Professor og forsker: Ja, Danmark skal have en fertilitetsstrategi

Seksualundervisning – også om fertilitet

I udlandet fødes der mange steder endnu færre børn end hos os. Dette gælder også for lande tæt på Danmark og hvorfra vi rekrutterer allermest udenlandsk arbejdskraft – og på mange måder er det altså et fælles europæisk problem.

Når ufrivillig barnløshed sammen med psykiatriske lidelser er de største kroniske sygdomme i den reproduktive aldersgruppe, så kalder det i sig selv på handling

Søren Ziebe og Janne Rothmar Herrmann
Hhv. seniorforsker, Rigshospitalet og professor, KU

Denne udvikling har naturligvis ført til en stigende bekymring i erhvervslivet, i sundhedsvæsenet, hos kommunerne, i regionerne, på Christiansborg og mange andre steder og til overvejelser om, hvordan vi i fremtiden skal løse en lang række opgaver.

Trods de mange udfordringer har vi ingen national strategi, der sikrer både øget viden til os alle om den biologi, vi er født med, når det kommer til at kunne få børn. 

Det er blevet lige så påkrævet, at unge får viden om, hvordan man får de børn man ønsker sig, som det er at få viden om, hvordan man undgår at få børn, når ikke ønsker det.

Og der er en kæmpe efterspørgsel hos de unge om at få mere viden om deres muligheder for at kunne få børn, et ønske der slet ikke bliver imødekommet i dag.

Efter strejke og krav fra gymnasieeleverne er der nu indført seksualundervisning på gymnasierne, men ifølge undervisningsministeriets pressemeddelelse er de reproduktive udfordringer slet ikke en del af undervisningen.

Strategier skal følges af handling

Siden 2019 har Regionerne udarbejdet flere strategier for fertilitetsområdet. Fælles for alle disse gode politiske initiativer er imidlertid en ting: Der er stort set intet sket.

Strategierne kan være nok så fine, men uden opfølgning og midler, så bliver der ingen handling.

I trange tider tager ledelserne i de offentlige institutioner naturligvis pejling af de politiske prioriteter, når modtagne ressourcer skal fordeles eller besparelserne udmøntes. Og når de gode strategier ikke følges op af handling, så afspejles det omgående ned i sundhedsvæsenets interne prioriteringer.

Dette mærker man tydeligt hos de offentlige fertilitetsklinikker, som kæmper – også internt på hospitalerne – med manglende prioritering, lange ventetider, personalenormeringer og plads. En kamp fertilitetsklinikkerne ofte taber.

Men der er også en række strukturelle forhold, man kan give sig i kast med at løse, for at gøre vores samfund mere familievenligt.

Det er efterhånden 15 år siden Familie- og Arbejdslivskommissionen kom med en række anbefalinger; blandt andet om bedre forhold for familier. Der er også brug for en tydelig familiepolitik, som understøtter de socioøkonomiske rammer for familiedannelse og familielivet, og for eksempel giver den nødvendige fleksibilitet til at yde omsorg for dem, der er små eller syge.

Ønskebørn og inspiration fra Frankrig

I Frankrig har man netop vedtaget en national fertilitetsstrategi til 30 millioner euro ud fra en grundtanke om at forebyggelse af infertilitet ikke kan løses med individuelle indsatser alene, men også kræver kollektive, samfundsmæssige og politiske indsatser.

Det er og bliver et samfundsproblem, at så mange unge bokser med at få deres ønskebørn, samtidig med at vi som samfund ønsker os flere børn

Søren Ziebe og Janne Rothmar Herrmann
Hhv. seniorforsker, Rigshospitalet og professor, KU

De seks indsatsområder i den franske fertilitetsstrategi strækker sig fra

1) uddannelse af befolkningen generelt,

2) uddannelse målrettet de unge,

3) uddannelse af sundhedsprofessionelle i reproduktiv sundhed og infertilitetsforebyggelse,

4) kortlægning og afklaring af årsagerne bag infertilitet samt

5) at styrke en bred og koordineret national forskningsstrategi for fertilitetsområdet.

Det sjette indsatsområde er etablering af et nationalt fertilitetsinstitut, der som en af sine opgaver skal sikre koordinering mellem forskellige stakeholders for at undgå silotænkning og ”huller mellem stolene”.

Ethvert barn er et håb for fremtiden. Det er og bliver et samfundsproblem, at så mange unge bokser med at få deres ønskebørn, samtidig med at vi som samfund ønsker os flere børn. 

Første skridt er formuleringen af en national strategi, der sætter handling bag infertilitet som en samfundsmæssig prioritet – og der er god inspiration at hente fra Frankrig.