Lektor: Løkke satte vores gode ry over styr ved Danmarks formandskab

DEBAT: Danmark har været kendt som et foregangsland for menneskerettigheder, men med det danske formandskab for Europarådet har regeringens indenrigspolitiske dagsorden sat det gode ry over styr, skriver Anne Albinus.

Af Anne Albinus 
Lektor emeritus, cand.mag. i fransk og italiensk

Statsministeriets pressetjeneste har for nogle dage siden meget bestemt afvist at offentliggøre Lars Løkke Rasmussens (V) tale ved afslutningen på Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité. Jeg søgte derfor aktindsigt, men opdagede i går, at talen nu er online.

I et regerings-tweet kunne man høre et lille uddrag af talen fra 18. maj, men hvorfor hemmeligholde hele talen i første omgang? Den kunne næppe indeholde oplysninger, der måtte holdes fortrolige af hensyn til beskyttelse af offentlige interesser, herunder hensynet til fremmede magter.

Og en hemmeligholdelse ville også være i strid med udenrigsministerens udtalelse på et samråd 31. maj i forbindelse med en anden sag: at "regeringen lægger stor vægt på transparens". 

Danmark først
Når man læser talen i sin helhed, forstår man, hvorfor den skulle hemmeligholdes. Det er en dårlig tale, fordi den ikke hænger sammen og derved bliver pinlig i international sammenhæng. Statsministeren fremturer nemlig med sin indenrigspolitiske dagsorden:"Danmark først". 

I starten af talen tager han afstand fra "Danmark først" i forbindelse med Øresundstolden for senere at ride sin egen "Danmark først"-kæphest, indskrænkning af Menneskerettighedsdomstolens rolle og udvisning af kriminelle udlændinge.

Statsministeren starter med en lille historisk introduktion til Øresundstolden og forklarer, at Danmark måtte opgive denne gammeldags måde "of putting our country first". 

Taleskriveren er åbenbart uvidende om, at det var netop det, Europarådets Parlamentariske Forsamling kritiserede regeringen for med dens første udkast til en Københavnerklæring: at sætte Danmark først, fordi vi som formandskabsland prioriterede en indenrigspolitisk dagsorden (deportation af kriminelle udlændinge).

Så indledningen udstiller igen regeringens måde at gribe formandskabet an på. Nu råbt ud til udenrigsministre fra Europarådets 47 medlemslande og repræsentanter fra Europarådet. 

Regeringen gik meget op i muligheden for at kunne udvise kriminelle udlændinge og kritiserede vedvarende Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg for at forhindre det - både før og under formandskabet.

Selv efter det kom frem, at Domstolen ikke forhindrer udvisning af kriminelle udlændinge, blev statsministeren ved med at tale om det i det, juraprofessor Rask-Madsen kalder "det politiske spor"

Hyggetema og indenrigspolitisk dagsorden
Løkke vælger så alligevel stædigt at fremture i talen med sin indenrigspolitiske dagsorden, men tilføjer dog pligtskyldigst: "And of course, with respect of the Court’s independence". 

Nogle af de mange tilstedeværende udenrigsministre og repræsentanter for Europarådet må have vendt øjne over talen. Mig bekendt er det kun i Storbritannien, at der har været samme hidsige debat som i Danmark om udvisning af kriminelle udlændinge. 

Regeringen afsluttede Danmarks formandskab for Europarådet med pomp og pragt. Det startede på Kronborg 17. maj med kronprins Frederiks velkomst i Dansesalen. En sal, der blev opført på initiativ af Frederik II i begyndelsen af 1580’erne for at påvirke omverdenens opfattelse af regeringens magt og give den værdighed.

I forbindelse med det danske formandskab er det kongehuset, der har sørget for værdigheden med kronprinsesse Marys fremragende tale til Europarådets Parlamentariske Forsamling i januar. Regeringens hovedmål, at stække Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på grund af dens dynamiske fortolkning, vakte nemlig hovedrysten i de fleste medlemsstater.

Det hjalp ikke, at Danmarks kulturelle program i forbindelse med formandskabet havde "hyggeligt" som tema. 

Danmark har sat sit gode ry over styr
Ifølge juraprofessor Mikael Rask Madsen har Danmark mistet politisk kapital på sit formandskab. Som bekendt blev regeringens udkast i februar til en Københavnerklæring afvist af det store flertal af medlemslande, og den erklæring, der blev endeligt vedtaget, giver udtrykkelig støtte til Menneskerettighedsdomstolen, dens uafhængighed og dens dynamiske tolkningspraksis.

Danmark har tidligere været kendt som et foregangsland for menneskerettigheder, men med det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité har regeringen sat det gode ry over styr ved som formand at prioritere en indenrigspolitisk dagsorden. Det vidner om manglende engagement og manglende respekt for rollen som formandskabsland.

Heldigvis er der over 20 år til, at Danmark igen skal have formandskabet for Europarådets Ministerkomité. Den tid kan vi så bruge på at genopbygge vores ry som et land, der ønsker at fremme og beskytte menneskerettigheder. 

Forrige artikel LO: Regeringens EU-politik rammer lønmodtagerne LO: Regeringens EU-politik rammer lønmodtagerne Næste artikel Færøsk MF: Dansk boykot knækker troen på rigsfællesskabet Færøsk MF: Dansk boykot knækker troen på rigsfællesskabet
Det sker i EU: 28 medlemslande bliver til 27

Det sker i EU: 28 medlemslande bliver til 27

OVERBLIK: Mere end 3,5 år efter folkeafstemningen forlader Storbritannien på fredag EU-samarbejdet. I Danmark mødes statsminister Mette Frederiksen (S) med EU’s beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit. Få overblik over den kommende uge i EU.