Kim Valentin
 svarer 
Jeppe Bruus

Kim Valentin (V) spørger skatteministeren, Jeppe Bruus, om at genoverveje Skatteministeriets varsling om, at EU-dommen ”EU tax law WEB A & G Fahrschul-Akademie – C-449/17” skal implementeres i dansk momspraksis

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 106, Spørgsmål 91
Det står nu klart, at der ikke er flertal for at indføre moms på kunstnerisk virksomhed, og at regeringens lovforslag nr. L 106 lagde/lægger op til en ændring af dansk lovgivning ud over det EU-retlige behov, jf. ”Redegørelse til brug for Folketingets behandling af lovforslag L 106 (…)”. Finder ministeren i lyset heraf anledning til at genoverveje Skatteministeriets varsling om, at EU-dommen ”EU tax law WEB A & G Fahrschul-Akademie – C-449/17” skal implementeres i dansk momspraksis?

Svar fra onsdag den 1. juni 2022
Først og fremmest vil jeg anføre, at det fortsat er Skatteministeriets klare faglige vurdeer derfor ikke enig i den vurdering, som er indhentet af Skatteudvalget hos en ekstern rådgiver. Som skatteminister henholder jeg mig til den vurdering, der er foretaget af Skatteministeriets jurister, og som en ekstern tværministeriel arbejdsgruppe og Justitsministeriet er enige i.

Alle EU-lande er forpligtiget til at efterleve EU-retten, herunder EU-Domstolens fortolkning heraf. Det er Skatteministeriets opgave at sikre, at bl.a. den dansk momslovgivning er i overensstemmelse med EU-retten. Jurister i såvel ministeriets departement som i forvaltningen foretager løbende konkrete vurderinger af rækkevidden af EU-Domstolens domme. Vurderes det, at en ændring af den danske momspraksis skal ske ved lov, fremsætter regeringen et lovforslag om ændring af momsloven. I mange tilfælde er momslovens ordlyd så klart i overensstemmelse med momsdirektivets bestemmelser, at der ikke er grundlag for at ændre lovgivningen, således at tilpasningen til EU-Domstolens domme vil kunne ske ved, at Skattestyrelsen foretager den nødvendige praksisændring ved offentliggørelse af et styresignal.

Som anført i min besvarelse af spørgsmål 46 til L 106, forventes det – bl.a. på baggrund af den i spørgsmålet nævnte EU-dom – at Skattestyrelsen vil skulle foretage en praksisændring i relation til momsfritagelsen for undervisning.

Da det således er alle EU-landes pligt at sikre, at de nationale momsregler og fortolkningen af dem er i overensstemmelse med EU-retten, er det derfor en bunden opgave at foretage de nødvendige ændringer. Skattestyrelsen er ved at analysere rækkevidden af EUDomstolens fortolkning af retspraksis på området for momsfritagelse af undervisning i forhold til dansk praksis. Når dette arbejde er afsluttet, forventes det, at Skattestyrelsen vil sende et udkast til styresignal i offentlig høring, så interesserede parter kan fremkomme med bemærkninger, inden styresignalet offentliggøres, og praksisændringen gennemføres endeligt.

Som anført indledningsvis, henholder jeg mig som skatteminister til den juridiske vurdering, der kommer fra ministeriets jurister.

0:000:00