Domstolsstyrelsen: Vi må værne om retsstaten og vores unikke domstole

DEBAT: Mens der er problemer i andre EU-lande, må vi ikke selv tage retsstatsprincipperne for givet. De er en unik sikkerhed for borgerne, og de kan tiltrække investeringer, skriver Merethe Eckhardt.

Af Merethe Eckhardt
Udviklingsdirektør, Domstolsstyrelsen

'Du kom med alt hvad der var dig' er nok en af de mest populære kærlighedssange fra Højskolesangbogen. Den er skrevet af højskolelærer og salmedigter Jens Rosendal og handler om homoseksuel kærlighed.

Retten til at elske den, man vil, synes så åbenlys i dag, men sådan har det ikke altid været. Heller ikke i Danmark. Godt nok blev homoseksualitet afkriminaliseret i Danmark tilbage i 1930, men først i 1981 blev homoseksualitet officielt fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme. Og i nogle lande er det stadig ikke sådan, ligesom der er andre lande, hvor grænserne synes at rykke tilbage.

Retten til at elske den, du ønsker, er en blandt mange grundlæggende rettigheder, der er helt afgørende for vores individuelle personlige frihed. Vi taler om at stå vagt om retssikkerheden og værne om retsstaten. Men ved vi hvad det betyder?

Udfordringer hos andre EU-lande
I anledning af Europarådets officielle dag for Ret og Retfærdighed den 25. oktober vil jeg gerne slå et slag for retssamfundet og retsstatsprincipperne. Det kan opleves som tungt stof, og derfor har vi i Domstolsstyrelsen udviklet en quiz, hvor du kan teste din viden om retssystemet.

Vores quiz er blot et blandt mange forskellige initiativer i hele Europa på denne særlige dag. For ønsket om, at vores samfund er baseret på retsstatsprincipperne, er et fælles europæisk fokuspunkt. 

Vi har i de seneste år set, at nogle lande har svært ved at opretholde disse principper i praksis. EU-Kommissionen udgav i starten af oktober sin første Rule of Law-rapport, som sætter fokus på retsstatsgarantier.

Polen og Ungarn får den hårdeste kritik i rapporten, men der udtales også bekymring om korruption og retsvæsenets uafhængighed i Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Malta, Rumænien og Slovakiet.

Retsstaten er en god forretning
Det kalder på handling i de enkelte lande, men også på et styrket internationalt samarbejde, hvor vi holder hinanden oppe på, at vi vil værne om retsstatsgarantierne.

Og det skal vi gøre ud fra nogle grundlæggende juridiske idealer, men i lige så høj grad fordi det ganske enkelt er en god forretning at stå vagt om retsstaten!

For eksempel er det ubetinget godt for alle danskere, for vores erhvervsliv og for vores konkurrenceevne, at vi lever i et land, der er næsten fri for korruption, og som har et uafhængigt retsvæsen.

Trygheden og klarheden betyder, at flere virksomheder vælger os eller lande med samme høje retsgarantier. De har tillid til at investeringsbetingelserne forbliver forudsigelige, og reglerne bliver overholdt eller om nødvendigt opretholdt via retten. Det er simpelthen en konkurrenceparameter.

Domstolenes unikke rolle
En anden ting, jeg gerne vil fremhæve, er domstolenes grundlovssikrede uafhængighed. Domstolenes rolle er at være borgernes værn mod magthaverne og vilkårlig magtudøvelse. Det er derfor, en dommer ikke kan fyres for at træffe en afgørelse i en sag som for eksempel ikke passer regeringen.

Der er lighed for loven. Den gælder både personer, virksomheder og staten selv. Der er også en række minimumsstandarder, der bliver sikret: De grundlæggende rettigheder gælder for alle, og ingen bliver diskrimineret og heller ikke forskelsbehandlet.

Domstolenes juridiske kompetencer er desuden unikke. Derfor spiller domstolene en helt unik rolle på den centrale arena for konfliktløsning. Og vi har brug for gennemsigtighed og for at domme offentliggøres bagefter, så alle kan se, hvorfor der er dømt, som der er.

Kun på den måde opretholder vi samfundets tillid til dommernes afgørelser. 

Lige så vigtigt er det, at borgerne har lige adgang til retsvæsnet – uanset postnummer, uddannelsesniveau, sociale forhold og indtægt. Det er vigtigt, at det er de rette, der har adgang til retshjælp og fri proces, så den lige adgang til retssystemet også er reel.

Hastelovgivning og solnedgangsklausuler
Særligt i år har behovet for at værne om tydelige retsstatsgarantier vist sig i forbindelse med håndteringen af covid-19. Hvad sker der med vores rettigheder under en pandemi og under en hidtil uset global sundhedskrise? Der har været behov for at træffe politiske beslutninger for at håndtere krisen.

Der er brug for nøje at se på behov og omfang af hastelovgivning og solnedgangsklausuler. Jeg har glædet mig over at se, at gode kræfter i for eksempel Advokatsamfundet, Justitia og Institut for Menneskerettigheder har sat retsstatsgarantierne tydeligt på dagsordenen i den forbindelse og fortsat vil have fokus herpå.

Danske domstole halter på ligestilling og digitalisering
Vi har et rigtigt godt retssystem i Danmark, og det skal vi være glade for. Når vi sammenligner os med vores naboer i Europarådet og EU, så ligger vi ifølge flere undersøgelser helt i top.

Det gælder både en vurdering af vores domstoles uafhængighed, men også befolkningens og erhvervslivets tillid til retsvæsnet. Og, det er endda samtidig med, at vi er det land i EU, hvor udgifterne til retsvæsenet opgjort i euro per indbygger udgør den mindste procentdel af BNP (cirka 0,15 procent).

Men vi har stadig plads til forbedring på to områder, nemlig ligestilling i de overordnede retter og digitalisering.

Rumænien er det land i Europa, der har flest kvindelige højesteretsdommere (77 procent). I Danmark er det knap 28 procent, hvilket er nogenlunde det samme som Tyskland og Sverige. Og hvad angår digitalisering indenfor retsvæsnet, så er vi ikke i top. Digitalisering er ikke nemt - heller ikke for os - men det er den væsentligste forandring ved domstolene lige nu og de kommende mange år.

Lever i skyggen
I min optik er vores danske retsvæsen unikt, og jeg har fremhævet noget af det, jeg mener er vigtigst. Men i hverdagen gør de danske domstole ikke meget væsen af sig.

For nylig udnævnte det uafhængige Dommerudnævnelsesråd to nye højesteretsdommere uden at det stort set fik nogen opmærksomhed i dansk presse. Til sammenligning ser vi, at en udnævnelse af en højesteretsdommer i USA er forsidestof, men her går politik og udnævnelse af dommere hånd i hånd med de udfordringer, som det giver for retssikkerheden.

Her i landet skal vi finde balancen mellem at være troværdige og uafhængige og samtidig interessante at tale om. For det er vigtigt, at danskerne ved, hvad retsstatsprincipperne er, og hvad de betyder for den enkelte dansker. 

Vores grundlæggende rettigheder kom ikke af sig selv. Jens Rosendals ret til at elske den, han ville, kom heller ikke af sig selv. Men hvem vil ikke gerne hylde kunstneren og følge kaldet 'og alting råbte: lev det.'

På rettighedssiden kan vi kun hylde og fastholde vores strukturer, hvis vi kender dem. Hvis vi ved, hvad vi har.

Glædelig Europæisk dag for ret og retfærdighed!

Forrige artikel Nye Borgerlige: Danmark skal sige fra over for EU og knytte bånd til USA Nye Borgerlige: Danmark skal sige fra over for EU og knytte bånd til USA Næste artikel Facebook-chef: EU burde rive digitale mure ned – ikke bygge nye Facebook-chef: EU burde rive digitale mure ned – ikke bygge nye
Podcast: Europa drømmer om Biden – men hvad vil han med os europæere?

Podcast: Europa drømmer om Biden – men hvad vil han med os europæere?

PARLAMENTET #107: Her hos os er der tårnhøje forventninger til den kommende amerikanske præsident, men hvad vil Joe Biden selv være ude efter? Hør svaret fra en erfaren USA-ekspert i denne uge – hvor Altinget også ser på den sexskandale i Bruxelles, der har ramt Viktor Orbans ungarske regeringsparti, Fidesz.