Kronik: Dansk formandskab kan underminere menneskerettighederne

KRONIK: Regeringens ambition om at reformere det europæiske menneskerettighedssystem er løbet ind i forudsigelig modstand. Hvis regeringens udkast bliver vedtaget i sin nuværende form, vil det være et alvorligt anslag mod menneskerettighederne, skriver Claus von Barnekow.

Af Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør ved Europarådet, seniorrådgiver i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder.

Hvis regeringens udkast til en såkaldt "Københavnerdeklaration" bliver implementeret, vil det være et alvorligt anslag mod det europæiske konventionssystem og dermed mod individets rettigheder i de 47 medlemsstater.

Det er også årsagen til, at langt hovedparten af Europarådets medlemmer ikke kan støtte udkastet. Det vil sandsynligvis skulle gennem en betydelig omskrivning.

Hvis man ser bort fra den hjemlige debat, var det så troværdigt, at den danske regering benyttede sit formandskab for Europarådets Ministerkomité til at lancere et direkte opgør med den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) og den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)?

I så fald glemte den at tælle til 47. Det er antallet af medlemslande, som i enighed skal godkende ethvert udkast, der vil påvirke Menneskerettighedsdomstolens beslutninger.

Regeringens strategi har, med et militært udtryk, ændret sig fra en direkte konfrontation til en indirekte.

Den nationale dagsorden
Målet er at opfylde regeringen og dens støttepartiers (først og fremmest Dansk Folkepartis) nationale dagsorden.

Hovedsigtet er at udvise flere kriminelle udlændinge. Et andet mål er at indlede et angreb på domstolens princip om "dynamisk fortolkning". Og endelig forsøger den at opnå en højere grad af politisk kontrol med domstolen.

Det fremgår af flere udtalelser i den ofte ophidsede og ikke sjældent ukvalificerede hjemlige debat i Danmark om konventionssystemet.

De mål er imidlertid langsomt blevet nedtonet rent retorisk. Myterne om konventionssystemet og påstandene om en stigende skepsis i de europæiske befolkninger over for systemet er tilbagevist, selvom påstandene fortsat kommer på banen i den offentlige debat.

Danske domstoles tøven med at udvise nogle få, højtprofilerede kriminelle udlændinge er blandt de vigtigste argumenter, som officielt er bragt frem. Alligevel har det kun været politikere fra oppositionen, som har forsvaret konventionssystemet.

Hovedsigtet er derfor tilsyneladende ændret. Regeringens fokus er nu officielt at styrke det reformarbejde af konventionssystemet, som har fundet sted siden 2010.

Det hænger sammen med en beslutning fra Europarådets Ministerkomité i begyndelsen af 2016. Men som man siger, så er djævlen i detaljen – også når det gælder det udkast, som den danske regering har lagt frem.

Kun opbakning fra "Danmarks nye venner"
Nu viser de første resultater sig, efter medlemsstaterne har haft lejlighed til at nærstudere udkastet.

Det blev præsenteret for Ministerkomiteen af et specialteam fra Justitsministeriet 7. februar. Det har fremkaldt indvendinger fra omtrent 60 procent af de 47 delegationer.

Den direkte støtte til udkastet siges at kunne tælles på mindre end én hånd og kun fra lande, som i den konkrete sammenhæng kan siges at være Danmarks nye venner. Udenrigsministeriet deltog ikke direkte i præsentationen.

Arbejdsgruppen til at redigere udkastet til "Københavnerdeklarationen", som skal fremlægges på konferencen "Det europæiske menneskerettighedssystem i fremtidens Europa", blev 22. februar præsenteret for et dokument, som indeholdt medlemsstaternes kommentarer, betænkeligheder og forslag til rettelser.

Hvis man ønsker at få dokumenteret, hvor markant et anslag mod det bestående, den danske regerings udkast er, kan man nøjes med at se på længden af det nuværende dokument, som siges at være omkring 20 gange længere end det danske udkast!

47 landes repræsentanter skal godkende – og opnå konsensus – om hele den reviderede tekst. Og der er meget lidt tid fra nu til april.

Det kræver især klarhed, konsistens og et overblik over både de direkte og indirekte konsekvenser af et nyt udkast. Især må mindretallet være klar til at indgå kompromiser.

Der bliver behov for adskillige møder om udkastet til en erklæring. Hvis tidsplanen skal følge den sædvanlige proces fra Europarådet, skal et udkast være fuldstændig godkendt af Ministerkomiteen i Strasbourg, før det kan fremlægges til endelig og formel godkendelse i København ved højniveaumødet 11.-13. april.

Problemernes rod
De mange kommentarer fra omkring 60 procent af medlemsstaterne understreger, hvad der er på spil.

Som teksten er nu, vil den i alvorlig grad ændre den eksisterende balance mellem medlemsstaterne og Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols uafhængighed, hvad der vil underminere hele konventionssystemet og rettighederne for medlemsstaternes borgere.

Det er til fordel for de stater, som er uvillige til at efterleve påtagne forpligtelser. Det mener Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder i sin erklæring om udkastet til Københavnerklæringen.

Den klare adskillelse mellem medlemsstaternes beføjelser og domstolen må ikke udvandes. Det vil være mod intentionen bag Europarådet og menneskerettighedskonventionen. Domstolen er ikke, og må ikke blive, en front mellem eller en slagmark for medlemsstaternes forskellige nationale dagsordener.

Den unødvendigt negative tone mod domstolen bør ændres til en positiv. De eksisterende problemer skyldes medlemsstaternes manglende efterlevelse af menneskerettighedsdomstolens afgørelser.

Hvis målet er at rette op på den situation, er det nødvendigt, at årsagssammenhængen er korrekt. Kun ved fortsat at være uafhængig – ikke underlagt medlemsstaterne – kan domstolen og konventionssystemet håndtere eksisterende og fremtidige problemer.

Det kræver tilstrækkelig finansiering fra medlemsstaterne og deres mærkbare politiske støtte, ikke modvilje og formaninger.

Fremtidens Europa 
Konkrete nationale elementer, herunder migration, bør ikke indgå i deklarationen og bør slettes. Hvis hver delegation tilføjer sine egne særlige dagsordener, bliver deklarationen ubrugelig som et fælles grundlag.

Referencer til forfatningsmæssige traditioner og medlemsspecifikke interesser modarbejder den vestlige verdens alment accepterede standpunkt: At menneskerettighederne er universelle. Referencer om nødvendigheden af at sikre folkelig opbakning modarbejder dette og er foruroligende.

Menneskerettighedsdomstolens opgave er ikke at sikre, at hovedparten af befolkningerne i medlemsstaterne er tilfredse. Menneskerettighederne eksisterer for at beskytte mindretal og afvigende meninger.

Som Europas fortid har demonstreret til fulde, er der ingen garanti for, at flertal og regeringer altid træffer etiske eller lovligt forsvarlige valg. Og endelig fremgår det af udkastets formuleringer, at befolkningers støtte til domstolen er tvivlsom. Det er en udokumenteret påstand, og den må enten kvalificeres eller slettes.

Alt i alt bør et større antal paragraffer slettes, herunder 13, 14, 23, 24, 25, 26, 41, 55, 56, 57 og overskriften mellem 21 og 22. Udkastet bør forkortes markant, og i højere grad fokusere på nye elementer og ideer.

Se dette link for yderligere uddybning. 

Endelig bør det bringes i erindring, at overskriften på det danske formandskab for Europarådets Ministerkomité var “Europa i en urolig tid – stærke værdier og et fremtidssikret Europa”.

Fremtidssikret – men for hvem?

Kronikken er oversat fra engelsk. For English version follow this link.

Forrige artikel Forsker: Nej til russisk gasledning er at skyde os selv i foden Forsker: Nej til russisk gasledning er at skyde os selv i foden Næste artikel Radikale: Modige Macron har de løsninger, populisterne ikke tilbyder Radikale: Modige Macron har de løsninger, populisterne ikke tilbyder
  • Anmeld

    Michael Svennevig · Forfatter og dramatiker

    Vigtigt at holde sig for øje

    "Menneskerettighedsdomstolens opgave er ikke at sikre, at hovedparten af befolkningerne i medlemsstaterne er tilfredse. Menneskerettighederne eksisterer for at beskytte mindretal og afvigende meninger."

  • Anmeld

    Christian X

    Hvad nytter en redningsbåd

    når den er fyldt til renden?

    Lars Løkke vil stige i min og de flestes agtelse, hvis han lykkedes. Han eftermæle ville med et slag blive den vigtigste statsminister, hvad han bestemt ikke står til i dag.

  • Anmeld

    L. Jeppesen · selvstændig

    Rettigheder.

    Rettighederne for fremmede kriminelle er så gode at det kan betale sig at begå kriminalitet gang på gang.
    Befolkningens rettighederne for ikke at have kriminelle fremmede i sit land er ikke eksisterende.
    Det er jo helt forkert.

  • Anmeld

    Carsten Normann Munk · Fængselsbetjent

    Aldrig set før

    Citat: Menneskerettighedsdomstolens opgave er ikke at sikre, at hovedparten af befolkningerne i medlemsstaterne er tilfredse.

    Helsinki komiteens modstand mod demokratiet bør ikke finansieres af skattemidler.

  • Anmeld

    Poul Sivertsen · Medlem af hovedstyrelsen i Dansk Samling

    Konventionerne undergraver nationalstaterne

    Det kan ikke være rigtigt, at individets rettigheder kommer før, borgernes rettigheder i en nationalstat. Først og fremmest skal sikkerheden sikres for statsborgerne i de enkelte lande. Kriminelle skal udvises, spontan asyl skal stoppes.

    Claus von Barnekow skriver: "At menneskerettighederne er universelle." Hvilket er en ren utopi. For hvem overholder dem. Han skyder først og fremmest på de vestlige lande i Europa som har gjort meget for at overholde dem. Hvad med at skyde på de ikke-vestlige lande. For Europa kan ikke være hele verdens frelser.

    I FN's verdenserklæring fra 1948 står der at man skal: "...handle mod hverandre i en broderskabets ånd." Hvornår har man handlet på den måde? Det hele er et drømme senarie.

    Med tanke på hvad der skete i det tidligere Nazi-Tyskland, skal der naturligvis være menneskerettigheder. Men de skal skrives, om så de ikke undergraver nationalstaterne og statsborgernes sikkerhed. Statsborgernes rettigheder kommer før individets rettigheder i en universel sammenhæng.

  • Anmeld

    A.Hansen

    Tænk jer om.

    Kære I, som ikke tror jer beskyttet af Menneskerettighederne, skal bare på jeres ferie til fx. Thailand - et yndet ferieparadis for danskere - blive uforvarende impliceret i en ulykke til lands eller vands.....
    Her vil I kunne få en meget hård og streng fængselsstraf.... og prøv så at være uden Menneskerettighederne... Så vil I opleve, at der ingen hjælp er at få!!!
    Med Menneskerettighederne er det muligt at blive hjulpet til Danmark og føle sig beskyttet.
    Der vil være masser af tænkte eksempler, hvor også I vil opdage, at I og vi er beskyttet.
    Tænk jer dog om.

  • Anmeld

    J.Larsen

    sludder for en sladder

    Et partsindlæg der, ganske behændigt undlader at nævne de talrige eksempler på at afgørelser fra denne "domstol" er bindet i en meget kreativ fortolkning af konventionerne og konsekvensen er at de voldelige, de ikke demokratiske kan fortsætte deres hærgen, lad mig blot nævne Lille A og Levakovics som klare eksempler på at disse konventioner ikke er tidsvarende, for de burde være blevet smidt ud for længst og hvad værre er, så er den danske dommerstand endnu værre ...og skal man gøre noget så skal man ikke revidere noget som ingen vil, men tage den lette beslutning, opsige vores tilknytning til disse konventioner.. og tro mig når jeg siger det, det kommer før eller siden, snarer før, for befolkningerne vil ikke finde sig i det og alternativet er langt værre, nemlig borgerkrig...

  • Anmeld

    Ole Gerstrøm · Økonom, Tidl. MF

    Vi er i krig

    Bemærk at forfatteren tilhører den embedsstand, der lever i en gylden ghetto, hvor alt er perfekt, bare man ikke reducerer antallet af ambassadører.
    Her er der ingen der har opdaget, at vi er i krig med islam.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    At save den gren over, man selv sidder på.

    Hvis man bruger sin magt, sit formandskab, til at minimerer det enkelte menneskes rettigheder med den bagtanke at minimere udvalgte befolkningsgruppers rettigheder,...så er man på krigsstien....alt imens man saver den gode gren af, man selv sidder på.
    Har regeringen fået storhedsvanvid?