EU i Danmark: Nyt forslag er ikke et korstog mod EU-skeptiske lande

Af Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

I Lissabontraktaten fra 2007 gøres det helt klart, at EU er bygget på princippet om retsstaten.

Det princip er også at finde i de såkaldte 'Københavnerkriterier' fra 2003, der er med til at afgøre, om et land kan optages i EU.

Det er derfor et helt grundlæggende princip, der også er en grundsten i det indre marked.

Storbritannien er måske på vej ud af EU, men ingen ved deres fulde fem vil vel påstå, at de ikke har et uafhængigt retsvæsen?

Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Hvis man ikke har tillid til en fair behandling ved et andet lands offentlige myndighed eller retsvæsen, så har man væsentligt mindre lyst til at bevæge sig ind på det marked. Det handler således om at sikre, at vi kan stole på hinanden i EU.

Desuden er retsstaten garanten for de grundlæggende rettigheder, som vi har forpligtet hinanden på i EU.

Ikke mindst for at beskytte os som borgere mod overgreb fra staten – overgreb, som vi så under Anden Verdenskrig, men også i diktaturer i Europa langt op i det 20. århundrede.

EU’s budget skal ikke bringes i fare
Retsstaten spiller også en væsentlig rolle i forvaltningen af vores fælles penge.

Hvis vi ikke kan være sikre på, at EU-budgettet rent faktisk bliver brugt på de rigtige projekter og ikke forsvinder ned i lommerne på borgmesterens venner, så kan man ikke med rimelighed forlange, at eksempelvis danske skatteydere skal bidrage til EU's budget.

Derfor har EU-Kommissionen sidste år fremlagt et forslag til, hvordan man kan sikre, at EU's budget ikke bliver bragt i fare ved systematiske overtrædelser af retsstatsprincipperne.

Forslaget giver praktiske anvisninger både på, hvad der udgør en systematisk overtrædelse af retsstatsprincippet, og hvad man i givet fald kan gøre.

Krav om tilbagebetaling kan bruges
I dag kan EU-Kommissionen indbringe et medlemsland for EU-Domstolen med krav om tilbagebetaling af EU-midler i tilfælde af korruption eller svindel.

Med det nye forslag vil det være muligt at tilbageholde eller formindske udbetalingerne i en periode og dermed bedre beskytte EU's budget.

Det vil altid skulle forelægges Rådet, som består af de 28 medlemslande. Det vil således være en mere smidig mekanisme, der kan tilpasses den konkrete udfordring.

Samtidig kan det sikre, at et land ikke fortsat kan modtage EU-midler uden at overholde de grundlæggende præmisser for at være med i EU.

Det er derfor ikke, som nogle har hævdet, et korstog mod EU-skeptiske lande, for det ville jo forudsætte, at man satte lighedstegn mellem EU-skepsis og mangel på retsstat. Og det gør jeg i hvert tilfælde ikke.

Storbritannien er måske på vej ud af EU, men ingen ved deres fulde fem vil vel påstå, at de ikke har et uafhængigt retsvæsen?

Danskerne bakker op om sanktionsmuligheder
Meget tyder på, at danskerne med deres meget udtalte sans for ligebehandling forstår det.

I forbindelse med folkehøringen i Odense i november 2018 gennemførte Folketinget nemlig en spørgerunde, hvor et repræsentativt udvalg af danskere blev spurgt, hvad deres hovedprioritet i forbindelse med det fremtidige EU-budget var.

49 procent svarede, at Danmark skulle arbejde for, at lande, der ikke overholdt EU's værdier og retsstatsprincippet, heller ikke skulle kunne modtage EU-støtte.

Opbakningen til det var markant større end til den næste prioritet – et mere grønt budget – som kun fik 23 procent af stemmerne.

Det er klart, at det er et følsomt punkt. Særligt i lande, hvor en stor del af de offentlige investeringer kommer fra EU-budgettet.

Men det løses ikke ved at stikke hovedet i sandet.

Retsstaten er et grundlæggende princip i den måde, som vi har bygget vores europæiske demokratier op på, og den europæiske økonomi blomstrer bedst, hvis vi bygger den på vores fælles værdier.