Europæisk Ungdom: Regeringen forhindrer selv den reelle debat om Europas fremtid

Selvom de færreste danskere hejste EU-flaget i baghaven på Europadag den 9. maj, mens de sang Europahymnen, Ode til Glæden, kunne man i år også fejre en nyskabelse i det europæiske samarbejde: lanceringen af Konferencen om Europas Fremtid.

Endnu færre husker sikkert tilbage på sidste gang, EU afholdt sådan en konference. Det var nemlig helt tilbage i begyndelsen af nullerne.

På trods af den stort set ikkeeksisterende opmærksomhed fra medier og politikere i Danmark, så er konferencens formål netop at rykke traditionelle EU-debatter væk fra Bruxellesboblen og ud til den “almindelige” europæer.

Fra Lissabon til Tallinn kan europæere indsende forslag til, hvordan EU’s fremtid skal se ud på en myriade af områder som sundhed, klima, økonomi og udenrigspolitik. Derfor var lanceringen længe ventet. Især i kølvandet på corona, klimakrisen og Brexit, der må siges at have ændret vores fremtidssyn gevaldigt.

Alligevel har vi desværre set en tendens til, at regeringer på tværs af Europa, knap nok inden konferencen er blevet skudt i gang, hellere vil diktere slagets gang end at lade os borgere komme med egene inputs og ideer til konferencens slutdokument. Således også vores egen udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Regeringen beder os diskutere, men nægter os enhver form for reel indflydelse

Tobias Marney og Jakob Konrad Kjeldsen Wind
Hhv. landsformand og politisk sekretær, Europæisk Ungdom

Han skrev her i Altinget den 9. maj, at man på konferencen hverken måtte snakke traktatændringer eller give konferencens konklusioner egentlig beslutningsdygtighed.

Konferencen ville ellers bare ende ud i en snakkeklub om procesfnidder og institutionelt tovtrækkeri fjernt fra den gennemsnitlige europæer, påstod han.

Selvsamme regering var i sidste uge, sammen med 11 andre europæiske regeringer, medunderskrivere på et åbent brev, hvor de luftede ambitiøse tanker for konferencen i forhold til at EU skulle løse klimakrisen, styrke udenrigspolitikken og kæmpe for retsstaten. Samtidig fremhævede de, at konferencen ikke skulle have nogen form for bindende politik for landene - overhovedet.

Åbenlys selvmodsigelse

Det virker decideret komisk, at hverken vores udenrigsminister eller de 12 regeringer kan spotte den åbenlyse selvmodsigelse i den syllogisme, de selv prædiker for. Konferencen om Europas Fremtid bliver jo netop ikke til andet end luftigt plidderpladder for os borgere, hvis vi ikke kan rykke noget politisk.

Især os unge europæere, der kan føle os noget fremmedgjorte overfor EU-institutionernes beslutninger, vil gerne se, at vi faktisk kan tage EU’s fremtid i vores egne hænder.

Det virker i den grad formynderisk, at regeringen allerede inden konferencen rigtig er gået i gang, blot vender tommelfingeren nedad i forhold til at diskutere potentielle traktatændringer. Lad det dog være op til os – fremtidens EU-borgere – hvad konferencen skal munde ud i.

Konferencen om Europas Fremtid bliver jo netop ikke til andet end luftigt plidderpladder for os borgere, hvis vi ikke kan rykke noget politisk

Tobias Marney og Jakob Konrad Kjeldsen Wind
Hhv. landsformand og politisk sekretær, Europæisk Ungdom

En besynderlig strategi

Det er samtidigt fuldkomment naivt at forestille sig, at man for eksempel kan styrke EU’s udenrigspolitik, når man samtidig ikke ønsker at give EU kompetencen til det – for eksempel gennem flertalsbeslutninger.

Dette kræver jo en traktatændring, hvilket så altså overhovedet ikke kan komme på tale, ifølge Jeppe Kofod. Allerede for en uge siden så vi ellers endnu engang konsekvenserne af EU’s manglende udenrigspolitiske handlekraft, da Ungarn formåede at nedlægge veto mod en fælles fordømmelse af Kinas afvikling af demokratiet i Hong Kong.

Man kunne derfor spørge sig selv, om det egentlig ikke er regeringen selv, der forhindrer en reel debat om Europas fremtid?

De beder os diskutere, men nægter os enhver form for reel indflydelse. Det er en besynderlig strategi at have for en demokratisk debat og synd for Europa