EL: Kommissionens bud på nyt EU-budget er stadig sort og uretfærdigt

Af Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører

I øjeblikket pågår forhandlingerne om EU-budgettet for perioden 2021-2027. Disse forhandlinger finder sted hvert syvende år. Det er her, kampen om fordelingen af de mange milliarder skattekroner, som EU bestemmer over, afgøres. Forhandlingerne er således en historisk chance for at kæmpe for en grundlæggende reform af EU’s budget. 

Og der er rigeligt at tage fat på. EU bruger i dag en stor del af budgettet på projekter, som i bedste fald er spild af skattekroner, og i værste fald direkte modarbejder den grønne omstilling. I den mere kuriøse afdeling kan det være støtte til alt lige fra reklamer for potteplanter og til limousinekørsel til EU-parlamentarikere. Men problemet er desværre meget større end som så.

Klimaskadelig landbrugsstøtte
Tag for eksempel EU’s landbrugsstøtte. Selvom det i årtier har været diskuteret at afskaffe den kontroversielle støtteordning, som i dag er den største post på budgettet, bruger EU forsat over 35 procent af det samlede budget på ordningen. 

Det svarer til mere end 3.000 milliarder kroner i den seneste budgetramme for 2014-2020. Støtten uddeles til trods for, at landbruget er en af de største CO2-udledere i EU, og de seneste opgørelser viser, at udledningen er steget siden 2012. Samtidig er biodiversiteten i Europa styrtdykket. Dyre- og insektarter uddør i Europa med skræmmende hastighed.

En udvikling, som miljøorganisationerne i høj grad tilskriver EU’s massive støtte til de store industrielle landbrug.

Minimum halvdelen af EU’s budget bør bidrage positivt til bekæmpelse af klimaforandringerne. Men det kræver, at medlemslandene er villige til at lave en fundamental omlægning af EU-budgettet

Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører

Et andet eksempel er de milliarder af skattekroner, som EU hvert år udbetaler i subsidier til forbrug og produktion af fossile brændstoffer som kul, gas og olie. En støtte, som direkte modarbejder den grønne omstilling og det erklærede mål om at leve op til Paris-aftalen.

EU-Kommissionen vil forsætte sort kurs
Desværre lægger EU-Kommissionens seneste udspil til et nyt EU-budget ikke op til et opgør med denne problematiske brug af skatteborgernes penge. Tværtimod fastholder Kommissionen et markant omkostningsniveau for budgetperioden 2021-2027 – ovenikøbet i en situation, hvor EU er blevet et stort land mindre efter Storbritanniens udtræden. Dermed udebliver den nødvendige grønne reform af EU-budgettet.

I dag svarer EU-budgettet til ét procent af EU-landenes bruttonationalindkomst (BNI). Men står det til Kommissionen, skal udgiftsniveauet hæves til 1,08 procent af BNI. Det kan måske virke som en ubetydelig stigning, men i kroner og øre taler vi mange milliarder.

Finansministeriets beregninger viser, at stigningen vil koste Danmark 6,7 milliarder kroner i gennemsnit om året. Et beløb, der hvert år kunne betale for 31 millioner ekstra besøg fra hjemmeplejen til vores ældre, 221 havvindmøller eller to spritnye supersygehuse.

Ikke alene vil EU-Kommissionens forslag medføre en kæmpe regning til skatteborgerne - forslaget vil også indebære, at den klimaskadelige landbrugsstøtte og støtteordningerne til forbrug og produktion af kul, gas og olie forsætter. Landbrugsstøtten vil med EU-Kommissionens forslag derfor forsat stå for over 30 procent af budgettet, og dermed være den største enkeltstående post i hele budgettet. 

Halvdelen af EU-budgettet bør gå til grøn omstilling
I Enhedslisten mener vi, at minimum halvdelen af EU’s budget bør bidrage positivt til bekæmpelse af klimaforandringerne. Men det kræver, at medlemslandene er villige til at lave en fundamental omlægning af EU-budgettet, og ikke bare forsætte med at smide gode penge efter dårlige prioriteringer. Og her må Danmark sætte foden ned.