Debat

Dansk Metal: EU-mindsteløn er symbolpolitik af værste skuffe

DEBAT: Stine Bosse kalder det usolidarisk at modsætte sig en fælles mindsteløn i EU. Men en fastlåst mindsteløn vil opnå en ringe effekt, og det kvæler den fremragende danske model, skriver Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal.

Den nordiske arbejdsmarkedsmodel er nøglen til at sikre velfærd og velstand, og derfor vil Dansk Metal kæmpe med næb og kløer for at beholde den, skriver Johan Moesgaard. 
Den nordiske arbejdsmarkedsmodel er nøglen til at sikre velfærd og velstand, og derfor vil Dansk Metal kæmpe med næb og kløer for at beholde den, skriver Johan Moesgaard. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Johan Moesgaard
EU-chef, Dansk Metal

Når Stine Bosse i sidste uge her på Altinget peger på, at fagbevægelsen (og Socialdemokratiet) oprindelig er blomstret ud af international solidaritet, så har hun ganske ret. Danske organisationer har gennem generationer hjulpet kollegaer i andre lande med at organisere sig, forhandle overenskomster og opbygge gode arbejdsmarkeder.

Den dag i dag hjælper danske fagbevægelser også i for eksempel Østeuropa, Afrika, Sydamerika og Asien med at organisere medarbejdere og forhandle gode overenskomster. I Danmark og Norden ved vi nemlig, at det er en rigtig god vej til at sikre tryghed for medarbejdere og deres familier.

Her har vi gennem over hundrede år opbygget en arbejdsmarkedsmodel, som både arbejdsgivere og lønmodtagere kan være enormt stolte af. Derfor er jeg også hamrende uenig, når Stine Bosse skriver, at EU-arbejdere kan ” hyres i Danmark til en sulteløn”, fordi vi ikke har en lovbestemt minimumsløn.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Prøv at spørge medarbejdere ude på danske arbejdspladser, om de helst vil bo og arbejde på det danske og nordiske arbejdsmarked, hvor vi ikke har en mindsteløn ved lov. Eller om de ansatte virkelig drømmer hede drømme om at få lov til at arbejde i Bulgarien, Rumænien, Tyskland eller Baltikum, hvor man netop har mindsteløn ved lov. 

Fri os fra en ringere arbejdsmarkedsmodel
Intet arbejdsmarked er uden udfordringer. Men det er altså næppe et tilfælde, at jobkvaliteten ifølge OECD klart er højest i de lande, der ikke har en lovbestemt mindsteløn. At lønnen er langt højere her i Norden end i mange af de lande, der har valgt en arbejdsmarkedsmodel med politisk indblanding i lønningerne.

Det er næppe et tilfælde, at jobkvaliteten ifølge OECD klart er højest i de lande, der ikke har en lovbestemt mindsteløn.

Johan Moesgaard
EU-chef, Dansk Metal

At blandt de mange lande over hele Europa, hvor organiseringsgraden falder, er netop Danmark og Sverige de lande i Unionen, der oplever de laveste fald i organisationsprocent. Vi er ret overbeviste om, at vi med den nordiske arbejdsmarkedsmodel har fundet nøglen til at sikre både velfærd og velstand for helt almindelige mennesker af kød og blod, samtidig med at vores virksomheder er konkurrencedygtige.

Vi vil naturligvis ikke tvinge den ned over resten af verden, hvis de ønsker at gå en anden vej. Men vi ønsker i den grad heller ikke at få trukket nogen anden model ned over vores arbejdsmarked. Derfor er vi stadig stærkt bekymrede over forslaget om en EU-minimumsløn.

Stort indgreb med lille virkning
Siden Jean-Claude Juncker i 2013 første gang luftede tanker om en lovbestemt EU-minimumsløn, har vi i Dansk Metal set på sagen med juridiske briller. Ingen har efter alle disse år endnu præsenteret en juridisk holdbar løsning for os, som kan forene alle hensyn og sikre tryghed om den danske model.

Læs også

Nu må tilhængerne af en EU-mindsteløn altså komme på banen med et forslag til en juridisk tekst i stedet for de sædvanlige skåltaler. Argumentet fra deres side synes at være: ”Der findes sikkert en god løsning derude.”

Her tillader vi os at have de realistiske briller på i Dansk Metal. Meget tyder på, at det her ikke kan lade sig gøre. Som om det ikke var nok, kan man i den grad også sætte spørgsmålstegn ved, om Europa-Kommissionen overhovedet har hjemmel i traktaten til at blande sig i lønnen.

Artikel 153 siger klart, at EU ikke kan lovgive om lønforhold. Og hvad har navne som Matzak, Bruno, Impact, Dellas og Del Cerro Alonso til fælles? Ja, det er alle EU-domme, som klart slår fast, at EU ikke har kompetence til at blande sig i lønspørgsmål.

Her bør danske beslutningstagere være meget vakse ved havelågen, så vi ikke pludselig accepterer indblanding, som kan være i strid med EU-traktaten. Med de foreliggende modeller, som er præsenteret, er der i øvrigt ikke meget, der tyder på, at lønnen vil blive hævet i de lande, hvor problemerne med lave lønninger er størst.

Symbolpolitisk modelknuser
Her har vi altså at gøre med symbolpolitik af værste skuffe. Danskerne er i disse år historisk EU-positive. Når vi spørger vores tillidsrepræsentanter i Dansk Metal, er det kun to procent, som ser negativt på EU’s indre marked. Men hvis fremtiden byder på politisk indblanding i den danske og nordiske arbejdsmarkedsmodel, så gambler man altså med opbakningen fra industriens ansatte i Produktionsdanmark.

Og det, samtidig med at man kan sætte spørgsmålstegn ved effekten af et sådan forslag i de andre lande. På den måde vil forslaget altså ødelægge vores fremragende model, mens man i bedste fald vil opnå en meget lille effekt i andre lande.

Det giver ikke mening. I Dansk Metal kæmper vi derfor med næb og kløer mod ethvert forslag, som risikerer at udfordre den danske model.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johan Moesgaard Andersen

EU-chef, Dansk Metal
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015)

Stine Bosse

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (M), formand, PlanBørnefonden, bestyrelsesmedlem i Allianz, Assistancebolaget og DNB
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)

0:000:00