Forsker: Regeringen vildleder i debat om menneskerettigheder

DEBAT: Debatten om menneskerettighederne og Danmarks muligheder for at udvise kriminelle udlændinge er tit unuanceret, uoplyst og til tider direkte vildledende, skriver Jacques Hartmann, forsker ved University of Dundee.

Af Jacques Hartmann
Senior Lecturer ved University of Dunde i Skotland

Politikere og debattører står nærmest i kø for at kritisere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Kritikken er ikke i sig selv ny. Det nye er, at kritikken ikke længere er begrænset til et parti eller en side af det politiske spektrum. I dag er der kun få politikere, som tør stille sig frem og sige noget positivt om menneskerettigheder.

Debat er en vigtig del af demokrati, men debatten om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er tit unuanceret, uoplyst og til tider direkte vildledende. Af debatten får man endvidere den opfattelse, at menneskerettighedernes væsentligste indflydelse på Danmark er at forhindre udvisning af kriminelle udlændinge. Særligt har sagen om Gimi Levakovic tiltrukket sig stor opmærksomhed og ledt til kritik af Menneskerettighedskonventionen.

Ligesom mange andre aspekter af debatten bygger kritikken af Levakovic-sagen ofte på misforståelser eller manglende viden. En væsentlig grund til, at Levakovic ikke blev udvist var, at anklagemyndigheden begik en fejl. Fejlen var, at anklagemyndigheden ikke i tidligere sager havde anmodet om at få Levakovic udvist.

Danske prioriteter på uoplyst grundlag 
Udvisningsområdet er netop et af de emner, hvor debatten om Menneskerettighedskonventionen er åbenbart uoplyst. I august blev justitsministeren bedt om at oplyse, hvor mange gange danske domstole har undladt at udvise kriminelle som følge af afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen. Hertil svarede ministeren, at det ikke var muligt at »tilvejebringe de ønskede oplysninger.« Senere kom det frem, at der i de sidste seks år har været 20 sager. Men burde ministeren ikke have vidst dette, før det blev en del af regeringsgrundlaget at styrke indsatsen for at få udsendt kriminelle udlændinge?

Fokus på udvisning afspejler sig ikke kun i regeringsgrundlaget, men også i Danmarks prioriteter af det kommende formandskab for Europarådet. Regeringens hovedprioritet bliver at se kritisk på Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkning. Det er på trods af, at førende eksperter har slået fast, at udvisningsområdet ikke har noget med dynamiske fortolkninger at gøre, samt at Menneskerettighedskonventionen sjældent forhindrer udvisningen. Prioriteringen, og hele debatten om udvisningen, har med andre ord været ført på et uoplyst grundlag.

Der er andre vigtige informationer, som mangler. Danmark er for eksempel et af de lande, som har tabt færrest sager ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Siden 1953 har Domstolen afsagt 50 domme mod Danmark. Ud af disse har Domstolen fundet 15 krænkelser. Det er kun mikrostater som Monaco eller Liechtenstein, som har tabt færre sager.

Glemmer domstolens positive sider
Der er også en tendens til at overse Domstolens positive indvirkning. Det er naturligvis legitimt at kritisere Domstolen, men en generel modstand mod dynamiske fortolkninger indebærer også en modstand mod Domstolens rolle i at ophæve legemlig afstraffelse af børn eller afkriminaliseringen af homoseksualitet i Europa.

Langt de fleste sager, som Danmark har tabt, handler derudover ikke om kriminelle udlændinge. Danmark har tabt forholdsvis banale sager, hvor myndighederne ikke har overholdt fundamentale rettigheder, som i sagen om Sofiika Vasileva, en 67-årig kvinde, som blev tilbageholdt af politiet i mere end 13 timer på grund af en udløbet busbillet, eller Kurt Nielsen, som måtte vente over otte år for at få erstatning for en bilulykke.

Der er imidlertid meget lidt fokus på de banale sager. Menneskerettighedssager bliver ofte kun genstand for mediebevågenhed, når de kan danne grundlag for vrede og fortørnelse. Udover debattører og politikere er det også relevant at pege på medierne som nogle af dem, der bærer en betydelig del af ansvaret for den uoplyste debat.

Enhver sag, hvor menneskerettigheder forhindrer udlevering eller udvisning fra Danmark, bliver således entusiastisk fortalt og genfortalt. I den forbindelse bliver nuancer ofte overset og væsentlige principper – såsom den dynamiske fortolkning – bliver forvrænget, så de passer med fortællingen om en udemokratisk Domstol, der kan fjernstyre alt fra Strasbourg. Virkeligheden er langt mere nuanceret, og læserne fortjener bedre.

Forrige artikel DF: EU fører skizofren migrationspolitik DF: EU fører skizofren migrationspolitik Næste artikel Debat: Sociale EU-regler må ikke spænde ben for væksten Debat: Sociale EU-regler må ikke spænde ben for væksten
  • Anmeld

    Ete Forchhammer

    Godt, klogt nyt fra Dundee

    Der må kunne skrives speciale, mindst, om brugen af fake news til fremme af egen uvederhæftig dagsorden. 😒

  • Anmeld

    Mogens Bertelsen · pensionist

    kompetente.

    Det vil sige, i klar tekst, vore anklagere og dommere er simpelthen ikke dygtige nok. Sgu ikke betryggende !!

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Klogt, velfunderbygget nyt fra Dundee

    Tja ! Hvad i alverden skal vi vælgere stille op, når vores ansvarlige politiske ledere ikke synes, det er umagen værd at sætte sig ordentligt ind i tingene, inden de puster sig op og tager alvorlige beslutninger?
    Samtidigt er det SÅ beskæmmende, at mange af vore politiske ledere igen, igen i selvtilstrækkelighedens navn omtaler andre mennesker nedværdigende og krænkende. Brokke- og mobbekulturen har bredt sig på Tinge .....paradoksalt nok samtidigt med, at man med fynd og klem pålægger vore skoler at have en "Anti-mobbe-strategi" ?!
    ....
    Menneskerettighedskonventionen har mange vigtige vinkler.
    Den handler også om vores egne muligheder og rettigheder for som indbyggere at blive behandlet ordentligt herhjemme uanset evner, handicap, svækkelse eller styrke. DET glemmes i debatten.
    I fredags blev en 63 årig dansker i fly hentet hjem til Danmark fra Venezuela, hvor han sad fængslet, med udsigt til at skulle afsone sin straf på 22 år og seks måneder i et Venezuelansk fængsel, fordi han havde deltaget i smugling af 349 kg heroin. Mon ikke han var mere end glad for, at vi overholder konventionerne, så han kunne komme hjem?
    Den"bandit" !!
    ....
    Hvad enten vores politiske ledere med akut energi ændrer lovgivning, så udenlandske, forarmede tiggere kan straffes for tiggeri og kan sendes hjem, eller det drejer sig om "kludder" i retssagen om en rumænsk, kriminel familiefar, der har levet i landet siden han var tre år, ....så bliver det til store, alvorlige problemer, der oven i købet pustes så højt op, at man allerede nu arbejder på at bruge sin indflydelse og sit kommende ansvarsfyldte formandskab i Europarådet til sammen med polske og ungarnske regeringer at få ændret Menneskeretskonventionen,.... så vi lettere kan udvise syndere fra Danmark. Vel at mærke ændringer i den menneskerettighedskonvention, der sjældent forhindrer udvisning.
    Tja....




  • Anmeld

    Lene Kattrup

    Misvisende indhold - flere end 20

    Det er langt flere - mange flere - end 20 sager, hvor retten beslutter, at der ikke kan ske udvisning, fordi dommeren skønner, det ikke harmonerer med menneskerettighederne. Men det kan godt være, at det kun er i tyve sager, der er blevet klaget til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er en anden sag.
    Det er en meget brugt begrundelse ved danske domstole de mange gange, hvor man efter skyldsspørgsmålet og strafudmålingen er afgjort, afstår fra at udvise den dømte. Meget ofte hedder det sig fra dommerens side, at her må vi afstå fra udvisninger på grund af Menneskerettighedskonventionen.

    Jeg finder Jacques Hartmanns indlæg noget misvisende (det kan misforstås), fordi han ikke laver den sondring. Der er forskel på sager, der påklages til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EMD, og så de uhyre mange gange, man lader være med at udvise med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

    I øvrigt finder jeg ikke rimeligt, hvis der kun kan ske udvisning, såfremt der idømmes en fængselsstraf på min et år, som Jonas Christoffersen er inde på er EMD’s linje, og den dømte ikke har familie her i landet. (se link i indlægget)

    Men det overordnet væsentligste er, at det bør være danske politikere, der skal fastlægge, hvornår der skal ske udvisning. De bør vedtages en ny dansk lov, der præcist beskriver, hvornår, der skal ske udvisning på en måde, så dommeren ikke kan undlade dette med henvisning til en international konvention.

    Det skal ikke være en international domstol der bestemmer dette.

  • Anmeld

    Jesper Larsen

    Manglende billet

    Jeg vil meget gerne høre de kloge jurister hvorledes Aarhus Sporvej/Politi skulle håndtere bus-gratisten. Skal det være sådan at man kan undgå bøde ved at nægte at oplyse sin identitet?

  • Anmeld

    Finn Dalgård

    Spørgsmål til Lene Kattrup

    Hvor mange er "langt flere", "meget brugt" og "uhyre mange gange"?

    Er det ikke "danske politikere", som har bestemt, at Menneskerettighedskonventionen skal gælde i Danmark?

  • Anmeld

    Bjarne Jensen

    Endnu et spørgsmål til Lene Kattrup.

    Glemmer du ikke at fortælle du er medlem af danske folkeparti og har en direkte interesse i at misfarve debatten.

  • Anmeld

    Max Clausen · Selvstændig

    Der er forskel på sager

    Jeg finder Jacques Hartmanns indlæg noget misvisende (det kan misforstås), fordi han ikke laver den sondring. Der er forskel på sager, der påklages til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EMD, og så de uhyre mange gange, man lader være med at udvise med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

    Mvh. Max Clausen, https://regnskabspiloten.dk/