Debat

DI: EU's genopretningsplan kan sikre Danmark grøn eksport for milliarder

På papiret giver EU’s genopretningsplan stort set alt, hvad dansk erhvervsliv har efterspurgt og kan sikre dansk eksport for milliarder. Spørgsmål er, om ambitionerne bliver ført ud i livet. Det kræver, at EU-landene investerer midlerne efter hensigten, skriver Anders Ladefoged. 

Det er  bekymrende, at flere EU-lande efterspørger større fleksibilitet, så midlerne også kan bruges på at genoprette de pressede statsfinanser på kort sigt, skriver Anders Ladefoged.
Det er  bekymrende, at flere EU-lande efterspørger større fleksibilitet, så midlerne også kan bruges på at genoprette de pressede statsfinanser på kort sigt, skriver Anders Ladefoged.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Anders Ladefoged
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er på mange måder historisk, at EU har vedtaget en genopretningsplan på 750 milliarder euro.

Mindst 37 procent af midlerne skal investeres i grøn omstilling og minimum 20 procent skal gå til digitalisering. Der er dermed lagt op til en genopretningsplan, som vil modernisere EU’s økonomi, styrke konkurrencekraften og åbne enorme eksportmuligheder for danske virksomheder.

I DI vurderer vi på den baggrund, at EU's genopretningsplan kan løfte dansk eksport af grøn og digital teknologi med hele 11 milliarder kroner om året i 2021-2026.

Der er flere gode takter i de udkast til nationale genopretningsplaner, som er blevet offentliggjort. Italien planlægger eksempelvis at investere cirka 22 milliarder euro i energieffektivisering af bygninger.

Spanien vil bruge cirka 14 milliarder euro på digitalisering af den offentlige sektor og de private virksomheder. Frankrig vil investere omkring 8 milliarder euro i modernisering af hospitaler. Det er alle områder, hvor danske virksomheder har klare styrkepositioner og gode muligheder for at vinde ordrer.

På papiret giver EU’s genopretningsplan stort set alt, hvad dansk erhvervsliv har efterspurgt. Det store spørgsmål er så, om ambitionerne bliver ført ud i livet. Implementeringen og håndhævelsen af reglerne er mindst ligeså vigtig som tilblivelsen af EU’s genopretningsplan.

DI opfordrer derfor regeringen og danske MEP'er til at tage udgangspunkt i følgende principper, når de i den kommende tid skal overvåge og evaluere, hvordan EU-landene udmønter nationale genopretningsplaner.

Sådan kan Kommissionen evaluere planerne
For det første skal EU-landene opfylde minimumskravene til grønne og digitale investeringer. Ellers får de ikke penge fra EU's genopretningsplan. Men mængden af investeringer kan ikke gøre det alene. Hvis ikke investeringerne gør en reel forskel i forhold til EU’s grønne og digitale omstilling, ender EU’s genopretningsplan blot som en ny form for regionalstøtte.

EU-midlerne må ikke gå til at lukke huller i statskassen eller finansiere allerede budgetterede projekter. Ellers opnår vi ikke den fulde gevinst af EU’s genopretningsplan. 

Anders Ladefoged
Europapolitiske chef, DI

Her kommer EU-kommissionens kommende "recovery and resilience scoreboard" til at spille en vigtig rolle. DI er derfor sammen med vores nordiske og baltiske søsterorganisationer kommet med forslag til, hvordan Kommissionen kan evaluere og rangere EU-landene genopretningsplaner.

Her peger vi på indikatorer som CO2-udledning per indbygger, energiproduktivitet og brug af digitale løsninger i den offentlige sektor. Lykkes det, kan vi presse på for, at EU-landene prioriteter projekter, som bidrager til det fælles mål om et klimaneutralt og digitalt førende EU. Det er løsninger, som danske virksomheder står klar til at levere.

Derudover skal EU’s genopretningsplan både genstarte væksten efter coronakrisen og styrke konkurrencekraften på længere sigt. Det indebærer, at investeringerne skal skabe merværdi i forhold til grøn og digital omstilling, eksport og jobskabelse.

Bekymrende forespørgsler 
Derfor er det bekymrende, at flere EU-lande efterspørger større fleksibilitet, så midlerne også kan bruges på at genoprette de pressede statsfinanser på kort sigt. DI mener derfor, det bør være en topprioritet for regeringen og danske MEP’er, at EU-landene overholder princippet om additionalitet.

EU-midlerne må ikke gå til at lukke huller i statskassen eller finansiere allerede budgetterede projekter. Ellers opnår vi ikke den fulde gevinst af EU’s genopretningsplan.

Midlerne fra EU’s genopretningsplan tilfalder primært medlemsstater i Syd- og Østeuropa, der har brug for at styrke beskæftigelsen efter coronakrisen. Det er naturligt, men det er vigtigt, at investeringerne udmøntes efter EU’s udbudsregler, så alle virksomheder i EU har mulighed for at byde på opgaverne.

Kan føre til varig vækst
Derfor er det helt afgørende, at alle projekterne sendes i udbud. Det skal sikre, at EU’s grønne og digitale genopretning drives af de mest innovative løsninger. I den konkurrence står danske virksomheder godt til at vinde ordrer.

Hvis EU-landene følger ovenstående principper, kan vi opnå maksimal værdi af EU’s genopretningsplan for borgere og virksomheder. Det kan føre til varig vækst, da EU’s genopretningsplaner i så fald vil give et bedre afsæt for flere offentlige og private investeringer i grøn og digital omstilling.

Dermed vil virksomhederne og økonomien stå stærkere i den globale konkurrence og være bedre rustet til at håndtere fremtidige kriser.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00