Barnekow: Der mangler penge til konventionssystemet

Af Claus von Barnekow
Seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité og fhv. ambassadør ved Europarådet

17. og 18. maj mødes Europarådets Ministerkomité i Helsingør. Danmark har haft formandskabet i komitéen siden november 2017. Vedtagelsen af en erklæring har været hovedprioriteten i Danmarks formandskab, og i april blev Københavnererklæringen så vedtaget på en konference for rådets justitsministre.

I sin vedtagne form stiler erklæringen mod fortsat reform af det europæiske menneskerettighedssystem. Men spørgsmålet er, om den kan føre til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bliver sat under politisk pres. Og om finansieringen bag holder. Ikke blot til konventionssystemet, men til Europarådet som helhed.

Genbekræftelse af fælles værdier
I Europarådets rapport 2018 om demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper henviser generalsekretær Thorbjørn Jagland i indledningen til den kendsgerning, at "vi har været vidne til medlemsstater, der anfægter den europæiske menneskerettighedskonventions forrang”.

Et andet spørgsmål er, om København-erklæringen kan føre til at domstolen bliver sat under politisk pres. Der er grund til bekymring og årvågenhed. Dette er en erklæring, der måske letter låget på Pandoras æske.

Claus von Barnekow
Seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité og fhv. ambassadør ved Europarådet

For at løse de problemer, der er skitseret i rapporten, opfordrer han til medlemsstaternes genbekræftelse af Europarådets fælles værdier, sådan som de afspejles i konventionens bestemmelser, i menneskerettighedsdomstolens (EMD) afgørelser og i Europarådets organer. Hvorvidt generalsekretærens konstatering også skulle indbefatte Danmark, kan der kun gisnes om.

En genbekræftelse af Europarådets fælles værdier kræver udover politisk vilje og handlekraft også penge, og derfor har Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder 15. maj udsendt den følgende erklæring henvendt til det 128. møde i Europarådets ministerkomité, der finder sted 17. og 18. maj i Helsingør.

Medmindre der er tilstrækkelig finansiering, vil kapaciteten i konventionssystemet og organisationen som helhed blive undergravet.

Claus von Barnekow
Seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité og fhv. ambassadør ved Europarådet

Regeringens udkast affejet
Europarådets vedtagne Københavnererklæring fra 13. april 2018 afspejler ikke de stort anlagte fanfareagtige politiske tilkendegivelser om et opgør med sider af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) virke fra regeringens side i Danmark.

Det nu afgående danske formandskabs oprindelige udkast til erklæringen blev således fuldstændigt ændret under forhandlingerne til gavn for det eksisterende konventionssystems bevarelse.

At nærhedsprincippet (den principielle ansvarsfordeling mellem nationale domstole og EMD) og skønsmargenen (medlemsstatens råderum ved efterlevelsen af en afgørelse fra EMD) spiller en hovedrolle i Europarådets Københavnererklæring, bør dog bemærkes.

Den fremgangsmåde at anskue udviklingen af konventionssystemet gennem udviklingen af nærhedsprincippet og skønsmargenen giver nemlig anledning til bekymring. Næsten ingen opmærksomhed er blevet givet til den retlige beskyttelse, som EMD og dens retspraksis tilbyder borgerne.

Retsstatsprincippets udhuling, effektiv håndhævelse af menneskerettighedsbeskyttelse og underminering af civilsamfundet i en række Europarådsstater er forhåbentlig ikke reduceret til et problem om alene den nationale gennemførelse af domme fra Strasbourg.

Nærhedsprincippet og skønsmargenen skygger dermed for alvorlige spørgsmål om de nuværende svagheder i menneskerettighedsbeskyttelsessystemet. Der er behov for at puste nyt liv i begrebet medlemsstaternes fælles ansvar for håndhævelse af menneskerettighederne i hele det paneuropæiske rum.

Politisk pres på domstolen
Et andet spørgsmål er, om Københavnererklæringen kan føre til, at domstolen bliver sat under politisk pres. Der er grund til bekymring og årvågenhed. Dette er en erklæring, der måske letter låget på Pandoras æske.

For første gang nævnes der specifikke artikler i forbindelse med nærhedsprincippet og skønsmargenen. Derved kan medlemslandene nu føle sig fristet til i højere grad at markeres deres politiske uenighed med EMD's afgørelser i tilfælde, hvor EMD ønsker at erstatte sin vurdering med en national domstols vurdering.

Ikke alene fortolkningen af retten til familieliv (Danmarks grundlæggende årsag til den foreslåede erklæring var det noget upræcise ønske om at kunne udvise flere kriminelle udlændinge), men også retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed med videre kan måske komme under pres.

Set på den måde kunne Københavnererklæringen potentielt i blandt andet Ministerkomitéens arbejde med medlemsstaternes efterlevelse af EMD's afgørelser blive anvendt negativt og skabe en ny retning mod manglende overholdelse af EMD's afgørelser, som i sidste ende ville underminere konventionssystemet.

Finansieringen halter
Sidst, men højaktuelt er, at Københavnererklæringen ikke mere håndfast anviser, hvordan man sikrer tilstrækkelig finansiering af konventionssystemet. Og penge er også her hovednøglen til at reducere EMD's så omtalte ophobede sagsmængde.

Der er en bemærkelsesværdig uoverensstemmelse mellem medlemsstaternes understregning af, hvor meget de værdsætter konventionen såvel som Europarådet og de samme medlemsstaters faktiske finansiering af organisationen.

Medmindre der er tilstrækkelig finansiering, vil kapaciteten i konventionssystemet og organisationen som helhed blive undergravet, og de europæiske borgeres interesser, som systemet skulle tjene med det.

Netop dette punkt er så afgørende i det allernærmeste perspektiv, at Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder som nævnt har udsendt en erklæring med adresse til det 128. møde i Europarådets ministerkomité.

Vores opfordringer
I overensstemmelse med Københavnererklæringen og de beslutninger, der er vedtaget i forbindelse med udenrigsministrenes godkendelse af Københavnererklæringen, opfordrer Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder således det 128. møde i Europarådets ministerkomité til at sikre..

- … at EMD's og dens sekretariat, styringskomitéen for menneskerettigheder samt afdelingen for medlemsstaternes efterlevelse af EMD's afgørelser tildeles de finansielle midler og andre ressourcer, der er nødvendige for at kunne udføre deres pålagte opgaver i overensstemmelse med konventionen og andre relevante Europarådsinstrumenter

- … at medlemsstaterne i praksis og konkret giver deres utvetydige politiske støtte til domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i systemets nuværende form samt til de værdier, som Europarådet blev oprettet for at beskytte og fremme.

- … at medlemsstaterne derfor, uanset de nødvendige strukturelle reformer, giver organisationen et budget, der muliggør en styrkelse af det mellemstatslige samarbejde, således at Europarådet med generalsekretærens ord kan opfylde sit mandat og derved puste nyt liv i organisationen i overensstemmelse med det afgående danske formandskabs programoverskrift: "Stærke værdier og et fremtidssikkert Europaråd".