Forskere: De faldende fødselstal fortæller, at vi står i en krise – vi har brug for en national fertilitetsstrategi

I andre lande, inklusive Danmark, hvor fødselsraten har ligget højere, og hvor der har været større indvandring samtidigt med en betydelig stigende levealder, er befolkningstilbagegangen endnu ikke indtruffet. Som det ses af figur 2, må vi forudse, at der med en lav fertilitetsrate som den nuværende på cirka 1,6 vil være endnu et voldsomt fald i fødselstallet generation efter generation.

Men de lave fødselstal er allerede mærkbare i form af samfundsmæssige problemer med hastigt stigende ældrekvote (antal i arbejdsstyrken til at forsørge ældre udenfor) og mangel på yngre mennesker i arbejdsstyrken til at varetage job i industri og serviceerhverv. Desuden oplever skoler, universiteter og andre uddannelsessystemer et faldende antal studerende, lukning af skoler og for få ansøgere til stillinger.

Infertilitet i en tid med effektiv prævention

Det allerstørste problem er imidlertid, at vi ikke kender baggrunden for de faldende fødselstal og derfor ikke kan iværksætte en forebyggelse med henblik på at ændre udviklingen.

Den del af socialforskningen, som beskæftiger sig med befolkningsudvikling (demografi), har i de senere år skrevet store artikler om udviklingen i fertilitetsrater. Dog går de i deres analyser som regel ud fra ud fra, at den biologiske evne til at få børn (fekunditeten) er konstant, og antallet af børn, som unge par får, alene afspejler deres aktive valg omkring familiedannelse.

En almindelig fortolkning af de demografiske ændringer har derfor været, at kvindernes ændrede sociale rolle og økonomiske forhold samt stigende uddannelsesniveau i vores industrialiserede samfund bærer skylden for det uholdbare reproduktionsmønster. Samme forklaring rapporteres ofte i medierne, uden at der foreligger data for synspunkterne.

Vi er enige i, at økonomiske og socio-psykologiske faktorer naturligvis spiller en grundlæggende rolle for folks planer om at få børn. Men solid forskning viser også, at forbavsende mange graviditeter i en tid med let adgang til effektiv prævention ikke er planlagte (selvom de ofte er velkomne, når graviditeten viser sig).

Én ud af seks på verdensplan er infertile, hvilket gør infertilitet til den mest udbredte ikke-smitsomme sygdom

Rune Lindahl-Jacobsen, Niels E. Skakkebæk, Lærke Priskorn, Anna-Maria Andersson og Anders Juul

Denne forskning afslører, at fekunditeten hos mennesker i den fødedygtige alder stadig er vigtig for antallet af fødsler i en tid med effektiv prævention.

Desværre ved vi ikke med sikkerhed, hvor udbredt barnløshed forårsaget af nedsat fekunditet er i den danske befolkning. Men WHO rapporterede for nylig, at én ud af seks på verdensplan er infertile, hvilket gør infertilitet til den mest udbredte ikke-smitsomme sygdom blandt mennesker i den fødedygtige alder.

I Danmark afspejles den udbredte infertilitet i en stigende brug af medicinsk hjælp til at opnå graviditet. Hvert tiende danske barn i dag er undfanget ved hjælp af kunstig befrugtning (IVF, ICSI og insemination).  

Behov for national strategi

Da befolkningens evne og ønske om at reproducere sig selvklart er en forudsætning for det danske samfunds beståen, er det på høje tid, at der snarest udvikles en national strategi med fokus på human reproduktion.

Først og fremmest er der behov for tværfaglig forskning, så man kan skelne mellem biologiske (dårligt reproduktivt helbred) og socio-psykologiske årsager til de faldende fødselstal. Vi har i medlemsbladet for det europæiske endokrinologiske selskab, Endocrine Views, beskrevet en model for en omfattende, landsdækkende undersøgelse af alle forhold, der kan medføre barnløshed, inklusive socio-psykologiske og medicinske. 

En sådan undersøgelse stiler mod at belyse alle de komplicerede forhold, der spiller ind, når unge par forsøger at opnå graviditet. Denne type forskning kræver derfor deltagelse af flere faggrupper, blandt andet demografer, socialforskere, psykologer, biologer, kemikere og læger.

Med hensyn til biologiske faktorer er vi specielt opmærksomme på den betydning, som mødres eksponering under graviditeten kan have for sønners testikelfunktion i børne- såvel som voksenalderen.

Parallelt med de faldende fødselstal har der både været fald i sædkvalitet og en stigende trend i antallet af unge mænd med testikelkræft. Denne udvikling kunne være i tråd med, at miljøeksponeringer spiller en rolle.

Det handler om trygge rammer

Erfaringer viser, at fostre og nyfødte kan være særligt følsomme for skadelige eksponeringer, og der er stærk evidens for, at reproduktive sundhedsproblemer som lav sædkvalitet, testikelkræft, nedsat testosterondannelse og kønsmisdannelser hos nyfødte er indbyrdes forbundne gennem tidlige fosterskader ved eksponering til for eksempel hormonforstyrrende stoffer, inklusive phthalater, bisfenoler og PFAS.

Det handler ikke om at få folk til at få flere børn, end de ønsker, men at skabe mulighed for, at unge par, som ønsker det, kan bevare deres reproduktive helbred

Rune Lindahl-Jacobsen, Niels E. Skakkebæk, Lærke Priskorn, Anna-Maria Andersson og Anders Juul

Opgaven med sådanne undersøgelser kompliceres af det faktum, at vi alle har hundredvis af sådanne kemikalier i kroppen. Toksikologiske undersøgelser af forsøgsdyr peger dog på, at kemikalier også kan være skadelige for human reproduktion.

Men hvor stor en del af reproduktionsproblemerne kan vi tilskrive biologiske faktorer, inklusive skadelige effekter af hormonforstyrrende stoffer, og hvor store roller spiller økonomiske og socio-psykologiske faktorer for barnløshed? Det mangler vi grundige studier af.

Betydningen af det foreslåede design vil være muligheden for, for første gang, at belyse henholdsvis de biologiske og adfærdsmæssige faktorers rolle for den lave fertilitetsrate i vores samfund og afdække omfanget af infertilitet.

Det handler således ikke om at få folk til at få flere børn, end de ønsker, men at skabe mulighed for, at unge par, som ønsker det, kan bevare deres reproduktive helbred og skaffe dem bedre omstændigheder, så de tør sætte børn i verden.

Det foreslåede forskningsdesign vil også skabe et nyt databaseret fundament for forbedret behandling af ufrivilligt barnløse par og give vores myndigheder et system til at følge og håndtere tendenser i frugtbarhed og andre aspekter af reproduktiv sundhed i samfundet.