Den nye svenske regering står svagt fra starten

Moderaterna, Kristendemokraterna og Liberalerna har tilsammen kun 103 af pladserne i Riksdagen. Et flertal forudsætter opbakning fra Sverigedemokraternas 73 mandater. 

At Kristersson danner en mindretalsregering er ikke i sig selv mærkeligt. Det har Sverige tradition for. Tværtimod er flertalsregeringer en undtagelse i svensk politisk historie. Men den nye regering skiller sig alligevel ud. 

Kun tre regeringer har regeret med færre mandater siden indførelsen af etkammerparlamentet i 1971. To af disse regeringer var etpartiregeringer, mens den tredje bestod af to partier. Kristersson bliver dermed den første til at forsøge at få tre partier til at holde sammen i en regering med så få mandater. 

Stærkeste parti i samarbejdet sidder udenfor regeringen

Det stærkeste parti i regeringssamarbejdet er Sverigedemokraterna, men partiet fik alligevel ikke lov at sidde med i regeringen. SD har allerede og vil fortsat kræve en masse plastre på såret – i form af reel politisk indflydelse i sager, der er vigtige for partiet.

For at finde en regering, hvor det stærkeste parti i regeringssamarbejdet ikke er med, skal man også tilbage til 1981. Den regering bestod af Centerpartiet og Folkpartiet (forløberen for Liberalerna), selv om Moderaterna var det største parti i samarbejdet. 

Men situationen var dengang en anden. Faktisk havde Moderaterna været med i regeringen efter valget i 1979, men partiet trådte ud på grund af uenighed om skattepolitikken.

Så uanset hvordan man vender og drejer det, vil Ulf Kristersson skulle forsøge at regere på en måde, som ingen andre har gjort før. Derfor er det ikke underligt, at forhandlingerne om regeringsgrundlaget tog lang tid. Jo mere partierne er blevet enige om før regeringsskiftet, jo mindre er risikoen for problemer senere hen. 

Meningsmålinger kan få stor betydning

Samtidig skal regeringsdannelsen ikke ses som afslutningen på forhandlingerne. De vil fortsætte på forskellige måder i hele valgperioden, for at Ulf Kristersson kan holde sammen på både regeringen og regeringspartnerne. 

Det bliver en balancegang for den tidligere gymnast Kristersson. Han bliver sandsynligvis nødt til at træffe regeringsbeslutninger, der ikke falder i SD's smag. Så er det vigtigt, at han har noget at tilbyde SD på andre områder. 

Meningsmålingerne vil også have stor betydning for, hvor sikkert regeringen sidder. 

Hvis SD fortsætter med at vokse på bekostning af Moderaterna, vil der blive sat spørgsmålstegn ved beslutningen om ikke at inkludere det største parti i regeringen. Samtidig vil der opstå et internt moderat pres på Kristersson. 
Det samme gælder Liberalerna. Så længe meningsmålingerne ser gode ud for partiet, vil partiet være tilfreds med, at de er en del af regeringen, og den anti-SD-fraktion, der findes i partiet, vil forblive et mindretal.

Skulle tallene styrtdykke til de lave niveauer, partiet havde under den forrige partileder, Nyamko Sabuni, vil utilfredsheden i de bredere lag af partiet sandsynligvis boble op til overfladen igen.