Ny italiensk regering på vej: Professoren vil nægte nationalisterne magten

ANALYSE: Efter tre ugers politisk kaos svinger pendulet på ny mod en mere EU-venlig regering i Rom. Akademikeren Guiseppe Conte er tilbage i et forsøg på skabe en ny koalition med socialdemokraterne. Nationalistlederen Matteo Salvini synes at have fejlvurderet situationen og sat sig selv ud af spillet, men hvor længe?

Guiseppe Conte (t.h.) vil danne regering uden Ligaens Matteo Salvini.
Guiseppe Conte (t.h.) vil danne regering uden Ligaens Matteo Salvini.Foto: Yara Nardi/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: ”Der findes også et andet Italien, som nægter at lytte til disse populistiske magtmænd og deres løgne.”

Det var i et af årtusindets første år, at Romano Prodi sagde sådan til mig. Vi sad i et fly på vej til Wien, og jeg havde lige interviewet den daværende formand for EU-Kommissionen om noget helt andet, da talen faldt på mediemogulen Silvio Berlusconi. Prodi kunne næsten ikke udholde, hvordan den flamboyante milliardær, Berlusconi, som italiensk regeringsleder efter hans opfattelse maltrakterede hjemlandet og førte vælgerne bag lyset.

Den lidt mumlende og omstændelige, men respekterede økonomiprofessor Romano Prodi – med tilnavnet 'il professore' – havde selv ledet en centrumvenstre-regering i anden halvdel af 1990’erne. Nu syntes han, det var gået galt igen i Rom, mens han sad i Bruxelles.

Da Prodis mandat som kommissionens leder var slut i 2004, vendte han hjem til Italien for endnu en gang at slå ærkefjenden Silvio Berlusconi af pinden ved det italienske parlamentsvalg et par år senere. Men det holdt kun indtil 2008, hvor Berlusconi igen-igen-igen var tilbage som landets leder. Tre år senere måtte han så under pres fra finanskrisen overlade magten til en teknokratregering ledet af Mario Monti. Og så videre.

Hvis Salvini kom til magten alene, ville det blive set som en trussel mod hele eurosamarbejdets stabilitet. Så der må være mange i EU's top, der er lettede lige nu, hvis altså det her holder.

Carlo Altomonte
Seniorforsker ved det italienske Institut for Internationale Politiske Studier (ISPI)

Nu skriver vi 2019, og man kan ikke helt frigøre sig fra en fornemmelse af deja-vu. Højrefløjen har fået en ny populistisk muskelmand, og der er også kommet en ny 'professor' i Rom. Men ellers gentager historien sig selv.

Set fra Bruxelles og de fleste europæiske regeringers synspunkt er den gode nyhed, at Italien nu igen synes på vej til at få en mere moderat og EU-positiv regering.

Den dårlige nyhed for dem er, at den kommende regering måske heller ikke vil kunne overleve synderligt længe.

”Det ligner en lidt risikabel operation. Men alle de andre er blevet så bange for nationalisterne, at de er nødt til at prøve,” siger Federico Fubini, politisk analytiker ved den store avis Corriere della Sera.

Fra den gamle til den nye professor
Det politiske pendul i eurozonens tredjestørste økonomi udskifter ikke alene regeringsledere med rekordhastighed; det synes også at dingle mellem to næsten diametralt modsatte understrømme i Italiens psyke og samfundsliv:

På den ene side fascinationen af 'den stærke mand', dramaet, iscenesættelsen og den storladne, ofte overfladiske følelsespolitik.

På den anden side et dybere 'establishment', hvor højtuddannede og kølige intellektuelle, topfunktionærer og industriledere ser det som deres opgave at holde Den Italienske Republik på ret køl – nogle gange i samarbejde med fagbevægelsen og/eller den katolske kirke.

Romano Prodi var og er stadig en del af dette elitens Italien. Med sine stærke bånd til storindustrien og kirken betragtes han som en af de grå eminencer bag de seneste dages ganske overraskende politiske udvikling. Også selv om Prodi ikke længere selv er i rampelyset. 

Her i 2019 hedder højrepopulisternes stærke mand Matteo Salvini, og han er leder af det populære nationalistparti Ligaen. Den moderate 'il professore' der står i vejen for ham, er denne gang en jurist ved navn Guiseppe Conte.

Nationalistleder Salvinis fejlslagne strategi
Så sent som sidste sommer blev den stort set ukendte akademiker Conte hevet op af hatten som neutral regeringsleder, da Salvini dannede en uventet koalition sammen med Luigi Di Maio fra det mere venstreorienterede oprørsparti Femstjernebevægelsen.

Sammen repræsenterede de to partier en form for opgør med det bestående system, eliten og EU’s budgetdisciplin, men ellers havde Ligaen og Femstjernebevægelsen ikke meget til fælles.

Guiseppe Conte blev set som marionetdukken 'Pinocchio', mens Salvini og Di Maio trak i trådene. Matteo Salvini brugte sin position som indenrigsminister til at køre den hårde linje over for immigration og dermed øge sit partis popularitet og magtbase dag for dag.

Salvinis strategi var tydeligvis at udnytte regeringssamarbejdet til at vokse sig så stærk, at han til sidst kunne fremprovokere et valg og overtage hele magten selv.

Det så længe ud til at ville lykkes.

Mens Femstjernebevægelsens støtte i befolkningen svandt ind, så fordoblede Ligaen sin vælgerskare. Da hans nationalister scorede over en tredjedel af stemmerne ved forårets italienske valg til Europa-Parlamentet, følte Matteo Salvini, at tiden var inde til at gøre en ende på det stadig mere umage regeringsparløb.

Efter kun 14 måneders koalition trak han 8. august tæppet væk under regeringen og krævede en mistillidsafstemning om sin egen regeringsleder, Guiseppe Conte. Det udløste et politisk kaos, som ifølge Salvinis plan skulle have ført direkte til lynvalg i Italien.

Men så skete der bare noget helt andet, end nationalistlederen havde regnet med.

Den utænkelige alliance bliver mulig
I sin afskedstale til senatet 20. august rev den ellers så stilfærdige Conte sig løs fra marionettens snore og skældte ud på Salvinis ”uansvarlighed”.

Nogle dage efter rejste Conte til G7-topmøde i Biarritz, og med rygstød fra så forskellige ledere som Angela Merkel og Donald Trump vendte han i sidste uge hjem til Rom og lignede pludselig en rigtig national leder.

Straks efter begyndte Guiseppe Conte arbejdet på en plan, der indtil for nylig havde virket helt umulig: en ny koalition mellem Femstjernebevægelsen og socialdemokraterne i Partito Democratico (PD).

”Det kunne have virket utænkeligt, fordi Femstjernebevægelsen jo netop blev skabt i oprør mod blandt andre PD, da det parti var i regering. Men der var i mellemtiden sket noget, som Salvini ikke så komme,” siger Federico Fubini fra Corriere della Sera:

”Han undervurderede, hvor bange både Femstjernebevægelsen og socialdemokraterne var blevet for et valg, der kunne forære hele magten til Salvini. Så ville de alligevel hellere arbejde sammen. Og Salvini undervurderede også Conte.”

Onsdag aften i denne uge modtog Italiens præsident, Sergio Mattarella, alle partilederne for at sondere mulighederne for at danne en ny regering uden at udskrive valg. Men på det tidspunkt var alliancen mellem Femstjernebevægelsen og socialdemokraterne PD allerede på plads.

Torsdag formiddag bad præsidenten formelt Guiseppe Conte om at forsøge at danne en regering, som ventes at se dagens lys allerede i begyndelsen af næste uge.

”Vi må forvandle denne regeringskrise til en ny mulighed for at give vores børn et bedre land,” sagde Conte.

Bruxelles, Berlin og Paris ånder lettet op
Mens Italiens nye 'il professore' er gået i gang med at danne en ny og fundamentalt anderledes regering end den, han har ledet det seneste års tid, lyder der et lettelsens suk fra Bruxelles, Berlin, Paris og mange andre europæiske hovedstæder.

Eksperter som Carlo Altomonte, seniorforsker ved det italienske Institut for Internationale Politiske Studier (ISPI), er ikke i tvivl om omfanget af EU’s bekymring over Matteo Salvini.

”Det seneste år har været vanskeligt, fordi den italienske regering var uforudsigelig i europæisk sammenhæng. Hvis Salvini kom til magten alene, ville det blive set som en trussel mod hele eurosamarbejdets stabilitet. Så der må være mange i EU's top, der er lettede lige nu, hvis altså det her holder,” siger han.

Altomonte tror, at det vil lykkes Conte at få den nye regering på benene i de kommende dage, også selv om en endelig aftale blandt andet afhænger af en online-afstemning blandt omkring 140.000 aktivister i Femstjernebevægelsen.

”Jeg vil tro, at der er 90 procent chance. I så fald får Italien en meget mere proeuropæisk regering med en ny finansminister og også en ny EU-kommissær, der formentlig begge vil nyde respekt og få en langt mere stabiliserende indflydelse i Bruxelles,” siger han.

Altomonte forudser, at en ny italiensk regering vil gøre meget mere for at leve op til eurozonens budgetkrav. Der kan også komme nye toner fra Rom i den fastlåste diskussion om EU’s politik for flygtninge og indvandrere, mener han.

Mens Ursula venter på Italiens kommissær
Som opbakning for sit argument påpeger Altomonte, at netop Femstjernebevægelsens stemmer i Europa-Parlamentet efter alt at dømme var afgørende, da Ursula von der Leyen snævert blev godkendt som ny formand for EU-Kommissionen i juli.

I denne uge har den kommende tyske EU-chef modtaget navne på nye kommissærer fra alle andre end netop Italien.

Hvis Matteo Salvinis satsning var lykkedes, ville landet for første gang have sendt en højrenationalist til Bruxelles som kommissær. Nu sker der formodentlig det stik modsatte, hvis den italienske kandidat bliver en højtstående socialdemokrat.

”Rygterne går om, at Paolo Gentiloni (regeringsleder 2016-2018, red.) er interesseret. Og han er jo nærmest EU-føderalist. Måske bliver den her EU-Kommission nu mere føderalistisk end nogensinde,” siger Carlo Altomonte fra ISPI.

Netop den pointe vil nationalisternes leder ikke være sen til at hamre løs på: at den nye regering er skabt af eliten af frygt for at give folket valget – og at den nye ledelse i Rom er styret af EU.

Allerede torsdag lød det bittert fra Salvini, at sammensætningen af Italiens nye regering ”blev besluttet under G7-topmødet i Biarritz af Bruxelles, Berlin og Paris”, som han sagde.

Denne gang havde Italiens højrenationalistiske leder undervurderet sine modstandere. Men Matteo Salvinis popularitet i befolkningen er fortsat meget stor.

Der findes et Italien, der lytter til ham. Pendulet vil svinge tilbage igen.

”Hvad så, hvis vi skal vente seks måneder eller et år mere på at vinde? Vi har ikke travlt,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Romano Prodi

Fhv. formand, EU-Kommissionen, fhv. ministerpræsident
cand.jur. (Milano Uni. 1961), industriel økonomi (London School of Economics)

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

0:000:00