Regeringen ønsker flere klimaaftaler med landets store CO2-udledere – men har ingen aktuelle planer

Tirsdag er det 167 dage siden indgik regeringen en klimaaftale med Aalborg Portland. Samtidig lagde ministeren op til, at flere aftaler kunne være på vej. Knap et halvt år senere er intet sket. Ifølge energiprofessor giver det god mening at indgå aftaler med alle de store CO2-udledere i Danmark, men advarer mod bare at give virksomhederne, hvad de ønsker. Se landets største udledere i artiklen.

Aalborg Portland har som den eneste virksomhed indgået en klimaaftale med regeringen. 
Aalborg Portland har som den eneste virksomhed indgået en klimaaftale med regeringen. Foto: Pressefoto Aalborg Portland
Christoffer Lund-HansenMorten Øyen

"Vi har i Danmark en række store virksomheder, der både er meget konkurrenceudsat og har produktionsprocesser, der udleder meget CO2. Derfor håber jeg, denne samarbejdsaftale kan bane vejen for flere aftaler om konkret klimahandling med andre virksomheder."

Sådan lød det 16. september 2020 fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), da regeringen annoncerede en klimaaftale med Aalborg Portland. 

Aftalen indebærer, at Aalborg Portland, der med længder er Danmarks største CO2-udleder med en årlig udledning på små på 2,2 millioner ton CO2, skal reducere virksomhedens udledning med minimum 660.000 tons CO2 inden 2030 samt yderligere reduktionen på vejen videre mod 70 procent-målsætningen.

0:000:00