Debat

DF: Svært at være EU-optimist i 2019

DEBAT: Der er mange Europapolitiske slag at kæmpe i 2019, men det mest markante er dog Brexit. Og selvom Danmark rammes hårdt på eksporten til England, bør vi glæde os på briternes vegne, skriver EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth.

EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er optimistisk på briternes vegne.
EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er optimistisk på briternes vegne.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jenny Emilie Bendix Becker
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kenneth Kristensen Berth (DF) 
EU-ordfører

Det er nærmest umuligt blot at pege på en enkelt sag og samtidig bevare optimismen, når man skal besvare spørgsmålet om, hvad det vigtigste europapolitiske slag bliver i 2019. I hvert fald hvis man besidder en snert af kritisk sans overfor EU-systemet.

Migration og handlingslammelse
Et af de alvorligste slag er dog migrantstrømmen, hvor manglende handling fra EU’s ledere i den grad har svigtet det europæiske folk mod at blive oversvømmet af tredjeverdensborgere. Det ser desværre ikke ud til at handlingslammelsen aftager foreløbigt.

Anti-Trump
Præsident Macron og forbundskansler Merkels ambitioner om en fælles EU-hær, der skal forsvare os mod USA, bidrager også til dybe panderynker. Tanken om at lægge hele vores militær i EU’s rystende hænder er langt mere skræmmende end selv de mest rabiate tweets fra præsident Trump. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Modstand fra medlemmer
Derudover kan jeg nævne ambitionerne om en fælles EU-udenrigspolitik, at det vælter ind over EU’s grænser med farlige produkter, som ikke opfylder EU-standarderne fra for eksempel Kina, samt de seneste optagelsesforhandlinger med Vestbalkanlandene som eksempler på EU-politiske slag, der skal kæmpes eller rettere bekæmpes i 2019.

Summen af ovenstående er et vidnesbyrd om, at EU-samarbejdets legitimitet har lidt et alvorligt knæk, hvorfor flere medlemslande forståeligt nok viser modstand ved at udfordre konventionerne.

Summen af ovenstående er et vidnesbyrd om, at EU-samarbejdets legitimitet har lidt et alvorligt knæk, hvorfor flere medlemslande forståeligt nok viser modstand ved at udfordre konventionerne.

Kenneth Kristensen Berth (DF) 

Brexit
Det mest markante europapolitiske slag er dog, at Storbritannien, som det første land nogensinde, har besluttet at forlade EU-samarbejdet. En beslutning, der har været efterfulgt af et bemærkelsesværdigt dårligt forhandlingsforløb mellem briterne og EU og en kaotisk ageren i det britiske parlament.

Fnidder og kompromiser
Nu har det britiske parlament omsider stemt om Brexit-aftalen, og det blev et rungende nej. Det var også svært at forestille sig et andet udfald, da indenrigspolitisk fnidder og splittelse har formået at drukne de gode elementer i en ellers udmærket aftale fra EU.

Briterne skal nu finde ud af, hvad næste træk skal være. EU går næppe på kompromis med vilkårene i aftalen, da man risikerer, at briterne får bedre forhold til at handle, lavere miljøstandarder og mindre regulering, hvilket vil gøre dem mere konkurrencedygtige i forhold til EU-medlemslandene.

Til skade for Danmark
Risikoen er derfor, at der slet ikke kommer et Brexit, fordi de, som vil forhindre det, får overtaget. Alternativt ryger Storbritannien ud af EU helt uden en aftale. Begge scenarier vil være til skade for os alle, herunder ikke mindst Danmark.

En analyse fra den Internationale Valutafond, IMF, viser, at Danmark er det EU-land, der forventes at blive ramt tredjehårdest i forbindelse med Brexit. Hvis det ender med en såkaldt "Hard Brexit" uden en aftale, vil det danske bruttonationalprodukt falde med en hel procent. Kun Holland og Irland vil blive hårdere ramt.

Eksportmareridt
Det skyldes først og fremmest, at Danmarks eksportvarer til Storbritannien udgør mere end fem procent af den samlede danske eksport. Nedgangen vil særligt ramme eksporten af mejeriprodukter og svinekød til det britiske, hvor det forventes at smør- og blandingsprodukter bliver pålagt 30-40 procent told og svinekød 25 procent told. Det vil også ramme fiskeriet hårdt, da ingen Brexit-aftale betyder ingen adgang til fiskeri i de britiske farvande.

En fremtid uden EU
Faktisk er jeg mere optimistisk på briternes vegne, hvis vi ser fire-fem år frem i tiden. Det vil formentlig tage nogle år for dem at komme helt på fode igen efter udmeldelsen, men jeg er overbevist om, at det kan lade sig gøre at have en fremtid uden for EU. Også selvom de EU-glade journalister og beslutningstagere ihærdigt forsøger at tegne et billede af det modsatte.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Kristensen Berth

Souschef og daglig leder af politisk afdeling, DF, byrådsmedlem (DF), Vallensbæk Kommune
cand.mag. i historie og samfundsfag (Københavns Uni. 2002)

0:000:00