Håb og udfordringer for kvinder og energi

Lad os her fokusere på nogle nedslagspunkter, der rummer glimt af håb og påkalder sig prompte handling.

Som tidligere medlem af Folketinget og it-ordfører, har jeg (Yildiz) med glæde fulgt det fremskridt, der sker indenfor digitalisering. Stadig flere har adgang til mobilnetværk, og internettet breder sig. Digitaliseringen giver mulighed for bedre undervisning af børn og forretningsmuligheder for kvinder.

Mit årelange fokus på sundheds- og ligestillingspolitik betyder også, at jeg med glæde kan konstatere, at børnedødeligheden falder, fordi flere kvinder får hjælp ved fødsler. Faktisk er vi er meget tæt på målet for 2030 trods tilbageskridt de seneste år.

Som mangeårige klima- og energijournalist er jeg (Jesper) begejstret over den teknologiske udvikling indenfor vind- og solenergi, der nu er de billigste el-produktionsformer.

Nu handler det om at få regeringer, virksomheder, finansielle institutioner og borgere til at sætte turbo på udrulningen af grønne teknologier. Over en halv milliard mennesker lever uden adgang til moderne elforsyning, og over to milliarder laver mad over sundhedsfarlige komfurer. Vi kender løsningerne: Vedvarende energi og clean cooking.

Men der også plads til forbedring for hver af vores fokusområder. Eksempelvis når vi ser på udviklingen for børneægteskaber og antallet af kvinder i politik. Her er der hårdt brug for mentalitetsændringer i en række samfund og en styrkelse af kvinders evne, vilje og mulighed for at udvikle de samfund, der også er deres.

Det samme gælder den, for os uforstående, globale støtte til fossile brændsler. Når vi burde holde op med at bruge kul, olie og naturgas, men henter stadig flere sorte brændsler op fra undergrunden og stadig slår rekorder i CO2-udledninger, så er det svært at bevare optimismen. Vi er begge forældre og har svært ved at forklare det til den næste generation.

Verdensmålene til COP28

En nylig FN-rapport viser, at kun 15 procent af de 140 delmål, vi har data for, er på rette kurs. 50 procent har kun vist svag fremgang siden 2015, mens 30 procent står i stampe eller er i tilbagegang. Sommerens statusrapport om verdensmålene analyserer de 169 delmål.  

Til december er der COP28 i Dubai, her er det oplagt, at politikere og andre relevante aktører går målrettet til handling

Yildiz Akdogan (S) og Jesper Tornbjerg
Hhv. medlem af Københavns Borgerrepræsentation og journalist og børnebogsforfatter

I kategorien "står i stampe" ligger mål nummer et om at udrydde ekstrem fattigdom. Netop det mål undermineres af den globale opvarmning, der længe har været en realitet, men som i år har ført til ekstreme temperaturer, skovbrande, oversvømmelser, ørkenspredning og storme.

September 2023 blev den varmeste i den periode på 149 år, hvor vi har målinger, og vi nærmer os en opvarmning på 1,5 grader med foruroligende hast.

Klimaforandringerne er i gang med at drive millioner af mennesker på flugt og skabe uoverskuelige konsekvenser for alt liv på landjorden og i verdenshavene. Derfor skal vi som beslutningstagere og som mennesker uanset herkomst og køn tage signalerne fra naturen og fra data bag verdensmålene dybt alvorligt.

Til december er der COP28 i Dubai, hvor det vil være oplagt, at politikerne og andre relevante aktører viser ansvarlighed og går mere målrettet til handling for klodens og dermed også menneskehedens bedste.

Indtil da vil vi holde fast i debatten – hvad enten det er om Livet i havet (mål 14) eller de øvrige 16 mål.