FH: Den sociale søjle skal sætte kursen – uden at binde medlemslandene juridisk

Kommissionens handlingsplan for, hvordan den sociale søjle skal implementeres er blevet mødt med vidt forskellige reaktioner.

Fra beklagelser over, at det er alt for lidt og alt for uambitiøst til, at det er en katastrofe, at EU overhovedet opstiller nogle principper for ordenlige sociale forhold og en tryggere dagligdag for EU’s borgere.

Søjlen består af en række principper, der udstikker retningen for, hvordan man skaber et mere socialt retfærdigt Europa. Da søjlen blev lanceret i 2017 i Göteborg, var det under den udtrykkelige overskrift, at der ikke ville blive overført yderligere kompetence til Unionen.

Søjlen skulle med andre ord ikke være juridisk bindende, men være et kompas og en inspiration, og medlemsstaterne skulle fortsat have ansvaret for de opgaver, de havde varetaget hidtil.

Det sidste var en forudsætning for, at den danske og svenske regering skrev under og for, at arbejdsmarkedets parter i de to lande, støttede tiltrædelsen.

Vil sove med det ene øje åbent
I FH støttede vi – og støtter fortsat – den sociale søjle, da det er stærkt tiltrængt med ambitiøse mål for at fremme velfærd og velstand i EU. Derfor er det ekstra vigtigt for os at stå fast på, at søjlen ikke skal være juridisk bindende.

Vi mener, at den konkrete udformning af blandt andet arbejdsmarkedet og socialpolitikken bedst varetages i medlemsstaterne. Der er ganske enkelt ingen grund til at tro, at EU-lovgivning på disse områder er vejen frem.

Vi er absolut opmærksomme på, hvad søjlen er blevet brugt til. Søjlen har eksempelvis stået fadder til forslaget om EU-lovgivning om mindsteløn og en række andre forslag, der ikke respekterer det grundlag, hvorpå søjlen blev vedtaget.

Bente Sorgenfrey
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Vi ventede i spænding på at se Kommissionens handlingsplan for søjlen, der kom i sidste uge. Mange havde raslet med sablerne på forhånd. Og mange blev skuffede. Vi kan konstatere, at Kommissionen har ladet den store hammer blive i skuffen og ikke lægger op til de vidtgående indgreb og tiltag, der var frygtet fra vores side.

Betyder det så, at vi kan læne os tilbage og mene, at den hellige gral er sikret? Nej – for vi er absolut opmærksomme på, hvad søjlen er blevet brugt til. Søjlen har eksempelvis stået fadder til forslaget om EU-lovgivning om mindsteløn og en række andre forslag, der ikke respekterer det grundlag, hvorpå søjlen blev vedtaget. Vi vil sove med det ene øje åbent for at slå hårdt ned på den slags.

Søjlen skal sætte retningen
Nogle vil mene, at vi bare ønsker, at søjlen skal være en meget lang festtale. Men det er ikke tilfældet.

Vi bakker fuldt og helt op om søjlen som en retningsgiver og er glade og tilfredse med, at søjlen også har inspireret en række positive tanker - herunder ideen om en ny, ambitiøs arbejdsmiljøstrategi.

Det er afgørende for os, at alle tiltag sker i fuld respekt for kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne.

Bente Sorgenfrey
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Der er masser af muligheder for at anvende søjlen konstruktivt og positivt inden for de områder, hvor EU har en meget vigtig rolle at spille. Det drejer sig eksempelvis om den grønne dagsorden og om at skabe gode rammer for vækst og jobs.

I FH ønsker vi, at EU udstikker nogle pejlemærker for at sikre bedre arbejdsvilkår især for de mest sårbare grupper på arbejdsmarkedet. Vi ønsker en indsats, der fremmer kollektive forhandlinger og bekæmper social dumping.

Men det er afgørende for os, at alle tiltag sker i fuld respekt for kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne, som den fremgår af præamblen til søjlen. Inden for den ramme er vi klar til og ser frem til at bidrage konstruktivt for, at søjlens principper bliver til virkelighed.