EU i Danmark: Nyt forslag er ikke et korstog mod EU-skeptiske lande

DEBAT: Et nyt forslag skal sikre, at et land ikke kan modtage EU-midler, uden at det overholder grundpræmisserne for at være med i EU. Det er ikke, som kritikere har hævdet, rettet mod EU-skeptiske lande, mener EU-Kommissionens repræsentationschef i Danmark.

Af Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

I Lissabontraktaten fra 2007 gøres det helt klart, at EU er bygget på princippet om retsstaten.

Det princip er også at finde i de såkaldte 'Københavnerkriterier' fra 2003, der er med til at afgøre, om et land kan optages i EU.

Det er derfor et helt grundlæggende princip, der også er en grundsten i det indre marked.

Hvis man ikke har tillid til en fair behandling ved et andet lands offentlige myndighed eller retsvæsen, så har man væsentligt mindre lyst til at bevæge sig ind på det marked. Det handler således om at sikre, at vi kan stole på hinanden i EU.

Desuden er retsstaten garanten for de grundlæggende rettigheder, som vi har forpligtet hinanden på i EU.

Ikke mindst for at beskytte os som borgere mod overgreb fra staten – overgreb, som vi så under Anden Verdenskrig, men også i diktaturer i Europa langt op i det 20. århundrede.

EU’s budget skal ikke bringes i fare
Retsstaten spiller også en væsentlig rolle i forvaltningen af vores fælles penge.

Hvis vi ikke kan være sikre på, at EU-budgettet rent faktisk bliver brugt på de rigtige projekter og ikke forsvinder ned i lommerne på borgmesterens venner, så kan man ikke med rimelighed forlange, at eksempelvis danske skatteydere skal bidrage til EU's budget.

Derfor har EU-Kommissionen sidste år fremlagt et forslag til, hvordan man kan sikre, at EU's budget ikke bliver bragt i fare ved systematiske overtrædelser af retsstatsprincipperne.

Forslaget giver praktiske anvisninger både på, hvad der udgør en systematisk overtrædelse af retsstatsprincippet, og hvad man i givet fald kan gøre.

Krav om tilbagebetaling kan bruges
I dag kan EU-Kommissionen indbringe et medlemsland for EU-Domstolen med krav om tilbagebetaling af EU-midler i tilfælde af korruption eller svindel.

Med det nye forslag vil det være muligt at tilbageholde eller formindske udbetalingerne i en periode og dermed bedre beskytte EU's budget.

Det vil altid skulle forelægges Rådet, som består af de 28 medlemslande. Det vil således være en mere smidig mekanisme, der kan tilpasses den konkrete udfordring.

Samtidig kan det sikre, at et land ikke fortsat kan modtage EU-midler uden at overholde de grundlæggende præmisser for at være med i EU.

Det er derfor ikke, som nogle har hævdet, et korstog mod EU-skeptiske lande, for det ville jo forudsætte, at man satte lighedstegn mellem EU-skepsis og mangel på retsstat. Og det gør jeg i hvert tilfælde ikke.

Storbritannien er måske på vej ud af EU, men ingen ved deres fulde fem vil vel påstå, at de ikke har et uafhængigt retsvæsen?

Danskerne bakker op om sanktionsmuligheder
Meget tyder på, at danskerne med deres meget udtalte sans for ligebehandling forstår det.

I forbindelse med folkehøringen i Odense i november 2018 gennemførte Folketinget nemlig en spørgerunde, hvor et repræsentativt udvalg af danskere blev spurgt, hvad deres hovedprioritet i forbindelse med det fremtidige EU-budget var.

49 procent svarede, at Danmark skulle arbejde for, at lande, der ikke overholdt EU's værdier og retsstatsprincippet, heller ikke skulle kunne modtage EU-støtte.

Opbakningen til det var markant større end til den næste prioritet – et mere grønt budget – som kun fik 23 procent af stemmerne.

Det er klart, at det er et følsomt punkt. Særligt i lande, hvor en stor del af de offentlige investeringer kommer fra EU-budgettet.

Men det løses ikke ved at stikke hovedet i sandet.

Retsstaten er et grundlæggende princip i den måde, som vi har bygget vores europæiske demokratier op på, og den europæiske økonomi blomstrer bedst, hvis vi bygger den på vores fælles værdier.

Forrige artikel Enhedslisten: Drop våbenkapløbet og bevar forbeholdet Enhedslisten: Drop våbenkapløbet og bevar forbeholdet Næste artikel Digital Europe: Unicorns flygter fra Europa Digital Europe: Unicorns flygter fra Europa
  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Sanktioner.

    Stina Soewarta hævder at hendes kritik af ikke på nogen måder er rettet mod EU skeptiske lande, og hvad så?. Jeg fornemmer at det netop er sådan, at disse lande vil kunne få af EU pisken, hvis de ikke retter fuldstændigt ind.
    Hvis EU får gennemtrumfet en ny "brexit afstemning" i Storbritanien, vil jeg hævde at det viser manglende respekt overfor de der stemte nej til GBs forbliven i EU. Det samme overgik jo os ved afstemningen om Maastricht traktaten i 1992, vi skulle partu have en ny i 1993, fordi EU elskerne var u tilfredse men nejet året før.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Uholdbare påstande Larsen

    Ungarn:
    Når man melder sig ind i en forening, forudsættes det normalt, at man har gjort sig bekendt med vedtægterne og derefter overholder dem. Vedtægterne vil typisk beskrive hvilke repressalier medlemmet kan udsætte sig selv for ved evt. misligholdelse. Ellers kan medlemmet "blot" melde sig ud; men Ungarn har ikke lyst til at undvære de milliarder af Euro, som EU fodrer landet med.

    UK og Brexit:
    EU har hverken intentioner om eller mandat til at "tvinge" UK til en ny afstemning om Brexit. At EU har et dybtfølt ønske om at Brexit ikke finder sted er en helt anden sag.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    EU, Ungarn og brexit.

    Ja, det kan godt være at de østeuropæiske lande var bekendt med reglerne i EU, men jeg fastholder at EU efterhånden har udviklet sig til en autoritet, et diktatur om man vil, som i tide, og navnlig utide blander sig medlemslandenes indre anliggender og desuden med hver ny traktat, "knuger" hvert land tættere ind til "kernen", og det finder jeg ganske enkelt uacceptabelt.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Brexit.

    Med hensyn til brexit, fornemmer jeg at, navnlig Jean-Claude Juncker gør alt muligt for at England skal føle sig straffet p.gr. af dets udmeldelse, netop, af EU.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Danske suverænitet i nyere tid.

    Fik Danmar lov til at opretholde Øresundstolden?
    Nej den blev afskaffet af stormagterne i 1867.

    Har Danmark haft suveræn bestemmelse over Grønland efter 1945?
    Nej USA har haft suverænitetsafgørelsen i Thule og andre steder.

    Har Danmark haft suveræn bestemmelse over Færøerne efter 1945?
    Det ser det ikke ud til.

    Hvad kunne Danmark suverænt beslutte før landet blev medlem af EF i 1973? Forsvarspolitik? næppe. Samhandel med USSR ? ja, efter passende konsultationer med Washington med direktiver for hvilke varer og tjenesteydelser, der ikke måtte eksporteres til Østblokken, som f.eks.visse våbentyper, IT-teknologi m.v.