EU i Danmark: Vi er ikke ude på at straffe Ungarn

Af Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Det er en vigtig debat, Altinget har taget fat i.

Hvad er retsstaten? Og hvordan skal vores europæiske fællesskab reagere over for lande, der ikke overholder dens grundlæggende principper?

Københavnerkriterierne
Svaret på det første spørgsmål er rimeligt nemt. Der er ikke tale om opdigtede krav fra en ansigtsløs bureaukrat. Der er tale om krav, som allerede står i EU-traktaten.

Udbetalingerne fra EU's struktur- og investeringsfonde i Ungarn havde i 2016 og 2017 den højeste korrektionsfaktor blandt alle EU-lande. Oversat til dansk betyder det, at der var identificeret flest fejl i håndteringen af midlerne i Ungarn.

Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Krav, som ikke kun ét, men hele to danske formandskaber har været med til at stille til alle nye EU-lande.

Det er de såkaldte københavnerkriterier, der klart siger, at demokrati og retsstat hænger uløseligt sammen. En fungerende retsstat gør, at man kan stole på, at demokratiet fungerer, at eventuelle uregelmæssigheder i valghandlinger, korruption og anden kriminalitet vil blive retsforfulgt og vil blive behandlet af en uvildig domstol.

Derfor er det afgørende, at alle EU-lande tager retsstaten alvorligt, både hos sig selv og hos andre.

Man skal ikke være til grin for egne penge
Det udlægges visse steder, som om EU, personificeret ved Europa-Kommissionen, er ude på at straffe lande som eksempelvis Ungarn.

Det er naturligvis ikke tilfældet, men jeg skal gerne kort opridse nogle af de alvorlige problemer, der er identificeret i Ungarn og i Ungarns omgang med europæiske midler.

For som min salig mor sagde: ”En ting er at være til grin. Men man behøver ikke være til grin for sine egne penge.”

Og det handler netop om vores fælles penge, som skal behandles med respekt, for de er betalt af alle europæiske skatteydere, heriblandt danske.

Udbetalingerne fra EU's struktur- og investeringsfonde i Ungarn havde i 2016 og 2017 den højeste korrektionsfaktor blandt alle EU-lande – oversat til dansk betyder det, at der var identificeret flest fejl og mangler i håndteringen af midlerne i Ungarn.

Derudover har alle EU-lande i Ministerrådet i juli 2018 pålagt Ungarn at gøre langt mere på korruptionsbekæmpelse og langt mere for at styrke gennemsigtighed og konkurrence i offentlige udbud. Der skal med andre ord gøres meget mere for at hindre, at pengene havner i de forkerte lommer i Ungarn. 

De fælles regler skal overholdes
Endelig verserer der en lang række sager mod Ungarn ved EU-Domstolen.

De handler blandt andet om det ungarske forbud mod at lade organisationer modtage donationer fra udlandet (herunder andre EU-lande), om at eventuel hjælp fra civile organisationer til asylansøgere omfattes af straffeloven og kan straffes med fængsel op til et år og udvisning – og det gælder også fuldt ud lovlige europæiske organisationer.

Slutteligt handler det om de urimelige forhindringer, som udenlandske universiteter møder, hvis de vil tilbyde undervisning i Ungarn.

Det er ret enkelt. Hvis der er fælles regler, skal de overholdes. Hvis der ikke er fælles regler, så må man bruge sit politiske flertal, som man vil. Og det er svaret på det andet spørgsmål.

Der er intet i Kommissionens forslag om at knytte udbetalinger fra budgettet til overholdelse af retsstatsprincipperne, der forholder sig negativt til eksempelvis skattefri pension til kvinder, der får mere end fire børn.

Frankrig og Belgien har helt andre regler for offentlige ydelser til familier med tre eller flere børn, end vi har i Danmark. Og fred være med det. Det har intet med retsstaten at gøre – altså under forudsætning af at reglerne er ens for alle.

Dårlige minder
For er der noget, vi ikke skal have tilbage i Europa, så er det første- og andenrangsborgere. Det har vi prøvet. Det var ikke nogen rar oplevelse for dem, der faldt i den forkerte kategori.

Retsstaten er for vigtig til en mudret diskussion. Det handler om ordentlighed og fælles demokratiske værdier.

Og i sidste ende om beskyttelse af den enkelte europæiske borger.