LO: Fri bevægelighed med respekt for lønmodtagerne

DEBAT: Vi skal sørge for, at arbejde i Danmark foregår på danske løn- og arbejdsvilkår. Vi skal løfte bunden og sætte høje fælles standarder for eksempelvis arbejdsmiljø. Det skriver Arne Grevsen, næstformand i LO.

Af Arne Grevsen 
Næstformand i LO

Arbejdskraftens fri bevægelighed er et de mest grundlæggende principper i EU. Det er samtidig et af de principper, der skaber størst gnidninger: Når danske lønmodtagere bliver udkonkurreret af østeuropæere, som er villige til at arbejde på ringere vilkår og til en lavere løn end den, vi har aftalt i overenskomsten, vækker det naturligt nok ikke ligefrem varme følelser over for unionen.

I stedet for at tage hånd om problemerne med social dumping, har politikerne i årevis set til og sagt, at det er en pris, vi må betale for at have et indre marked. Når dét er holdningen, er det ikke så underligt, at modstanden imod EU vokser.

Der er ingen tvivl om, at Danmark og danske lønmodtagere over en bred kam nyder godt af vores medlemskab af EU. Som en lille og åben økonomi er vi helt afhængige af eksport til udlandet og i særdeleshed EU. Og tallene taler umiddelbart deres tydelige sprog. Knap 70 procent af danske virksomheders eksport går til EU-lande, og cirka 500.000 danske jobs afhænger af det indre marked.

Velstanden mere lige fordelt
Den frie bevægelighed i EU skaber altså vækst og arbejdspladser i Danmark. Men det skaber også problemer med social dumping og spekulation i dårlige arbejdsforhold. Og det skal vi ikke bare acceptere.

Vi skal skabe regler, der sørger for, at konkurrencen i det indre marked er fair. Vi skal sørge for, at arbejde i Danmark foregår på danske løn- og arbejdsvilkår. Vi skal løfte bunden og sætte høje fælles standarder for eksempelvis arbejdsmiljø.

Vi skal sørge for, at velstanden bliver mere lige fordelt, og at samhandlen og samarbejdet ikke sker på bekostning af lønmodtagerne, men tværtimod kommer lønmodtagerne i Europa til gode. 

Det er et arbejde, der kan og skal ske på flere niveauer. Ikke mindst i Bruxelles. Derfor er det glædeligt, at Kommissionen endelig har indset, at der er brug for mere social retfærdighed og fair vilkår for konkurrencen i EU. Med den sociale søjle har Kommissionen erkendt, at den bevægelige arbejdskraft ikke er en ansigtsløs ressource, men derimod de borgere, som unionens vækst og velstand skal komme til gavn.

I LO håber vi på en mere ambitiøs tilgang til arbejdsmiljø, ligestilling, social dialog og anbefalinger til medlemslandene om at satse på livslang læring og et solidt socialt sikkerhedsnet. Det er på tide, at almindelige lønmodtagere føler, at EU arbejder for dem i stedet for imod dem. At samarbejdet er en fordel frem for en trussel.

Aftalen skal være inden for rammerne
I LO håber vi, at den sociale søjle kan bidrage aktivt til det, der i fagsprog bliver kaldt den opadgående sociale konvergens i EU: at det sociale niveau i medlemslandene nærmer sig hinanden – vel at mærke ved at hæve standarden i de dårligst stillede lande.

Med andre ord skal søjlen medvirke til at imødegå mange af de udfordringer og bekymringer, som helt almindelige EU-borgere slås med. Og så siger det selvfølgelig sig selv, at den sociale søjle skal respektere den danske model, hvis LO på nogen måde skal kunne støtte den.

EU's kommissær med ansvar for blandt andet beskæftigelse, Marianne Thyssen, har direkte spurgt os, hvorfor vi er bekymrede for den danske model: Det er vi, fordi vores model indebærer, at arbejdsmarkedets parter og regeringen respekterer hinanden og anerkender, at de mest holdbare løsninger findes ved forhandling mellem de direkte involverede parter uden andres indblanding.

Og vi kan ikke have et EU, der i et forsøg på at løse ét problem, skaber nye.

Og det er muligt at løfte hinanden op uden at introducere ny EU-lovgivning, der vil skade den danske model. Vi vil ikke have EU-lovgivning om specifikke arbejdsvilkår og mindsteløn. I Danmark fastsættes det af arbejdsmarkedets parter gennem kollektive overenskomster.

Der er gode intentioner i idéen om en social søjle. Men den skal etableres inden for rammerne af den i traktaten fastsatte kompetencefordeling, med respekt for arbejdsmarkedets parters autonomi og de enkelte EU-landes ret til at bestemme, hvordan deres arbejdsmarked skal indrettes.

Forrige artikel Helveg: Nordstream 2 er et knæfald for Putin og den fossile energi Helveg: Nordstream 2 er et knæfald for Putin og den fossile energi Næste artikel Professor: Europæisk søjle vil lide samme skæbne som Delors direktiver Professor: Europæisk søjle vil lide samme skæbne som Delors direktiver
Sommerens målinger: Om EU og offentlige plejehjem

Sommerens målinger: Om EU og offentlige plejehjem

MÅLINGER: Altinget samler de vigtigste målinger, der har været bragt i løbet af sommerferien. Danskerne foretrækker et EU, der går forrest i klimakampen, og tilliden til offentlige plejehjem halter.