Alt imens danske organisationer kæmper om at udpege det næste grønne eksporterhverv med tilhørende favorable politiske rammebetingelser, foregår der en stille revolution i de danske regnskabsafdelinger.

Måske skyldes det stedet, som den foregår, måske skyldes det, at den rækker på tværs af brancher og dermed specifikke interesser. Men udviklingen har endnu for alvor ikke fanget opmærksomheden hos danske klima- og erhvervsordførere.

Ikke desto mindre kan den blive skelsættende for dansk konkurrenceevne.

Nye krav til bæredygtighedsrapportering

Allerede i det næste regnskabsår skal danske virksomheder med flere end 750 medarbejdere fremlægge en stor mængde detaljerede informationer om deres arbejde med klima, miljø, sociale forhold samt god selskabsledelse (ESG), og kravene fases også ind overfor de fleste andre virksomheder i de følgende år.

Danske virksomheder halter faktisk bagefter de nordiske kolleger, når det kommer til ESG rapportering og parathed til at håndtere de nye rapporteringsstandarder

Malene Thiele
Direktør, Global Bæredygtighed og ESG, Nilfisk A/S

Det samme gælder i øvrigt for virksomhedernes eventuelle europæiske konkurrenter.

Hovedformålet er at skabe sammenlignelighed, og dermed troværdighed, når det kommer til virksomheders påstande om bæredygtighed.

Kravet om at rapportere efter de nye standarder vil derfor kunne gøre en kommerciel forskel, fordi forbrugere, virksomhedskunder, investorer, civilsamfundsorganisationer og myndigheder relativt nemt vil kunne kigge virksomhederne over skuldrene og konkludere, om de gør det godt nok.

Standarderne får altså stor betydning for en virksomheds konkurrenceevne, ved blandt andet at afgøre om den meningsfuldt kan anprise sig med relation til bæredygtighed, klima og ESG.

Behov for skarp dansk vejledning

Givet betydningen af de nye regler, kan det undre, at der ikke er mere officiel vejledning at finde, hverken fra EFRAG, der har udviklet standarderne på vegne af EU Kommissionen, eller fra Erhvervsstyrelsen.

Brancheorganisationerne og konsulenterne gør bestemt deres, men at der endnu ikke er udgivet officiel vejledning, hverken fra europæisk eller dansk side, efterlader et tomrum af autoritet.

Et input til dansk interessevaretagelse, som frit kan gribes! Årsagen er formentlig det forjagede tempo, som reglerne er indført med. Knap blev de vedtaget af EU Kommissionen i juli 2023, førend de træder i kraft i 2024.

Men skal danske virksomheder udmærke sig, og vinde kapløbet med de europæiske konkurrenter indenfor ESG, er der brug for skarp vejledning.

Skarp dansk vejledning er vigtig al den stund, at danske virksomheder faktisk halter bagefter de nordiske kolleger, når det kommer til ESG rapportering og parathed til at håndtere de nye rapporteringsstandarder. Det viser analysen ESG100, der sammenligner de 100 største virksomheder i henholdsvis Norge, Sverige og Danmark.

Vi har brug for danske politikere med interesse for erhverv og klima bliver opmærksomme på dét potentiale, der ligger i ESG og bæredygtigheds-rapportering for dansk erhvervsliv

Malene Thiele
Direktør, Global Bæredygtighed og ESG, Nilfisk A/S

Den forskelligartede erhvervsstruktur i landene er måske nok en del af årsagen, men så meget desto mere haster det med god dansk vejledning.

Vejledning skal ikke kun forstås som lange rapporter og ord på papir. Der findes flere danske mødesteder, og kapacitetsopbyggende initiativer, der allerede har en platform til at hjælpe danske virksomheder videre med ESG.

Der findes også det tværpolitiske 2030 netværk i Folketinget og det understøttende 2030 panel. Vi har brug for, at de frivillige platformes perspektiver brydes med politiske miljøer og synspunkter.

Vi har brug for danske politikere med interesse for erhverv og klima bliver opmærksomme på dét potentiale, der ligger i ESG og bæredygtighedsrapportering for dansk erhvervsliv.

Vi har brug for at få sat skub i den politiske debat om ESG herhjemme, så der kan dannes grundlag for nye perspektiver og initiativer.

Vi har brug for at danske politikere ser og handler på foregangsmulighederne i ESG-agendaen og i de danske virksomheders bæredygtighedsrapportering. Det har vi især brug for, hvis vi skal være en såkaldt grøn førernation i fremtiden.