Skæbnevalg for Frankrig i dag: Vælgernes mistro til magthaverne kan true Macron

Modløshed blandt vælgerne kan blive til fordel for højre-nationalististen Marine Le Pen ved første runde i det franske præsidentvalg søndag. Det åbner mulighed for en ny tvekamp mellem hende og Emmanuel Macron i anden runde, der bliver et skæbnevalg for Europa.

Placeholder image
Marine Le Pen fra Rassemblement National haler ind på Macron i slutspurten. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

BRUXELLES: Når de omkring 50 millioner franske vælgere søndag kan stemme på en ny præsident, så risikerer historisk mange af dem at blive hjemme på sofaen.

Det kan true den afgående præsident Macrons genvalg og åbne mulighed for, at den europæiske stormagt for første gang får en højrenationalist som statsleder.

Vi er nu i en situation, hvor en valgsejr til Marine Le Pen ikke helt kan udelukkes. Det ville være dårligt nyt for små lande som Danmark.

Sébastien Maillard, direktør, Jacques Delors Instituttet, Notre Europe

”Målingerne tyder på, hvad der kan blive den laveste valgdeltagelse, vi har set i mange år. Især blandt de unge, som ellers er Emmanuel Macrons styrke. Så det er mange af hans stemmer, der er i fare for at forsvinde,” siger Sébastien Maillard, ekspert i fransk og europæisk politik.

I opløbet til valget tyder nogle målinger dog på, at et flertal af de yngste vælgere snarere støtter Le Pen end Macron. Så det er usikkert, præcist hvordan valgdeltagelsen vil påvirke udfaldet.

”Blandt andet derfor er vi nu i en situation, hvor en valgsejr til Marine Le Pen ikke helt kan udelukkes. Det ville være dårligt nyt for små lande som Danmark, for hun vil kun forsvare nationalistiske interesser overfor resten af Europa. Så bliver det bare ’Frankrig Først!’ hele vejen,” siger Maillard, direktør for Jacques Delors Instituttet, Notre Europe, i Paris.

Mange vælgere er vrede over de stigende energipriser, ligesom den generelt faldende købekraft er blevet et dominerende tema. Den utilfredshed bliver ofte rettet mod den siddende præsident, og det har Marine Le Pen været dygtig til at udnytte i valgkampens sidste uger. 

På vej til den laveste valgdeltagelse i 20 år

Baseret på en række spørgeundersøgelser blandt repræsentative udsnit af de franske vælgere i de seneste uger forudsiger meningsmålingsinstituttet Ipsos en ualmindelig lav valgdeltagelse.

Rekorden ved nyere tids franske valg var i 2002, hvor 28,4 procent af vælgerne blev hjemme. Ifølge Ipsos kan dette års præsidentvalg stikke den rekord med helt op til 32 procent sofavælgere. Mange angiver som årsager, at de er trætte af politik, forvirrede over valgkampen og mistroiske over for magthaverne.

Frankrigs præsidentvalg

Første runde ved det franske præsidentvalg finder sted søndag 10. april.

De to kandidater med flest stemmer går videre til anden runde søndag 24. april.

Op til første runde er der denne gang 12 kandidater på plakaten.

Her ses deres mulige stemmeandele ifølge den seneste meningsmåling fra instituttet Ipsos (08/04/22):

  • Emmanuel Macron (præsident), La République En Marche, liberal: 26,5 pct.
  • Marine Le Pen, Rassemblement National, højrenationalist: 23 pct.
  • Jean-Luc Mélenchon, La France Insoumise, venstresocialist: 16,5 pct.
  • Eric Zemmour, Reconquête, højrenationalist: 9 pct.
  • Valérie Pécresse, Les Républicains, kons.: 8,5 pct.
  • Yannick Jadot, De Grønne, rødgrønt miljøparti: 5 pct.
  • Fabien Roussel, Det Kommunistiske Parti: 3 pct.
  • Anne Hidalgo, Socialistpartiet, socialdemokrat: 2,5 pct.
  • Nicolas Dupont-Aignan, Debout La France, nationalkonservativ: 2,5 pct.
  • Jean Lasalle, Résistons, landmandsparti: 2 pct.
  • Philippe Poutou, NPA, anti-kapitalistisk parti: 1 pct.
  • Nathalie Arthaud, Lutte Ouvrière, trotskist: 0,5 pct.

Hvis man udskiller gruppen af vælgere under 35 år, så er det over 40 procent, som svarer, at de ikke vil benytte sig af deres stemmeret denne gang.

Netop præsidentvalget i 2002 var specielt, fordi det var første gang, at det ene af de traditionelt regeringsbærende partier røg ud allerede i første runde. I stedet for socialisten Lionel Jospin var det Jean-Marie Le Pen, grundlægger af Front National (som i dag hedder Rassemblement National) og far til Marine, der gik videre til anden runde med den borgerlige Jacques Chirac.

Det valg markerede samtidig sidste gang, at en fransk præsident blev genvalgt.

Efterfølgende måtte både den borgerlige Nicolas Sarkozy (2007-2012) og socialisten François Hollande (2012-2017) opgive at få fem år mere i Élysée, sådan som den socialliberale Emmanuel Macron nu prøver på.

Slut med fælles front mod højrenationalisterne

Det bliver meget sværere for præsident Macron, end det var for Jacques Chirac for 20 år siden. Dengang så den politiske virkelighed helt anderledes ud.

Ved anden runde i 2002 vandt Chirac en jordskredssejr med 82 procent af stemmerne, fordi næsten alle andre partier og kandidater på begge sider af midten anbefalede at stemme imod det fælles fjendebillede Jean-Marie Le Pen.

Den situation gentog sig i mindre omfang ved sidste præsidentvalg i 2017, hvor Emmanuel Macron scorede 66 procent af stemmerne i anden valgrunde mod datteren Marine Le Pen. Men meget tyder på, at der kommer en helt anden dynamik ved dette års valg, hvis Le Pen som ventet igen går videre til anden runde mod Macron.

Ifølge meningsmålinger af, hvordan et repræsentativt udvalgt antal vælgere ville stemme i en ny tvekamp mellem de to, så tegner der sig nu et helt nyt billede: Kun cirka 53-54 procent til Emmanuel Macron, mens Le Pen ligger på 46-47 procent.

”Det virker stadig mest sandsynligt, at Macron vinder. Men skal man tro meningsmålingerne, så er det er ikke længere sikkert,” siger Sébastien Maillard fra Notre Europe.

Krigen har forsinket Macrons deltagelse i valgkampen

Emmanuel Macron ventede meget længe på formelt at erklære sit kandidatur til genvalg. Derefter betød krigen i Ukraine og Europas sikkerhedspolitiske krise, at han har ført meget lidt valgkamp, hvilket Macron selv ærgrer sig over nu.

Ingen ville have forstået det for seks uger siden, hvis jeg pludselig var begyndt at afholde valgmøder om indenrigspolitiske forhold, mens krigen brød ud i Ukraine.

Emmanuel Macron, Frankrigs præsident og kandidat til genvalg

”Ingen ville have forstået det for seks uger siden, hvis jeg pludselig var begyndt at afholde valgmøder om indenrigspolitiske forhold, mens krigen brød ud i Ukraine. Så det er et faktum, at jeg kom ind i valgkampen senere, end jeg ville have ønsket,” sagde Emmanuel Macron til radiostationen RTL fredag.

Her i opløbet til første valgrunde er den afgående præsidents føring skrumpet kraftigt ind, mens Le Pen på andenpladsen og venstre-ekstremisten Jean-Luc Mélenchon på tredjepladsen vinder stødt frem i meningsmålingerne.

På fjerdepladsen ligger en helt ny højrenationalistisk kandidat ved navn Eric Zemmour. Selv om Zemmour og Le Pen ikke lige frem er kammerater, så må hans vælgere formodes at stemme på hende, hvis hun går videre til anden runde.

Det samme gælder mange af Mélenchons vælgere. Godt nok er de venstreorienterede, men de har også nationalistiske og protektionistiske holdninger, og de foragter den afgående præsidents liberale økonomiske politik.

Le Pen kan få stemmer fra begge fløje i anden runde

Det er heller ikke sikkert, at de vælgere, der i første runde stemmer på den borgerlige kandidat Valérie Pécresse, vil støtte Macron i anden runde. En del af dem har ligeledes nationalistiske sympatier, kan man se i målingerne.

Både Pécresse og Jean-Luc Mélenchon har i de seneste dage gjort det klart, at de ikke vil opfordre deres vælgere til at stemme på nogen bestemt kandidat i anden runde, hvis de ikke selv går videre. Der bliver således ingen tværpolitisk ”mur” mod højrenationalisten Le Pen denne gang.

Det får en tydeligt bekymret Emmanuel Macron til at advare om, at selv om Marine Le Pens image er blevet blødt op i de senere år, så er hendes højrenationalisme stadig den samme.

”Hendes grundlæggende politik har ikke ændret sig: det er et racistisk program, som sigter på at splitte samfundet, og som er meget brutalt,” sagde Macron til fransk radio fredag.

Han kritiserede også, at Le Pen efter hans opfattelse ikke har nogen realistisk økonomisk politik eller handels- og udenrigspolitik for Frankrig.

Hun kan blive valgt, men kan hun regere landet?

Og det har præsidenten fuldstændig ret i, siger den tidligere franske topfunktionær og ambassadør Claude-France Arnould, der i dag er tilknyttet Det Franske Institut for Internationale Studier (IFRI) som ekspert i europæisk sikkerhedspolitik:

”Vi kan godt se, hvordan Marine Le Pen kan blive valgt. Men vi kan ikke se, hvordan hun kan regere Frankrig, og hvordan hendes politik over for omverdenen vil se ud. Hun er en person, der ikke er forberedt på magtens ansvar, ganske som vi har set det i visse andre lande i de senere år. Det er det store problem,” siger hun.

Vi kan godt se, hvordan Marine Le Pen kan blive valgt. Men vi kan ikke se, hvordan hun kan regere Frankrig, og hvordan hendes politik over for omverdenen vil se ud. 

Claude-France Arnould, Det Franske Institut for Internationale Studier (IFRI)

Sammenligningen ligger lige for ifølge den erfarne franske analytiker, hvis man ser på måden at være politiker på: Le Pen er en slags kontinental Boris Johnson eller en europæisk Donald Trump. Meget mere form end indhold, meget mere opgør end opbygning.

”Le Pens program er ren protestpolitik og demagogi. Der er ikke noget forståeligt regeringsprogram, hvor man for eksempel kan se, hvad hendes europapolitik vil være, hvis hun bliver præsident,” siger Arnould.

Hun påpeger blandt andet Le Pens ambition om, at Frankrig skal forlade forsvarsalliancen Natos kommandostrukturer – på trods af, at Rusland netop har udført et uprovokeret angreb på et fredeligt europæisk land.

”Mener Marine Le Pen det virkelig alvorligt, at hun som præsident vil lede Frankrig ud af Nato? Altså, lige nu?! Og hvordan har hun i så fald forestillet sig, at det skal foregå? Det er jo totalt afkoblet fra virkeligheden at forestille sig en fransk udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor man bryder samarbejdet med både Tyskland og USA,” siger Claude-France Arnould.

”Frankrig ville blive en dødvægt i EU”

I modsætning til for nogle år siden, så taler Marine Le Pen ikke længere om at melde Frankrig helt ud af EU eller af den fælles europæiske valuta, euroen.

Men direktør Sébastien Maillard fra Jacques Delors Instituttet, Notre Europe, forudsiger alligevel en hård opbremsning for Den Europæiske Union, hvis nationalistlederen skulle nå hele vejen til det franske præsidentpalads.

”Marine Le Pen har ikke lagt skjul på, at hun ikke ønsker det tætte samarbejde med Tyskland, som Frankrig har opbygget over de seneste mange år. Det betyder, at den fransk-tyske motor vil gå i stå, og at Frankrig vil isolere sig selv i stigende grad. Det er et mareridts-scenarie for EU,” siger han.

Sébastien Maillard påpeger, at selv om der i forvejen findes nationalistiske regeringer inden for EU, så ville det være noget helt andet, hvis et stort grundlæggerland som Frankrig gik den vej.

”Frankrig ville blive en dødvægt i EU. Et stort og vigtigt medlemsland, som ikke længere respekterer EU-rettens forrang og betydningen af de europæiske institutioner,” siger han:

”Det ville være en dårlig udvikling for mindre europæiske lande som Danmark. Disse europæiske strukturer er jo netop skabt for at garantere, at de største lande ikke bare kan gøre, som de vil. Den garanti vil begynde at smuldre, hvis en person som Marine Le Pen bliver præsident i Frankrig.”

Omtalte personer

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)

Marine Le Pen

Partileder, Rassemblement National

Valérie Pécresse

Præsidentkandidat, Les Républicains, Frankrig
HEC Paris
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser