Ny temadebat om vækstreformer: Hvordan genstarter vi økonomien efter krisen?

Regeringen har varslet et større reformarbejde, som varigt skal styrke dansk økonomi. Økonomer, interessenter, politikere og tidligere ministre skal debattere, hvordan regeringen bør gribe reformarbejdet an.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har slået fast, at regeringen vil "løfte blikket" og igangsætte et større reformarbejde, der varigt skal styrke dansk økonomi og øge beskæftigelsen. 
Statsminister Mette Frederiksen (S) har slået fast, at regeringen vil "løfte blikket" og igangsætte et større reformarbejde, der varigt skal styrke dansk økonomi og øge beskæftigelsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Straka Skjødt

Når den værste del af coronakrisen forhåbentligt er overstået til sommer, vil regeringen "løfte blikket" og igangsætte et større reformarbejde, der varigt skal styrke dansk økonomi og øge beskæftigelsen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har i Børsen peget på tre store udfordringer i de kommende år. Den grønne omstilling og målet om at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030 kræver massive investeringer, den skærpede, internationale konkurrence øger kravene til kompetencerne på arbejdsmarkedet, og digitaliseringen øger behovet for at tage nye skridt.

Ud over at pege på de tre udfordringer har Mette Frederiksen forpligtet regeringen til at øge den strukturelle beskæftigelse med mindst 10.450 personer, selvom den nye ret til tidligere pension har medført, at beskæftigelsesregnskabet går i minus.

0:000:00