er lykkedes med at tage fat om roden til de store udfordringer og til følge slider hårdt på befolkningens tillid til, at vi politikere rent faktisk evner at tage hånd om de rigtige problemer.

Lad os vende efterårets reformarbejde på hovedet og starte med at spørge os selv, hvilket Danmark vi drømmer om. Småreformer og mere af det samme er ikke svaret.

Det er på tide, at vi tænker nyt.