Ja- og nej-siden tørnede sammen i debat om forsvarsforbeholdet: Her er deres vigtigste argumenter
EU-samarbejdet skal styrkes for at beskytte de vestlige værdier, siger både udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og Radikales leder Sofie Carsten Nielsen. Men det forsvar bør og kan sagtens ske i regi af Nato, lyder modargumentet fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Se de fire partiers hovedargumenter.
Mads Outzen
Video- og podcastredaktør
Emma Qvirin Holst
JournalistHvad skal der ske med EU-samarbejdet i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine? Det var hovedspørgsmålet til en debat om EU’s fremtid mandag morgen.
Debatten kredsede lynhurtigt om den kommende folkeafstemning om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.
Ifølge både udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og Radikales leder Sofie Carsten Nielsen skal Danmark af med forbeholdet for at styrke EU og kampen mod ydre autoritære kræfter i form af blandt andet Rusland.
Det argument køber Nye Borgerlige eller Dansk Folkeparti dog ikke. De anbefaler begge et nej til folkeafstemningen, da de begge mener, at Danmark i stedet skal øge sit militære engagement gennem Nato.
Se eller gense de fire partiers hovedargumenter ovenfor i artiklen.
Udtalelserne, som artiklen og videoen gengiver, stammer fra et arrangement i Altingets gård under titlen Hvad så nu: Hvilket EU kalder fremtiden på? Deltagerne var udenrigsminister Jeppe Kofod (S), Radikales leder Sofie Carsten Nielsen, formand for Nye Borgerlige Pernille Vermund, DF-formand Morten Messerschmidt og leder af Venstres gruppe i Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard.
Debatten er afviklet af Tænketanken Mandag Morgen i samarbejde med Radikale og med støtte fra EuropaNævnet.
Den redaktionelle omtale her er ikke en del af samarbejdet.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Morten Messerschmidt
Pernille Vermund
