Claus Hjort Frederiksen: EU er en vigtig spiller i vores svar på nyt trusselsbillede

DEBAT: Vi har brug for et stærkere EU, hvis vi skal stå imod tidens store trusler. Derfor er vores forsvarsforbehold i stigende grad en klods om benet, skriver forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).*

Af Claus Hjort Frederiksen (V)
Forsvarsminister

Vi står i dag over for et trusselsbillede, der er markant anderledes, end vi i en lang årrække har været vant til.

Situationen er den, at særligt Ruslands ageren på Krim og i det østlige Ukraine har ændret de spilleregler, vi troede, der blev spillet efter på den internationale scene. 

Det bliver vi i Danmark og blandt vores allierede nødt til at forholde os til, og det gør vi i høj grad i vores nye forsvarsforlig. 

Vi skal sammen med NATO være i stand til at afskrække Rusland fra at angribe os eller vores allierede i særligt Østersøregionen, som med rette har følt sig bekymrede. 

Samtidig står vi over for en trussel, som kan være lige så ødelæggende som et militært angreb – nemlig cybertruslen.

Vi har sat et stort beløb af i forsvarsforliget, så vi som samfund kan håndtere truslen bedre. Også denne trussel trækker blandt andet tråde til Kreml. Det så vi senest med det ødelæggende NotPetya-angreb, der også kostede virksomheder i Danmark dyrt. 

Mange af svarene på udfordringerne har vi sammen med et bredt politisk flertal fundet gode løsninger på i forsvarsforliget for de næste seks år. 

Sikkerhedstrusler skal bekæmpes med stærkt EU-samarbejde
Selv om NATO og USA langt hen ad vejen udgør Europas sikkerhedsgaranti, er der i EU en stigende erkendelse af, at Europa skal bidrage mere. Det ser vi i form af stigende forsvarsbudgetter og et styrket EU-samarbejde. 

Blandt EU’s medlemslande er der en øget politisk vilje til at udbygge EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, og udviklingen har fart på. Det er der rigtig gode grunde til. 

Et styrket europæisk fokus på forsvar og sikkerhed samt ideen om et mere handlekraftigt EU på forsvarsområdet giver i min bog mere mening, end det har gjort i lang tid. 

EU kan hjælpe os med at håndtere nogle af de sikkerhedspolitiske udfordringer, der udspringer fra terrorisme, hackerangreb, pirateri, flygtninge- og migrantstrømme og så videre.

Derudover har EU jo nogle særlige kompetencer til at skabe stabilitet i kriseramte områder med for eksempel fredsbevarende indsatser og opbygning af civilsamfund med politi og domstole. 

For slet ikke at nævne det forskningsmæssige og industripolitiske samarbejde, der findes på forsvarsområdet i EU, eller for den sags skyld spørgsmålet om de udfordringer, som der er forbundet med den militære mobilitet i Europa. 

EU kan med andre ord noget, som NATO ikke kan. Og som vi har brug for i Europa, hvis vi skal kunne imødegå det aktuelle trusselsbillede.

Dansk forsvarsforbehold står i vejen
I EU og NATO er der bred enighed om, at udbygningen af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik kan og skal komplementere NATO’s indsatser og instrumenter. 

Danmark har sammen med alle EU-lande i NATO som betingelse, at EU’s forsvarssamarbejde ikke duplikerer NATO.

Vi støtter i regeringen i det store og hele ambitionen om, at EU bedre skal kunne håndtere EU’s sikkerhedsudfordringer gennem en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Det er ikke det samme, som at regeringen har planer om en folkeafstemning om Danmarks forsvarsforbehold. Det ligger ikke på tegnebrættet.

Men vores forsvarsforbehold er – i stigende grad – en klods om benet. Det udelukker os fra at deltage i en ellers meget kærkommen og nødvendig styrkelse af EU-samarbejdet på sikkerheds- og forsvarsområdet. 

*I en tidligere version havde Altinget skrevet " (...) Derfor bør vi også genoverveje vores forsvarsforbehold, skriver Claus Hjort Frederiksen”. Det er imidlertid ikke ministerens holdning.

Forrige artikel Morten Helveg til Løkke: Langsigtede løsninger på flygtningekrisen koster Morten Helveg til Løkke: Langsigtede løsninger på flygtningekrisen koster Næste artikel Messerschmidt: Ulovlige migranter er en tikkende bombe under Europa Messerschmidt: Ulovlige migranter er en tikkende bombe under Europa
Det vil EU i 2021

Det vil EU i 2021

PLAN: 86 udspil er der i støbeskeen fra EU-Kommissionen, der mandag fremlagde et arbejdsprogram for 2021 i coronaens tegn.