Forstå Vestagers nye EU-post

NY OPGAVE: Margrethe Vestager er udpeget til at blive en af to ledende næstformænd i den nye EU-Kommission, og i dag mødte hun den forventet kommende formand, tyske Ursula von der Leyen. Men hvad indebærer Vestagers nye job, og hvor magtfuld bliver hun? Det har Altinget set nærmere på.

Foto: EU-Kommissionen
Emma Qvirin Holst

Selvom det ikke blev til et af de allerøverste EU-topjob til den danske EU-kommissær Margrethe Vestager (R), gik hun ikke tomhændet hjem, efter den store toppostkabale var blevet lagt i Bruxelles tirsdag aften.

Hun står nemlig til at blive en af to ledende næstformænd i en ny EU-Kommission. Men hvad betyder den titel egentlig i praksis, og hvilken magt medfører den?

Der er lagt op til en ændring af den hidtidige magtstruktur i EU-Kommissionen, men det er faktisk ikke endnu endelig besluttet, hvordan Vestagers rolle helt præcis skal udformes. Torsdag havde danskeren et første kort møde med Ursula von der Leyen, der er udpeget til at blive ny kommissionsformand - men blev ikke givet nye oplysninger om jobbeskrivelsen.

Med det forbehold in mente er en ting er dog sikker: Vestager vil sammen med den socialdemokratiske hollænder Frans Timmermans blive rangeret lige efter den nye kommissionsformand.

Ifølge formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, er Ursula von der Leyens ”intention at udpege Frans Timmermans og Margrethe Vestager som de højst rangerende næstformænd i Kommissionen”, så frem hun bliver godkendt af Europa-Parlamentet som ny formand for EU-Kommissionen.

”Det bliver et af de tre vigtigste job i den nye Kommission. Det er der ikke nogen tvivl om,” siger Altingets Europa-analytiker Thomas Lauritzen.'

Se Vestager fortælle om sit nye job tirsdag aften efter EU-topmødet.

Triumvirat i toppen af EU-Kommissionen
Med den høje rangering af Vestager og Timmermans, er der er lagt op til, at den politiske styring af en ny EU-Kommission skal deles mellem de tre partier, der blev størst efter europaparlamentsvalget.

”Vi får for første gang et triumvirat til at lede EU-Kommissionen. Det er faktisk ret interessant, og det er en nyskabelse, der afspejler den nye politiske situation efter europaparlamentsvalget, hvor de to største partigrupper ikke længere kan skabe flertal alene. De har brug for de liberale,” siger Thomas Lauritzen og tilføjer:

”Så nu laver man et triumvirat i toppen af EU-Kommissionen, der består af en borgerlig, en socialdemokrat og en liberal, og de tre skal udgøre en form for politisk ledelse for resten af Kommissionen.”

Selvom det endnu er uvist, hvordan Vestagers rolle helt konkret ender med at se ud, lyder buddet fra Thomas Lauritzen, at hun for eksempel kunne blive næstformand med overordnet ansvar for områder som økonomi, handel og det digitale marked, mens Frans Timmermans kunne få ansvar for blandt andet det retslige område, demokrati og borgerrettigheder.

Torsdag havde Margrethe Vestager et første kort møde sin formentlig kommende chef, da Ursula von der Leyen var i Bruxelles for at tale med blandt andre Vestager og den nuværende formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker.

Foreløbig er der dog ikke nogen oplysninger om, hvorvidt de to kvinder har diskuteret mere konkret indhold i Vestagers nye position. Von der Leyen kan næppe blive særlig konkret, før hendes udnævnelse er blevet godkendt af Europa-Parlamentet. 

Hvordan så det ud tidligere?
De to ledende næstformænd er en videreudvikling af Jean-Claude Junckers opbygning af EU-Kommissionen. Da han kom til i 2014, bebudede han, at Kommissionen skulle være mere politisk og effektiv.

Han indførte derfor idéen om, at næstformændene skulle have en ledende rolle. Det havde tidligere i 00’erne mere fungeret som en ærestitel, der blevet givet for at glæde den pågældende kommissærs land eller for at vise, at den nye kommissær var en vigtig person. I praksis var det kun lig med en flot titel og højere løn, men ikke mere magt.

Det lavede Jean-Claude Juncker om på, da han udnævnte sine næstformænd, hvoraf Frans Timmermans var en af dem. Næstformændene fik nu hver især en opgave som holdleder, hvor de fik et hold af fagrelevante kommissærer under sig. Det betyder blandt andet, at næstformanden Maroš Šefčovič, der har Energiunionen som ansvarsområde, leder kommissærer med politikområder, der er relevante for den.

Frans Timmermans fik derudover en udvidet magt, fordi han er første næstformand, og dermed fungerer som en slags højre hånd og afløser for Juncker.

Mere magtfuld end Henning Christophersen
Går man længere tilbage har næstformændene i EU-Kommissionen også tidligere haft indflydelse. Danmarks hidtil mest magtfulde EU-kommissær er nemlig Henning Christophersen (V), der var en ud af seks næstformænd og økonomikommissær fra 1985 til 1995 under Jacques Delors. I den rolle var han blandt andet med til at danne grundlaget for den fælles europæiske valuta: euroen.

Men tiden var en anden dengang, hvor der kun var 12 medlemslande, og EU ikke havde indflydelse på lige så meget lovgivning som i dag. Derfor kan Margrethe Vestager meget vel ende med at blive mere magtfuld i sin nye rolle, end Henning Christophersen var, siger Thomas Lauritzen:

”Hun bliver mindst lige så magtfuld som ham. Man kan sagtens argumentere for, at hun bliver mere betydningsfuld, fordi EU er blevet meget større, så der er mange flere om buddet og beslutningerne har endnu større rækkevidde. EU beskæftiger sig med langt flere lovgivningsmæssige områder end dengang. Og hun bliver helt klart defineret som ledende næstformand, det var Christophersen ikke. Den titel fandtes ikke dengang.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

Thomas Lauritzen

Europa-analytiker, Altinget
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1994)

0:000:00